DF kræver historiker-tjek af DRs serier

Når DR fremover skal lave større historiske dramaserier som »1864«, skal der tilknyttes et hold af historikere, der kan stoppe fejl i manuskripter og filmoptagelser, siger DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen. Han får dog ingen støtte til sit forslag fra andre partier.

Djargo og Didrich spillet af henholdsvis Jordan Haj og Pilou Asbæk i søndagens afsnit af »1864«. Foto: Per Arnesen/Miso Film
Djargo og Didrich spillet af henholdsvis Jordan Haj og Pilou Asbæk i søndagens afsnit af »1864«. Foto: Per Arnesen/Miso Film

Så du det andet afsnit af DRs store dramaserie »1864« i aftes? Ifølge Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, var der flere utidssvarende scener, og den slags vil partiet gerne undgå i fremtiden, når der skal laves TV-serier om historiske emner.

I forlængelse af den hårde historikerkritik af serien vil partiet i de igangværende forhandlinger om en ny filmaftale derfor foreslå, at der etableres et konsulenthold af historikere, som DR er forpligtet til at benytte, når de for fremtiden skal producere TV-serier om historiske emner.

»Når vi bruger 100 millioner kroner (budgettet for »1864« er 173 millioner kroner, heraf er 100 millioner kroner i 2010 givet som en særbevilling til DR fra Kulturministeriet, red.) til en historisk serie, så skal vi naturligvis sikre, at den historiske, faktuelle ramme er i orden. Derfor skal DR tilkoble et hold på to til fem historikere med speciale i den pågældende periode til at fange fejl,« siger Alex Ahrendtsen.

Han understreger, at historikerne ikke skal blande sig i den kunstneriske proces, men blot sørge for, at fiktionen holder sig inden for den historiske ramme. Faktatjekkene skal foregå løbende under manuskript-udviklingen, og når optagelserne efterfølgende går i gang, skal historikerholdet stå til rådighed som konsulenter.

»Ole Bornedal er ikke et geni«

Som en yderligere foranstaltning mod historiske fejl vil DF kræve, at DR fremover, når TV-serier om historiske emner skal produceres, besætter instruktør- og manuskriptforfatterposten med forskellige personer.

»Det er sjældent, at instruktører er lige så gode manuskriptforfattere, som de er instruktører. Og når det drejer sig om en stor historisk serie som denne, skal man nærmest være et geni for at få det til at blive tilstrækkeligt godt. Bornedal er ikke et geni,« siger Alex Ahrendtsen, der ikke mener, at forfatteren og historikeren Tom Buk-Swienty, der har været officiel konsulent på »1864«, har været tilstrækkelig stærk i forhold til Ole Bornedal, hvad angår det historiske indhold.

»Den frie kunstneriske proces er kommet til at gå ud over den historiske troværdighed,« siger Alex Ahrendtsen.

Han påpeger, at det er et tilbagevendende problem at kombinere historisk nøjagtighed og fri fiktion og nævner en række film, der er blevet kritiseret, heriblandt »Flammen og Citronen« og »En Kongelig affære«.

Derfor vil DF også foreslå oprettelsen af en »historikerpulje« på årlige to millioner kroner – otte millioner kroner for hele den kommende filmforligsperiode – som instruktører og manusforfattere kan søge, når de skal i gang med film om historiske emner.

»Historikerpuljen skal kunne søges af alle, og jeg tror, at der er brug for den, fordi filmselskaberne i øjeblikket er pressede på økonomien og derfor kan blive tvunget til at skære i den faglige bistand, der skal til for at skrive manuskripter af tilstrækkelig høj kvalitet,« siger Alex Ahrendtsen.

Kan man ikke frygte, at TV-produktionerne ender i ren kævl og historikerfejder, hvis der skal tilknyttes hele hold af historikere til at diskutere manuskripterne?

»Nej, for i sidste ende er det instruktørerne, der får retten til at skære igennem af hensyn til det kunstneriske indhold,« siger Alex Ahrendtsen.

Utidssvarende sexscener

Han siger, at der var flere utidssvarende scener i andet afsnit af »1864«, som en tilknyttet historikergruppe ville have kunnet stoppe i manuskriptfasen. Det drejer sig blandt andet om en gruppevoldtægt af en ko, som Alex Ahrendtsen mener er ude af trit med tidsbilledet, og en badescene, hvor et par bader og har sex sammen.

»Den slags gjorde almindelige danskere først oppe i 1920erne. I 1860erne var folk meget mere blufærdige,« siger Alex Ahrendtsen.

Han mener tillige, at scenen fra første afsnit, hvor en bondekone går op til baronen og skælder ham ud, så han efterfølgende undskylder for sin opførsel, er uden fornemmelse for det forhold, der i perioden eksisterede mellem herskab og tjenestefolk.

»Når man tager sig sådanne friheder får man et troværdighedsproblem. Den slags fejl kunne dygtige historikere have påpeget,« siger Alex Ahrendtsen.

DRs dramachef: »Vi hyrer de dygtigste«

I DR afviser dramachef Piv Bernth ideen om, at DR skal forpligtes til at ansætte bestemte funktioner til bestemte produktioner.

»Når vi laver en TV-serie, hyrer vi de dygtigste folk inden for film- og TV-branchen, fordi det er de kompetencer, der er nødvendige for at skabe et kunstnerisk værk. Researchen søges hos fagfolk inden for det tema, serien handler om – uanset om det er historisk eller ej – og hvordan den research anvendes i kunstnerisk sammenhæng er op til forfatterne, instruktørerne og skuespillerne,« siger Piv Bernth.

Blandt de ting, som Dansk Folkeparti påpeger, at et historikerhold kunne have lavet om på i afsnit 2 i »1864«, er en scene, hvor en mand og en kvinde bader og har sex sammen. Den slags var folk alt for blufærdige til i 1860erne, mener partiets kulturordfører, der kalder det at presse nutidsnormer ned over fortiden. Hvad tænker du om det?

»Jeg mindes andre fortællinger fra 1800-tallet og tidligere, hvor personerne opfører sig anderledes, end de gængse normer foreskriver. Vi kan godt lide at tro, at alle var dydige og artige før i tiden, men drifterne har helt sikkert haft tag i unge mennesker dengang også. Naturen gik indimellem over optugtelsen,« siger Piv Bernth.

Hvad angår DFs forslag om, at manuskriptforfatteren og instruktøren på TV-serier om historiske emner ikke må være samme person, har der i DR siden 1990erne været tradition for, at de store dramaserier har flere forfattere til at skrive manuskript, og at de både har såkaldte »konceptuerende« instruktører og episodeinstruktører tilknyttet. Det samme var ifølge Piv Bernth tilfældet med »1864«, indtil Bornedal overtog både manuskript og instruktion.

»Det viste sig at være en forudsætning for seriens tilblivelse, at instruktøren havde den totale indsigt i alle karakterer og deres buer (karakterernes udvikling over tid, red.) samt det totale overblik over fortællingens forløb,« siger Piv Bernth.

Hvorfor DR med »1864« har brudt med sin egen succesfulde seriepolitik om at have flere manusforfattere og instruktører på de enkelte serier er også et spørgsmål om den enkelte series art og karakter, siger dramachefen.

»Vi har en anden serie, »Bankerot«, som også kun har haft én hovedforfatter, Kim Fupz Aakeson, som har skrevet alle afsnittene alene. Serien er til gengæld optaget kontinuerligt og har derfor haft tre forskellige instruktører på de 16 afsnit. Vi tvinger ikke hovedforfatterne til at have episodeforfattere, vi tilbyder muligheden og diskuterer det i forhold til arbejdsprocessen og deadlines«.Formanden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, påpeger, at det allerede i dag er muligt at få støtte til konsulentbistand til historiske film.

Forslaget om, at DR skal forpligtes til at tilknytte hold af historikere til at faktatjekke manuskripter, bryder hun sig ikke om.

»Vi bor ikke i Nordkorea med statslig censur af kunst. Et af de bærende principper for et demokrati er, at kunstnere har lov til at tale statsmagten midt imod og udfordre de officielle sandheder. Vi gider som befolkning ikke have, at vores virkelighedsopfattelse skal kontrolleres af, hvad vores politikere synes, vi skal vide,« siger Christina Rosendahl, der selv er ved at færdiggøre filmen »Idealisten« om Thulearbejder-sagen.

S: Lyder næsten totalitært

I forbindelse med det kommende filmforlig har flere partier luftet deres holdninger til fremtidens danske filmlandskab.

SF foreslog tidligere på måneden, at der skulle sættes målsætninger for mangfoldigheden i dansk film, mens Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, i september sagde til Berlingske, at Venstre vil arbejde på at flytte flere film til provinsen ved at styrke tilskuddet til de regionale filmfonde.

Hverken Annette Vilhelmsen, kulturordfører for SF, eller Michael Aastrup Jensen mener dog, at deres partiers forslag kan sammenlignes med det forslag, som Alex Ahrendtsen fremlægger.

Michael Aastrup Jensen siger:

»Jeg synes, at grænsen går dér, hvor vi begynder at diktere indholdet af filmene. Og det er desværre dét, jeg synes, at Dansk Folkeparti foreslår. Det bliver et indgreb i instruktørens og manuskriptforfatterens arbejde, og det mener jeg ikke, at man skal gøre fra politisk side. For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, at vi er ret gode filmproducenter. Det er andre meget bedre til.«

Heller ikke Socialdemokraternes kulturordfører, Troels Ravn, mener, at politikerne bør blande sig i, hvordan der bliver lavet film og TV i Danmark.

»Jeg synes, at det er vanvittigt. Vi politikere skal ikke sidde med en facitliste, som vi kan trække ned over hovedet på kunstnerne. I min verden lyder det næsten totalitært. Historie er jo også fortolkning, og selv historikere er uenige om, hvordan historiske perioder og begivenheder skal fortolkes,« siger Troels Ravn.

Mandag mødes repræsentanter fra Folketingets partier for at fortsætte forhandlingerne om en ny filmaftale, der skal gælde fra årsskiftet og fire år frem.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.