Det Kongelige strammer sikkerheden efter sceneulykke

Ulykken i Skuespilhuset, hvor skuespilleren Søren Sætter-Lassen blev kvæstet, får nu teaterledelsen til at indføre en række nye foranstaltninger, bl.a. skal friske øjne fra andre afdelinger vurdere scenografien i hver ny forestilling.

Det Kongelige Teaters skuespilhus på Kvæsthusbroen i København var skueplads for en alvorlig ulykke 7. september, hvor en scenevæg kvæstede skuespiller Søren Sætter-Lassen.
Det Kongelige Teaters skuespilhus på Kvæsthusbroen i København var skueplads for en alvorlig ulykke 7. september, hvor en scenevæg kvæstede skuespiller Søren Sætter-Lassen.

Det Kongelige Teater iværksætter nu en række nye foranstaltninger, der skal øge sikkerheden og minimere risikoen for fejlskøn.

Det sker efter ulykken i Skuespilhuset 7. september, hvor en scenevæg ramte og kvæstede skuespilleren Søren Sætter-Lassen. Ulykken førte til en politianmeldelse for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og en bøde på 80.000 kroner, som teatret har modtaget uden indvendinger.

Gennemgangen af selve ulykken har påvist en række fejlskøn, ligesom flere opgaver ikke blev udført med tilstrækkelig omhu, oplyser Det Kongelige Teater. Derfor skærpes kravene til sikkerhedsgennemgangen, ligesom ansvarsfordelingen for sikkerhedsvurderingen er tydeliggjort.

Som noget helt nyt skal der desuden ved alle forestillinger kobles friske øjne på scenografien og dens eventuelle risici.

- Én ting er et omfattende regelsæt og rutiner for den løbende sikkerhedsvurdering og krav til, at reglerne skal overholedes. En anden ting er den risiko, der ligger i, at selv dygtige og dybt ansvarligt mennesker kan tage fejl, når sikkerheden omkring scenografien skal vurderes, siger teaterchef Erik Jacobsen.

- Det er den risiko for involveret fejlskøn, vi fremadrettet vil forsøge at minimere.

Og det er en rigtig god idé, lyder det fra skuespillernes sikkerhedsrepræsentant Henrik Jandorf:

- Jeg synes, det er godt, at man skærper opmærksomheden og får en ekstern observatør fra et andet sted i huset til at gennemgå scenografien med friske øjne, siger han og er i øvrigt enig i de tiltag, der nu foretages.

- Vi har en arbejdsplads, hvor hver ny scenografi vil være en udfordring, fordi vi aldrig har set den før. Man kan ikke operere med, at vi plejer at gøre sådan og sådan. Men selvfølgelig er der visse grundlæggende ting, man godt kan tage højde for, og det er godt, at hver fase i processen nu bliver styrket, lige fra første aflevering, til den færdige scenografi står på scenen og tages i brug med skuespillere.

Flere andre teatre har ifølge Arbejdstilsynet også haft problemer med arbejdssikkerheden. Det Kongelige Teater planlægger nu at invitere til et branchetræf, hvor relevante og interesserede teaterfolk kan få lejlighed til at udveksle erfaringer på området.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.