Interview

»Det er ikke tørklædet, der undertrykker. Det er mennesker«

Özlem Cekic går ikke selv med tørklæde, og hun er imod, at børn tvinges til at gå med tørklæde, men i sin nye børnebog forsøger hun at nuancere debatten.

Özlem Cekic vil med "Ayses røde tørklæde" gerne starte en debat om, hvorfor nogle piger går med tørklæde. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Özlem Cekic vil med "Ayses røde tørklæde" gerne starte en debat om, hvorfor nogle piger går med tørklæde. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hvorfor har du skrevet en børnebog?

»Det er min børnebog nummer to, og Gyldendal spurgte mig, om jeg ville skrive en bog, der henvender sig direkte til piger med minoritetsbaggrund. Min første kommentar var, »det kan jeg da ikke«. Men så kastede jeg mig ud i det, og det har været helt vildt sjovt.«

Har du et politisk mål med bogen?

»Ja, det har jeg helt klart. Når man får en mulighed for at skrive til børn, så er det vigtigt, at man skriver om de ting, som fylder noget i deres hverdag, men som vi ikke altid er gode til at tale om. Min første bog handlede om social kontrol, hvor pigen Ayse ikke må komme med til pyjamasfest, udelukkende fordi hun er en pige. I min nye bog handler det om, at Ayse går med tørklæde – fordi hun er blevet klippet grimt. Man skal ikke have berøringsangst over for disse spørgsmål.«

Er det en bog med en klar politisk morale?

»Nej, det er det ikke. Det er ikke en beton-bog, hvis det er det, du spørger om. Det er en letlæsningsbog skrevet til 3.-4. klasse, og det er en bog, hvor man både som barn og voksen sidder og griner lidt af de forestillinger, man har om hinanden. Jeg favoriserer ikke en gruppe, men fortæller virkeligheden, som den er.«

Hvorfor har du valgt at skrive en bog om en pige, der går med tørklæde, fordi hun er blevet klippet på en kikset måde, i stedet for at skrive om en pige, der af kulturelle/religiøse årsager bliver tvunget til at gå med tørklæde?

»Det er jo det sidste, vi altid diskuterer. Vi glemmer nogle gange nuancerne i tørklædedebatten, og derfor er der i bogen også en pige, der går med tørklæde med den begrundelse, at så er hun en god muslim. Men der er mange forskellige grunde til at gå med tørklæde, og det prøver jeg at illustrere.«

Hvilke forskellige årsager er der til, at børn og unge kvinder i Danmark går med tørklæde?

»Jeg synes ikke, at børn skal tvinges til at gå med tørklæde. Man må spørge børnene, hvorfor de går med tørklæde. Hvis et barn gør det mod sin vilje, så skal man gribe ind og prøve at få en dialog med forældrene. Men hvis børnene selv gerne vil gå med tørklæde, så skal man ikke se skævt til dem.

Hvis vi taler om unge kvinder, så er der jo nogle, der går med tørklæde af egen fri vilje, fordi det er en del af deres kultur, religion eller et led i deres frigørelse. Det er vigtigt at anerkende, at vores frihedsrettigheder i Danmark gælder alle. Der er kvinder, der går med tørklæde mod deres vilje, men det er meget naivt at tro, at de bliver frie, hvis man tager tørklæderne af dem.

Ligestilling kommer ikke af sig selv. Jeg tror ikke på forbud. Man er nødt til at tage fat allerede i skolen. Man må ikke blåstemple, at en pige som Ayse ikke må komme til børnefødselsdag, fordi hun er en pige. Man skal spørge hvorfor, og man skal have fat i brødrene og mændene og rykke ind i moskeerne for at skabe en holdningsændring.«

Du har sammenlignet det, at nogle unge danske kvinder med indvandrerbaggrund tager tørklæde på med, at nogle af 68er-feministernes døtre begyndte at gå med BH – hvad er sammenhængen?

»Jeg er muslim, men jeg går ikke med tørklæde. Jeg er også feminist, og jeg går med BH. Den gængse antagelse vil være, at jeg som muslim må dække mig til, og at jeg som feminist nok ikke går med BH. Feministerne brændte BHerne af, fordi de så dem som en del af en undertrykkelse. Senere tog man BHerne på igen og sagde, at man godt kan være både smuk og feminist.

På samme måde med tørklædet. Der er flere forskellige grunde til, at man går med tørklæde. Nogle vælger, som man ser det på Nørrebro, at gå med tørklæde, fuld makeup, høje hæle og stramme jeans. Andre tager tørklædet af. Det er ikke tørklædet, der undertrykker. Det er mennesker, der undertrykker mennesker.«

Der er flere politikere både herhjemme og i udlandet, der skriver børnebøger. Hvorfor gør de det?

»Det er jo en fornem opgave at få lov til at skrive og kommunikere direkte med de unge generationer. Det er helt vildt stort at få lov til at være med til at starte nogle diskussioner om, hvilke udfordringer de står over for.«


Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.