Digitalt bling giver skagensmalerne nyt publikum

Skagens Museum er et foregangssted, når det gælder digitalisering, og i dag kan skagensmalernes mesterværker opleves på både computer og smartphone. Men besøgstallet påvirkes ikke af satsningen.

Malerier som Michael Anchers »Den druknede« fra 1896 er et af de malerier, som Skagens Museum har digitaliseret via Google Art Project. Via computerskærmen kan man tage sig en virtuel slentretur gennem museet og se på malerier og zoome ind på dem.
Malerier som Michael Anchers »Den druknede« fra 1896 er et af de malerier, som Skagens Museum har digitaliseret via Google Art Project. Via computerskærmen kan man tage sig en virtuel slentretur gennem museet og se på malerier og zoome ind på dem.

Lisette Vind Ebbesen var netop tiltrådt som direktør for Skagens Museum, da hun faldt i snak med nogle gæster. De fortalte, at de ikke havde deres 11-årige søn med på museet, fordi drengen havde insisteret på, at »det dér Skagens Museum, det tager jeg, når det kommer på DVD«.

Fem år senere er historien blevet en, som Lisette Vind Ebbesen hiver frem, når hun med et glimt i øjet skal fortælle, hvorfor museet siden har satset målrettet på at manifestere sig digitalt.

I dag er alle Skagens Museums malerier digitaliseret via Google Art Project, og enhver kan via sin computerskærm tage sig en virtuel slentretur gennem museet og se på malerierne af kvinder i lyse kjoler, roser, sømænd, sand og bølgeskvulp. De kan stoppe ved hvert enkelt maleri og zoome ind på det. Et af malerierne, P.S. Krøyers »Sankt Hansblus på Skagen Strand«, er taget i gigapixel-opløsning, så man kan klikke sig så tæt ind på lærredet, at hvert enkelt penselstrøg bliver tydeligt. Alt sammen uden at løfte sig fra skrivebordsstolen.

Samtidig har Skagens Museum lanceret en app til iPhone, der guider besøgende rundt til særligt markante steder i skagensmalernes historie og giver mulighed for at høre digte og historier om væsentlige malerier. Nå ja, og så kan man selvfølgelig låne en iPod Touch i receptionen, se digitale fotografier på skærme ved siden af nogle malerier og opleve Krøyers klassiske festmaleri »Hip hip hurra!« i 3D på en skærm, der ændrer billedet, afhængig af hvor man står.

»Alle de her malerier har en interessant historie. Hvorfor ikke give folk mulighed for at få den historie hjemme i sofaen?« siger Lisette Vind Ebbesen.

Men fjerner alt det digitale bling ikke fokus fra selve malerierne?

»Det kan det gøre, hvis det tager overhånd. Men vi prøver at ramme en balance,« siger Lisette Vind Ebbesen.

»Du får stadig den stærkeste oplevelse af værket, når du møder den ægte vare uden nogen mellemlag. Værket er værket. Det vil altid have en særlig aura. Og især unge og børn spørger altid: »Er det hér den ægte?«. Det betyder utroligt meget for dem. Bagefter tager de så et billede af det med deres telefon og deler det med vennerne.«

Selv om Lisette Vind Ebbesen ikke mener, at den digitale oplevelse kan udskifte den virkelige, er hun bevidst om, at for mange vil et digitalt billede være deres eneste oplevelse med skagensmalerne. I så fald er det bedre end ingenting, mener museumsdirektøren.

»»Den druknede« er superflot i Instagram-format,« siger Lisette Vind Ebbesen og peger på Michael Anchers berømte maleri af en druknet sømand omringet af sin familie og badet i sollyset fra ruden.

Der er kø foran Skagens Museum, da det åbner kl. ti. Solen skinner, og gårdhaven fyldes hurtigt af gæster, der nyder lyset og jordbærkagerne fra Brøndums Hotel – de kan købes i museets lille nye café. Lisette Vind Ebbesen viser rundt og fortæller om udstillingen »Stedsans«, der sætter fokus på de steder, malerne boede og arbejdede. Museet er fyldt. En dag som i dag virker det som verdens letteste job at være museumsdirektør i Skagen.

Hvorfor bruge alle de penge på digitalisering? Gæsterne kommer vel alligevel?

»Det er rigtigt, at vi har nogle meget lavthængende frugter. Det kan se ud, som om malerierne sælger sig selv, og vi kunne vælge blot at åbne og lukke dørene. Men jeg ved, at det ikke er nok. Vi har en forpligtelse til at formidle kulturarven på en tidssvarende måde.«

Berlingske har i en rundspørge været i kontakt med over 70 statslige og statsanerkendte museer. Museerne har gennem flere svar givet udtryk for graden af digitalisering. Sammenholder man de svar med besøgstallene, er der ingen åbenlys sammenhæng. Noget tyder altså på, at trykfølsomme skærme, apps og hashtags ikke trækker flere besøgende til museerne, og Skagens Museums besøgstal er da også faldet fra 163.000 i 2008 til 132.500 i 2012.

»Besøgstal er én måde at måle succes på, siger Lisette Vind Ebbesen og viser et papir med tal for besøgende på Google Art Projects virtuelle udgave af museet. Hun kan vise, at flere hundrede fra Brasilien kigger forbi via nettet, ligesom de gør fra Japan og andre lande langt fra de idylliske gule huse på toppen af Danmark.

»Det er mennesker, der ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med skagensmalerne. Det er interessant i sig selv. Samtidig ved vi eksempelvis, at iPod-guides får gæsterne til at blive og se på malerierne i længere tid.«

I Kulturstyrelsen deler de Skagens digitale målsætninger. Museer har pligt til at være oplysende, og derfor har de pligt til at møde mennesker, hvor de er. Det vil i dag sige på nettet.

»Museerne skal arbejde aktivt med de digitale medier,« siger Ole Winther, kontorchef med ansvar for museer hos Kulturstyrelsen, der mener, at digitaliseringen er lige så uomtvistelig som tyngdekraften. Derfor skal museerne have digitale tilbud, digital kommunikation skal være fuldt integreret i museets arbejde, og hjemmesiden skal afspejle det fysiske besøg. Men sådan er det langtfra i hele landet, mener Ole Winther.

»Museerne deler sig i to. Nogle gør meget, mens nogle har kun lige en hjemmeside, der viser åbningstiderne,« siger Ole Winther.

Tendensen kan også ses i svarene på Berlingskes rundspørge. Blot 40 pct. af museerne bruger i høj grad eller meget høj grad sociale medier til at kommunikere med deres brugere. Tilsvarende svarer kun 41 pct., at dele af udstillingsarbejdet er flyttet til internettet de seneste ti år.

På Skagens Museum er det stadig ikke tilladt at sludre i mobiltelefon mellem maleriernes tavse bølger. Den bedes venligst sat på lydløs. Det skal stadig være muligt at lade sig opsluge af stemningen i den gamle spisesal fra Brøndums Hotel, der er flyttet ind på museet og stadig giver ekko af de skålende malere, hvis man lytter godt efter.

»Det handler om at finde en balance,« siger Lisette Vind Ebbesen, der finder det afgørende, at digitaliseringen skal tænkes fornuftigt ind i formidlingen.

»Man skal ikke bare bruge digitale værktøjer, fordi de findes. Man kan let blive forblændet. Når vi sidder og planlægger udstillinger, sidder vi jo med de her tekniknørder, og de kan jo helt fantastiske ting. Man bliver bare nødt til at spørge sig selv: Hvad giver det her til udstillingen? Det skal være indholdet, der bærer det, ikke formen,« siger Lisette Vind Ebbesen.

Hun fortæller, at hun flere gange har undladt at søge penge, fordi kravene ikke har passet til museets ideer. Nogle gange kan det dog også være med til at få ideerne på gled, og det var en pulje penge fra EU, der fødte Hip hip hurra!-projektet.

P.S. Krøyers klassiske festmaleri »Hip hip hurra!« blev malet i et atelier bag museet. Men selve maleriet hænger i Stockholm. Derfor har Skagens Museum dedikeret det gamle atelier til at udstille et maleri, de ikke har, og i det lille hvidkalkede rum kan gæster nu se en digital 3D-udgave af »Hip hip hurra!«.

Ved siden af står tre trykfølsomme skærme. Her kan man klikke sig rundt i billedets historie, tidligere udgaver, skitser og fortællinger. Når man kigger op, kan man se den rude, Krøyer selv byggede i atelieret for at få mere lys. Solstrålerne minder gæsten om, at det var her – lige her ved siden af skærmene – Krøyer stod for godt 100 år siden og malede dansk kunsthistorie.

DEBAT | Kan modernisering af den gamle kulturarv tage overhånd? Del dine tanker på facebook.com/berlingskekultur

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.