Det svage køn

Midt i en kulturel brydningstid, hvor manderollen for alvor udfordres, har fem modnemænd skrevet bogen »Kend din krop, mand« som modsvar til den mere end 30 år gamle kvindeklassiker »Kvinde kend din krop«.

30 år efter, at den efterhånden klassiske kvindebibel, »Kvinde kend din krop« vakte lige dele begejstring og forargelse med sit kontante rødstrømpebudskab om kvindens ret til at bestemme over eget liv, egen krop og seksualitet, kommer nu det mandlige modstykke: Den 22. marts udsender forlaget Aschehoug bogen »Kend din krop, mand«, skrevet »af mænd, om mænd og til mænd - men kvinder må gerne læse med«, som det fremgår af bagsideteksten.

Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor manderollen er under hastig forandring. Hvor det på samme tid er blevet både lettere og sværere, mere krævende, men også mere spændende og udfordrende at være mand. Hvor kravene til mandens fysiske ydeevne er mindsket, men hvor der samtidig stilles større krav til ham som æstetisk væsen og seksualobjekt. Og hvor manden for første gang i historien har reelle valgmuligheder for at definere sin egen manderolle.

»At sådan en bog kommer på gaden netop nu, afspejler en overordnet tendens i samfundet, hvor mænd for alvor er blevet opmærksomme på deres krop og køn. Men hvor vi også oplever, at manden er blevet mere presset på sit køn,« vurderer Kenn Warming, køns- og mandeforsker på Center for Ligestillingsforskning på RUC:

»Kvinderne har på en lang række felter indhentet det ligestillingsmæssige efterslæb, de havde tilbage i 1970erne, og samtidig har de ædt sig ind på områder, der tidligere var mandens domæne, ikke mindst i erhvervslivet, mens manden i langt mindre grad er trængt ind på de traditionelle kvindeområder,« siger han.

Kvindens øgede ligestilling har desuden betydet, at kvinder i dag stiller meget større krav til manden som partner. Han skal helst være både sund, en fysisk attraktiv seksualpartner, stærk, blid og god til børn. Mange, ofte modsatrettede krav, som det kan være svært for manden at leve op til på én gang.

»Og hvis manden ikke kan tilfredsstille hendes behov, så kan hun jo bare lade sig skille,« siger Kenn Warming. »Hun er ikke længere afhængig af hans arbejdsindtægt, hun kan klare sig selv. Manden er pludselig blevet undværlig, og det bringer ham ud i en krise, hvor han har brug for at definere sig selv på ny og genfinde sit ståsted.«

Moderne valg
Bogens forfattere er fem modne mænd med hver deres faglige indgang til mandelivet: En læge, en seksualforsker, en historiker, en idrætsmediciner og en psykolog. Og bogen er på samme tid en praktisk håndbog med gode råd og nyttige oplysninger om sundhed, psyke og livsstil - og en dannelsesbog, der skal ruste manden til at håndtere den mangfoldighed af valgmuligheder, der er kodeordet for det moderne samfund.

»Vi lever i en unik epoke i historien, hvor manden for første gang selv skal finde ud af, hvad han vil fylde i sin manderolle,« siger Christian Graugaard, læge, seksualforsker og forfatter til bogens seksualafsnit.

»I århundreder har kønnet været en konstant, én af de urokkelige hjørnestene i vores tilværelse: Man vidste præcist, hvordan henholdsvis mandekønnet og kvindekønnet burde og skulle være. I dag befinder vi os i en tid, hvor alt i samfundet er til debat og forhandling, også manderollen. Og det er efter min mening enormt spændende, at vi for første gang i historien har mulighed for at skabe os selv som mænd i stedet for tranceagtigt at påtage os én bestemt kulturel stereotypi.«

Han peger på den metroseksuelle mand - den heteroseksuelle storbymand, der lader sig inspirere af homoseksuelles livsstil og æstetik - som et af de mere markante eksempler på nye måder at forholde sig til mandekønnet:

»Det er ham, der mest diamentralt stikker ud fra den klassiske mandeopfattelse, han er følsom, forfængelig og sætter gerne sig selv i centrum for blikke og begær fra både kvinder og mænd,« siger Christian Graugaard. »Og selvom de fleste mænd fortsat lever ganske traditionelt og konformt, så påvirker mediernes og byrummets mandetyper også manderollen for dem. For de ved, at der findes andre muligheder, og det må de hele tiden forholde sig til.«

Det begynder så godt ...
Engang var manden det stærkeste køn. Det er han ikke længere. På en række områder, ikke mindst det sundhedsmæssige, klarer mænd sig faktisk betydeligt dårligere end kvinder.

Det første, fyldige afsnit af »Kend din krop,mand« er viet mandens sundhed, først og fremmest det paradoks, at trods et langt bedre fysisk udgangspunkt - generelt bedre helbred, større fysiske styrke, flere muskler, ingen kønsmæssige belastninger som at skulle føde børn og komme i overgangsalder - lever danske mænd gennemsnitligt fem år kortere end kvinder. Og det sker stort set uden, at der stilles spørgsmål ved årsagen, understreger en anden af bogens forfattere, professor, dr. phil Hans Bonde:

»Når vi taler om sundhed, er manden en helt overset kategori. For eksempel er det langt lettere at få midler til forskning i næsten en hvilken som helst minoritetsgruppe end at få penge til et mandeforskningsprojekt,« siger han.

Det skyldes ifølge Hans Bonde først og fremmest det billede, der gennem årene er tegnet af kvinden som det svage køn, der skal hjælpes:

»Men faktisk er manden på en lang række sygdomsområder svagere end kvinden,« siger han. »Manden er altid af feministerne blevet fremstillet som det magtfulde køn. Men det er kun den halve sandhed. Manden er det ekstreme køn. Vi finder mænd både i toppen og i bunden af samfundet. Nogle mænd klarer sig utroligt godt. Men mænd er altså også overrepræsenteret blandt alkoholikere, narkomaner, udstødte, kriminelle og selvmordere, og det er både et socialt og et sundhedsmæssigt problem.«

Mændenes egen selvforståelse er imidlertid også en vigtig årsag til, at mænd bukker under for sygdom, som kunne være forebygget eller helbredt, fremgår det af bogen.

»Mange mænd har selv en forestilling om, at de er usårlige, eller de ligger under for en gammeldags forestilling om, at mænd skal ikke pyldre. Når de endelig kommer til lægen, er det ofte med en undskyldning om, at »det var konen, der sendte mig« - og ofte kommer de så sent i sygdomsforløbet, at de ikke kan hjælpes,« siger Hans Bonde.

Han ser det imidlertid også som et problem, at hele omsorgssektoren traditionelt er gearet til kvinder:

»Man får hjælp, man får støtte og omsorg. Det opfatter mange mænd som omklamrende,« siger han. »Manden har en lang tradition for selvstændighed. Hvis man ikke kan stå oprejst, frygter man at miste grebet. Derfor vil mænd hellere have råd end hjælp, hellere have vejledning end omsorg.«

Endelig er en vigtig årsag til mænds overdødelighed de velkendte livsstilsfaktorer som for meget mad, alkohol og cigaretter - og for lidt motion. Hvilket igen bekræfter, at mænd er det ekstreme køn, fastslår Hans Bonde:

»Samtidig med, at en gruppe mænd går fanatisk op i deres krop, dyrker sport, fitness og bodybuilding, så er der en lige så stor gruppe af dem, vi kalder sofaløver, der i praksis begår langsomt selvmord hjemme foran fjernsynet,« siger han. »Vores bog er ikke mindst ment som et kærligt spark i røven til den gruppe.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.