»Det ligner en epidemi«

Alternative forfatterskoler myldrer frem, og interessen er overvældende. X Factor-tendensen er slået igennem litterært, lyder en forklaring fra en af bagmændene, forfatteren Kristian Bang Foss.

Kristian Bang Foss mener, at de mange forfatterskoler giver et tiltrængt alternativ til den statslige uddannelse, Forfatterskolen. Foto: Thomas Lekfeldt
Kristian Bang Foss mener, at de mange forfatterskoler giver et tiltrængt alternativ til den statslige uddannelse, Forfatterskolen. Foto: Thomas Lekfeldt

Gladiatorskolen. Harald og Handbergs kommunale skriveklub. Københavns Kunst­skoles skrivelinje. Vesterbro Forfatterskole.

De seneste år er en række private forfatterskoler skudt op. Senest er Kristian Bang Foss – forfatteren til romanerne »Stormen i 99« og »Døden kører Audi« – gået sammen med digteren Anders Abildgaard om en forfatterskole. Vesterbro Forfatterskole, hedder den og tilbyder i foråret et ti-ugers forløb med plads til otte elever, der selv betaler 6.500 kr og bliver udvalgt på baggrund af en ansøgning.

»Vi har begge undervist på forskellige højskoler og tænkte at det kunne være fint at få sit eget sted i stedet for at tage rundt på alle de forskellige steder,« siger Kristian Bang Foss, der igennem ti år har undervist på blandt andet Testrup Højskole.

Vesterbro Forfatterskole skal efter planen holde til i kulturhuset Absalon på Vesterbro. Udgangspunktet bliver de tekster, eleverne selv skal skrive undervejs.

Dermed adskiller skolen sig ikke meget fra mange af de andre tilbud, der er, siger Kristian Bang Foss. Men det gør ikke noget: »Man vil selvfølgelig gerne have, at ens skriveskole er noget specielt og kan noget særligt, men grundlæggende er det det samme, man laver, når først tekstlæsningen er i gang. Det handler om en analyse af elevernes tekster og om at komme med forslag til, hvordan man kan bevæge sig i andre retninger. Det er der så nogle, der er bedre til end andre – og vi mener selvfølgelig, at vi er gode tekstlæsere.«

Er tilslutningen stor nok, vil Vesterbro Forfatterskole gerne udvide til efteråret med et længere skriveforløb og en dramatiklinje.

Og interessen for forfatterskolerne er der, bekræfter man på forlaget Gladiator. Her etablerede man i efteråret 2014 Gladiatorskolen, som siden bare er vokset og vokset. Et etårs-forløb er stødt til det oprindelige otte-ugers forløb, en tegneserieskole er åbnet, og for nylig er Gladiator gået sammen med højskolen Krabbesholm om et skriveforløb.

»Jeg troede egentlig ikke, der var så mange mennesker, der interesserede sig for at skrive, men det har været helt overvældende,« siger Hans Otto Jørgensen, der er forfatter, tidligere rektor på Forfatterskolen og den ene af de to mænd bag Gladiator.

»Det ligner en epidemi. Jeg tror, der er en afsmittende effekt. Jo flere tilbud, der er, jo flere bliver også interesseret. Det ser næsten ud til, at markedet er umætteligt.«

Hans Otto Jørgensen henviser til en stor trang i vores tid til at udtrykke sig som forklaring på interessen. Kristian Bang Foss er enig.

»Der er nok en X Factor-tendens i samfundet, som der ikke er noget negativt i – et ønske om at udtrykke sig kreativt,« siger han.

Læselysten – den hemmelige mission

Hans Otto Jørgensen glæder sig også over tendensen, men minder de skrivelystne om, at de også skal huske at læse.

»Jeg kan godt være bekymret for, at der ikke bliver læst lige så meget, som der bliver skrevet. Ved at læse får man udvidet sin horisont, det skulle man i hvert fald gerne, det gør man ikke nødvendigvis ved at skrive. Jeg har en oplevelse af, at mange af dem, der kommer og vil skrive, ikke har læst ret meget og ikke ved, hvor de skal gå hen for at finde det, de skulle læse. Det er mærkeligt, men hænger måske sammen med, at man på gymnasier og andre steder læser alt for lidt, fordi vi ikke længere er i en dannelseskultur, men i en eller anden form for kultur,« siger forlæggeren og skrivelæreren, der håber, at forfatterskolerne kan være med til at skubbe i en anden retning.

Netop det element, mener Lars Bukdahl, kritiker på Weekendavisen, er en af de store styrker ved de mange skrivetilbud.

»Det er jo altid den hemmelige mission med den slags kurser, at man bliver bedre til at læse, og det har vi alle brug for at blive. Der er nok kun et begrænset antal talenter derude, men vi kan for helvede ikke få gode læsere nok,« siger Bukdahl, der følger den litterære underskov tæt.

Johannes Riis, litterær direktør på landets største forlag, Gyldendal, ser også med interesse på de mange skriveskoler.

»Jeg synes, det er glædeligt at se den store interesse for skriftkulturen, og jeg kan da kun håbe, at der kommer noget, der er egnet til udgivelse ud af det. I hvert fald må man sige, at Forfatterskolen har haft en betydning. Om der er så mange talenter som dét her kunne indikere, må vi vente og se.«

Mange af de nye skrivekurser har »forfatterskole« som en del af deres navn og lægger sig dermed op ad den officielle toårige, SU-berettigede uddannelse, Forfatterskolen. Men det er ikke noget problem, mener Kristian Bang Foss.

»Jeg har egentlig ikke noget imod, hvis der går lidt inflation i ordet forfatterskole. Jeg mener, at der er brug for alternativer til Forfatterskolen. Man har jo også flere kunstakademier herhjemme. Forfatterskolen er et lille sted med få undervisere, og alene det er et argument for, at det er godt med andre input. Men vores uddannelse på Vesterbro Forfatterskole er indtil videre så begrænset, at den slet ikke udgør noget alternativ.«

På Forfatterskolen ser man da også positivt på de mange nye skoler.

Jo flere, desto bedre

»Jo flere kurser af den art, der kommer, desto bedre muligheder får folk for at udvikle sig skrivemæssigt,« siger rektor Jeppe Brixvold, der mener, at Forfatterskolen kan noget andet end skrivekurserne.

»Kurserne har vel deres primære opgave i at dygtiggøre eleverne. Det formål har vi selvfølgelig også, men som en statslig kunstskole har vi også det ansvar at diskutere elevernes praksis som bud på en ny måde at skrive litteratur på.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.