Det er danske værdier: Grundloven, Højskolesangbogen og Roskilde Festival

Hvis du skulle flytte fra Danmark i morgen og kun måtte tage enkelte danske traditioner, bevægelser eller værdier med dig, hvad ville du så vælge? Det har 30 personer fra dansk kulturliv haft mulighed for at tænke over før kulturminister Bertel Haarders idéseminar tirsdag, der skal definere rammerne for en ny Danmarkskanon. Berlingske har spurgt fire af deltagerne, hvad de ville svare.

Rushy Rashid vil tage Grundloven og to stearinlys med fra Danmark. Foto: Sara Gangsted
Rushy Rashid vil tage Grundloven og to stearinlys med fra Danmark. Foto: Sara Gangsted

Rushy Rashid,

journalist, forfatter og foredragsholder. Vært på Rushys Roulette på Radio24syv. Kom til Danmark fra Pakistan som niårig i 1977.

»Helt overordnet vil jeg have Grundloven med. Fordi det samfund, jeg lever og bor i, og som mine børn har deres fremtid i, bygger på meget vigtige søjler som demokrati, retssikkerhed og ligestilling, som alle udspringer af vores grundlov. Så skulle jeg flytte herfra, ville jeg tage den under armen, og uanset hvor, jeg kom hen, ville jeg prøve at starte forfra med Grundlovens værdier som udgangspunkt.

Det andet, jeg ville tage med mig, er to stearinlys. I Pakistan, hvor strømforsyningen er elendig, er levende lys en nødvendighed, men her i Danmark forbinder vi det først og fremmest med hygge, men også med sammenhængskraft, tilknytning og relation mellem mennesker. Når man sætter lys på bordet, er der ro på og plads til dialog. Det forbinder jeg med noget meget dansk.«

Er der behov for en Danmarkskanon?

»Ja, det synes jeg. Jeg kan godt lide, at det hedder en Danmarkskanon, og at formålet er at styrke vores danske identitet. Og med vores mener jeg alle i vores samfund. Både dem, der først er kommet hertil for nylig og ikke er så funderet i den danske kultur, og dem, der har ti generationer eller flere bag sig i Danmark, men alligevel kan trænge til at få rusket op i forståelsen af, hvad det vil sige at være dansker.

Vi lever i en tid, hvor mange danskere føler sig pressede over, at der kommer andre kulturer til vores land. Men jeg synes jo, at de danske kulturværdier – retssikkerhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed – burde stå så stærkt i den danske muld, at der ikke er grund til at føle sig udfordret.«

Er der ikke en risiko for, at vi ved at fokusere så stærkt på det særligt danske kan virke ekskluderende over for folk, der ikke har den samme bagage?

»Jeg har sagt ja til at være med i det her projekt, fordi jeg opfatter det som en samlende dagsorden – i modsætning til den tidligere kulturkanon, der meget handlede om, at »nu skal vi vise de andre, hvad vi danskere kan«. Men det er klart, at det kan få den slagside. Vi skal være meget opmærksomme på, at en Danmarkskanon ikke bliver noget, vi dunker andre folk i hovedet med.«

Jørgen Carlsen,

født i 1949, forstander, Testrup Højskole/ Det frie akademi:

»Jeg er ikke spor i tvivl om, at det skulle være Højskolesangbogen, fordi den simpelthen er kvintessensen af Danmark. Det er ikke bare en digtsamling, man har stående på hylden og tager ned ved særlige lejligheder. Højskolesangbogen er et stykke brugskultur i alle mulige sammenhænge – til familiefester, i forsamlingshuset, i sognegården, til foreningsfester og selvfølgelig på højskolerne. Den repræsenterer det dybe åndedrag i det danske samfund med sange, der er flere hundrede år gamle, men også med meget, man stadig kan aktualisere, fordybe sig i og glæde sig over.«

Er der brug for en Danmarkskanon?

»Ja, der er brug for en skærpet opmærksomhed på, hvad der egentlig karakteriserer dette land i forhold til så mange andre. Vi har en masse idéer om frihed og tolerance, men det har man jo også mange andre steder, så hvad er det, der gør vores måde specielt dansk? Personligt tror jeg, det handler om en mere antiautoritær tilgang end i de fleste andre lande. Tror du for eksempel, at der er ret mange andre steder, hvor en gruppe unge får lov til at besætte et gammelt kaserneareal og kalde det en fristad, uden at bulldozerne straks rykker ind?«

Hvorfor er det vigtigt at lave en kanon over det særlige ved at være dansker?

»Det er vigtigt, fordi det er noget, som er værd at holde af, og jo mere man har at holde af, desto rigere et liv lever man.«

Risikerer vi ikke at ekskludere i stedet for at inkludere?

»Nej, det er i hvert fald ikke tænkt sådan – snarere det modsatte. Jeg ser ikke det her som led i et integrationsprojekt, for der er også mange danskere, der ikke ved ret meget om dansk kulturbaggrund. De har lige så meget brug for et kulturelt inspirationsarbejde som andre, der af gode grunde ikke kan kende ret meget til dansk kultur. Meningen med Danmarkskanonen er, at man får en skærpet opmærksomhed om noget, som man, hvis man havde kendt til det, ville være ked af at gå glip af.«

Olav Hesseldahl,

født i 1985, cand.mag. i Filosofi og Innovation, stifter af Ungdomsbureauet:

»Jeg tager Roskilde Festival med. Organisationen bag festivalen baserer sig på frivillighed, og det er ret unikt. Det kan man kun få op at stå, fordi vi i Danmark har et særligt forhold til frivillighed. Henrik Dahl skrev engang, at da man fjernede storebæltsfærgen, fjernede man det eneste naturlige samlingssted for den danske befolkning. Jeg synes stadig, at der er en storebæltsfærge, og det er Roskilde Festival.

Man mødes som ung og ikke som studerende, arbejdsløs, fra provinsen eller fra storbyen. Omdrejningspunktet for festivalen er at være sammen på nye, anderledes måder. Det er fucking fantastisk. Sådan bliver det igen til sommer, og sådan var det også for 30 år siden. Men fordi festivalen er til på deltagernes præmisser, formår den samtidig at udvikle sig. Den særlige »Orange feeling« giver de unge noget, som de kan bruge resten af året.«

Er der behov for en Danmarkskanon?

»Det ved jeg faktisk ikke. Hvis kanonen bliver til på den rigtige måde, så er der brug for den, for så kan den skabe noget dialog på en anden måde, end Kulturkanonen fra 2007 kunne, fordi den ikke var demokratisk i sit udgangspunkt. Jeg kan godt lide idéen om at tage snakken om, hvad der er dansk med danskerne, i stedet for at nogle fra de bonede gulve definerer det.

Det er en succes, hvis mange engagerer sig i den og blander sig i debatten, og hvis ikke det lykkes, kan den ende som en syltekrukke med gode idéer. Jeg håber, at der er et demografisk bredt snit, som deltager i afstemningen.«

Bertel Haarder har sagt, at han håber, Danmarkskanonen kan blive en del af indfødsretsprøven. Er der en risiko for, at projektet bliver ekskluderende?

»I den invitation, jeg har fået, står der ikke noget om, at kanonen eventuelt kunne blive en del af indfødsretsprøven, så det er jeg først lige blevet klar over.

Men der er en kæmpe risiko for, at projektet bliver udemokratisk, hvis afstemningen ikke bliver repræsentativ. Hvis ikke et bredt udsnit af danskerne deltager, så er det en mindre gruppe, der ender med at bestemme, hvad der er dansk, og det ville være forkert.«

Geeti Amiri,

født i 1989 i Kabul, opvokset i København, debattør, blogger for Ekstra Bladet og sociologistuderende på Københavns Universitet:

»Jeg vil tage det moderne gennembruds litterære værker med, f.eks. Amalie Skram. De repræsenterer periodens evne til at tage problemer op og starte en debat og den debatkultur, vi har i Danmark. Litteraturen fra det moderne gennembrud reflekterer over folkets rettigheder og klassesamfundet.

Den frie debat er ikke en selvfølge i Afghanistan, hvor mine forældre kommer fra. Den er et enormt stort privilegium. Den frie debat gør, at forskellige klasser kan udfordre autoriteterne og møde hinanden i øjenhøjde. Men den frie debat er udfordret af den nye virkelighed, hvor alt ikke kan debatteres omkostningsfrit – især ikke religion – og det lægger et pres på ytringsfriheden generelt.«

Er der behov for en Danmarkskanon?

»Der er behov for en kulturkanon, som kan værne om de gode værdier, vi har. Vi inkluderer hinanden gennem kultur, og i mange år har vi ikke været bevidste nok om, at der er mennesker i den danske kultur, som ikke er vokset op med de danske traditioner og værdier.

Jeg anerkender da, at dansk kultur også er flæskesteg og juletræsdans, men det er også ytringsfrihed og ligestilling, og de værdier kan ændre verdensopfattelser.«

Er der en risiko for, at det kan blive et ekskluderende projekt?

»Jeg har selv været en af de danskere, som mente, at det danske kulturliv er en for lille elitær flok og ikke for menigmand. Danmarkskanonen er et forsøg på at imødekomme den kritik, åbne op og komme Danmark ved.

Kulturministeriet har inviteret både »gammeldanskere«, nydanskere, folk fra den kulturelle elite og ganske almindelige sociologistuderende som mig. Hvis man anklager projektet for at være ekskluderende, så ved jeg snart ikke, hvad der skal til for at gøre folk tilfredse.

Danmark stiller i høj grad landets kulturinstitutioner til fri afbenyttelse for enhver borger. Når man anklager kulturlivet for at være ekskluderende, er det også en form for ansvarsfralæggelse og et tegn på, at man ikke selv gider at yde noget for at blive en del af kulturlivet.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.