8. august 2010, 14:09

KØBENHAVN/BARCELONA: Børn er ikke kun en privat sag. Børn er også en forudsætning for Europas fremtidige velstand. Og moderne kvinder vil kun føde børn, hvis de kan gøre det uden at sætte deres professionelle fremtid over styr.

Det ved moderne regeringschefer i Europa som britiske David Cameron og svenske Frederik Reinfeldt.

Læs også: Krisen truer Europas fødsler

43-årige Cameron og 45-årige Reinfeldt har derfor gjort op med den klassisk konservative familiepolitik, der gik ud på at holde kvinderne i hjemmet, når først pligterne i barselssengen var overstået.

Derfor benyttede Cameron og Reinfeldt, der begge er fædre til tre børn, EU-topmødet i juni i år til at gøre det klart, at yderligere ligestilling er en forudsætning for at sikre Europas økonomiske fremtid.

Unfair

»Det er chokerende, at kvinder mange steder i Europa endnu ikke har lige rettigheder på arbejdsmarkedet. Det er ikke kun unfair: Det giver ingen mening - fordi det fratager vores økonomier deres fulde potentiale som lønmodtagere og forbrugere,« lød det i et fælles udspil fra de to konservative regeringschefer.

Cameron og Reinfeldt gjorde det samtidig klart, at ligestillingen på arbejdsmarkedet skal suppleres med muligheder for at kombinere arbejdsliv og familieliv, fordi »Europa sidder på en tidsindstillet bombe med den aldrende befolkning«.

I EUROPA ER DET FØRST OG FREMMEST i Syd- og Østeuropa, at den er gal med fødselstallet, som i de fleste lande ligger under 1,5 barn pr. kvinde. I Skandinavien, Frankrig og Nordvesteuropa ligger man derimod væsentlig tættere på de 2,1 barn pr. kvinde, som skal til for at sikre, at befolkningstallet ikke skrumper.

Læs også: »Jeg skal ikke være direktør foreløbig«

Ifølge Jørgen Søndergaard, direktør ved SFI, kan Europa med den aktuelle befolkningsudvikling på lang sigt risikere at miste op imod 100 millioner af et befolkningstal på 500 millioner mennesker.

Ligestilling er forudsætning

Og i Berlin har Dr. Steffen Kröhnert fra Institut for befolkning og udvikling dokumenteret, at ligestilling og gode forhold for børnefamilier i dag er en forudsætning for at sikre et højt fødselstal.

»I Vesteuropa ser man en højere fødselsrate i de lande, der har mest ligestilling, og som gør det muligt at forene karriere og familieliv. Når man sparer på børnetilskud og service til børnefamilier, vil resultatet blive dårligere mulighed for ligestilling og dermed færre fødsler,« siger Kröhnert.

I Danmark vil besparelser på børnecheck og indførelse af brugerbetaling på kunstig befrugtning føre til et lavere fødselstal i de kommende år, og den samme udvikling ses i en række andre EU-lande.

Læs også: »Tid er vigtigere end penge«

»De aktuelle nedskæringer på støtten til børnefamilier vil kunne aflæses som en yderligere mangel på arbejdskraft om tyve år,« siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen og tilføjer:

»Fremtiden tilhører de lande, som gør det muligt både at have et højt fødselstal og en høj erhvervsfrekvens for kvinder. Det er man bagefter med i Sydeuropa, fordi man ikke har det serviceniveau i form af børnepasning og heldagsskoler, som er nødvendigt for, at familierne kan få det til at hænge sammen.«

1,4 børn pr. kvinde

TAG FOR EKSEMPEL ET LAND SOM SPANIEN. Her faldt antallet af nyfødte med fem procent sidste år, viser de seneste tal fra Instituto Nacional de Estadística. Dermed brydes en svag, men kontinuer­lig stigning i fødselstallet gennem de seneste ti år, og gennemsnittet ligger nu på 1,40 børn pr. kvinde.

Gösta Esping-Andersen, dansk sociolog ved Pompeu Fabra Universitet i Barcelona, mener, at lande som Spanien og Italien står foran gigantiske udfordringer, hvis ikke de formår at øge både fødselstallet og erhvervsfrekvensen blandt kvinderne. Dette kræver efter hans opfattelse, at myndighederne sikrer kvinderne - og deres mænd - muligheden for at forene arbejdsliv og familieliv.

Esping-Andersen har anslået, at Spaniens befolkning på lang sigt vil skrumpe fra 40 mio. i dag til kun 30 mio., og dét vel at mærke med en befolkningssammensætning, hvor der vil være langt flere ældre og plejekrævende borgere end i dag og dertil en tilsvarende mindre arbejdsstyrke.

Direkte forbindelse

Ifølge flere spanske eksperter er der en direkte forbindelse mellem finanskrisens udbrud og det faldende fødselstal.

»Antallet af bryllupper er også faldet. Når den økonomiske situation er usikker, bliver de unge boede hjemme og afholder sig fra blive gift og få børn,« siger demografen Margarita Delgado til avisen El País.

Hun tilføjer, at det i forvejen lave offentlige service­niveau i Spanien forstærker tendensen.

I øvrigt kan man forvente yderligere fald til næste år, fordi arbejdsløsheden vil stige, og fordi de offentlige besparelser gør det endnu mindre attraktivt at få børn.

Blandt andet er et engangsbeløb - en fødselspræmie - på 2.500 euro (Ca. 18.600 kr.) blevet fjernet som led i den spanske regerings genopretningsplan.

OGSÅ I STORBRITANNIEN, Irland, Tyskland og flere andre europæiske lande skærer man dybt i de offentlige udgifter - og også i udgifterne til børne­familierne.

Blandt undtagelserne er Sverige og Norge, som fortsat satser entydigt på en konsekvent ligestillingspolitik kombineret med rundhåndede tilskud og udstrakt service til børnefamilier. Eksempelvis har Berlingske Tidende i den forløbne uge beskrevet, hvordan danske mænd sakker langt bagud i forhold til deres nordiske brødre, når det gælder mulighederne for at tage deres del af barselsorloven sammen med de små børn.

I Sverige opererer den borgerlige finansminister, Anders Borg, således med begrebet »finansiel familiepolitik« - at tilskud til børnefamilier kombineret med aktiv ligestillingspolitik er en forudsætning for en bæredygtig finanspolitik på lang sigt. Den samme politik føres i Norge, der i dag har en af de højeste fødselsrater i Europa på 1,98 barn pr. kvinde.