Disse film skal du se i julen

Når du har slået mave efter julemaden, er landets biografer klar med masser af premierefilm 1. juledag. Se her, hvilke film der får mest anmelderros.

Den asiatiske instruktør Ang Lees »Life of Pi« om en dreng og en tiger, der strander efter et skibsforlis, er en af de film, som får gode anmeldelser.
Den asiatiske instruktør Ang Lees »Life of Pi« om en dreng og en tiger, der strander efter et skibsforlis, er en af de film, som får gode anmeldelser.

Intet mindre end syv film har premiere i biograferne 1. juledag. Så hvis man ikke har julefrokost eller familiebesøg på programmet, er der masser af muligheder for en hyggeligt biograftur.

Anmelderne er bl.a. begejstrede for den asiatiske instruktør Ang Lees storfilm »Life of Pi«, men ellers er det film til det yngre publikum - »Max Pinlig 3 - på Roskilde« og »Find Nemo - 3D«, som der kastes stjerner efter.

Den eventyrlige 3D-film »Life of Pi« om en ung dreng og en tiger, som er strandet på en tømmerflåde efter et skibsforlis, får fra tre til fem stjerner af landets anmeldere. Mest begejstret er DR og BT, som begge giver fem stjerner:

»Visuelt har jeg personligt aldrig set noget lignende - Det er en julefest for øjnene (...) Vi lider og griner sammen med filmens hovedpersoner. Efter to timer vil du med garanti ikke længere være helt den samme,« skriver BTs anmelder Henning Høeg.

Læs Berlingskes anmeldelse: Med tigerdyret på smuk billedrejse

»Max Pinlig« er max god

»Life of Pi« bliver af DR anbefalet som film til både børn og voksne, og det samme gælder Lotte Svendsens »Max Pinlig 3 - på Roskilde«, der roses over hele linjen for at være en helstøbt film for hele familien.

»Hvor humoren oprindeligt kørte i ét spor til de 10-årige og et andet til de voksne, så smelter de to nu sammen i en hylende sjov komedie, der i lige så høj grad taler til de 14-16-årige som til deres forældre. Og med lige stor udbytte,« skriver BTs Niels Lind Larsen og giver filmen fem stjerner.

Berlingskes Jacob Wendt Jensen giver fire stjerner og roser instruktør Lotte Svendsen for at gøre filmen samfundsrelevant og aktuel:

»I filmene om Max og hans pinlige mor er instruktør Lotte Svendsen stadig god til at lade sig inspirere af, hvad der sker i samfundet. Hendes komedie er som altid lavet med fin flair for virkeligheden, så der mellem løjerne er ægte og rørende øjeblikke. Hun gør grin med selvhjælpsbølgen, curlingforældre, selvhøjtidelige kunstnere og meget mere muntert stof,« skriver han.

Læs Berlingskes anmeldelse: Den pinlige Max er fulgt med tiden

»Find Nemo« får topkarakter

Men den film der scorer de allerflotteste anmeldelser er faktisk en ældre sag, der nu kommer igen - i 3D. Det gælder Pixars animerede fiskefilm om den lille klovnefilm Nemo, som bliver væk fra sin far. En film, der oprindeligt fik premiere i 2003, men nu, ni år senere, er anmelderne stadig begejstrede. Både BT og Ekstra Bladet giver topkarakter med seks stjerner.

»Ud over grundlæggende at have en god og godt fortalt (dannelses)historie bobler »Find Nemo« simpelt hen af overskud og både verbale og visuelle gags, så man klukler stort set fra start til slut,« skriver Ekstra Bladets Henrik Queitsch, som opfordrer alle til at se eller gense filmen, hvad enten de har børn med på slæb eller ej.

Udover »Life of Pi«, »Max Pinlig 3 - på Roskilde« og »Find Nemo - 3D«, har »2 Days in New York«, »Seven Psychopaths« og børnefilmene »Isblomstens hemmelighed« og »Timmys-tid Timmys Jul« premiere 1. juledag.

Læs også: Berlingskes anbefaling til tre børnefilm i julen

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.