Det er blevet farligere at være kunstner

Flere religiøst motiverede overfald. Antallet af rapporterede overgreb på musikere og kunstnere fordoblet sidste år, viser opgørelse fra organisationen Freemuse.

Terrorangrebet på  spillestedet Bataclan er den voldsomste begivenhed, Freemuse rapporterter om fra 2015. Her forsanger i Eagles of Death, Jesse Hughes på genbesøg på spillestedet. 
Terrorangrebet på  spillestedet Bataclan er den voldsomste begivenhed, Freemuse rapporterter om fra 2015. Her forsanger i Eagles of Death, Jesse Hughes på genbesøg på spillestedet. 

Censur, trusler, overfald eller ligefrem drab. Der er mange måder at stoppe kunstneriske udtryk, der ikke harmonerer med stater og organisationers politik eller religion - og de bliver stadig mere brugt.

Det viser den årlige opgørelse fra organisationen Freemuse, der globalt kæmper mod kunstnerisk undertrykkelse og indsamler de rapporterede overgreb mod kunstnere verden over. I 2015 optalte man 469 tilfælde af censurering af kunst og overfald af kunstnere - næsten en fordobling af tallet i forhold til i 2014.

Tallet dækker over en række meget forskellige forhold - tre dræbte kunstnere, 46 fængslede, 24 fysisk angrebne og hele 292 censureringer. Og den voldsomme stigning dækker da også over en kraftig forøget censur af musiknumre i Kina, hvor man har udsendt en officiel liste over 120 sange, der ikke må spilles. Men i den anden retning trækker, at opgørelsen har store huller og overgrebene må forventes at være langt flere end dem, der er rapporteret, fortæller Freemuses direktør, Ole Reitov.

»Meget af vores arbejde handler om at skabe synlighed. Kunstnere og musikere er ikke så organiserede, så det er et større arbejde bare at synliggøre problemet i forhold til for eksempel pressefrihed. Men det er blevet værre i nogle lande. Lande som Egypten og Tyrkiet har strammet censuren. Også Rusland og Kina tilhører jo the ususal suspects, hvor både den kunsteriske frihed og pressefriheden har det svært,« siger Ole Reitov.

»Men hvor de politiske angreb både rammer pressen og kunsten, ser man de religiøse motiver fylder mere og mere. Man har hele tiden kendt til den religiøse undertrykkelse i Mellemøsten, men nu ser man også at de ultraortodokse kristne grupper vejrer morgenluft rundt omkring. I Frankrig har man fået indskrænket adgangen til nogle film, og i lande som Polen og Ungarn får nationalismen opbakning af kræfter i kirken og går efter kunstneriske udtryk på en måde, der minder om fortiden - man bruger ikke udtrykket degeneret kunst, men det er lidt derhenad,« konstaterer Ole Reitov.

Også i Indien er hindu-nationalismen i fremmarch og har været meget aktive i forhold til at kontrollere udtryk i kunsten og filmindustrien.

»Og er det så politik eller religion - nok nærmest en sur sammenblanding,« mener Ole Reitov. »Samtidig er der organisationer som IS og Boko Haram, der jo går mere efter musikken end efter teksten ud fra nogle kulturelle og religiøst argumenterede grunde.«

Danmark er repræsenteret i statistikken med et enkelt tilfælde af angreb på en kulturel begivenhed i 2015 - nemlig angrebet på Krudttønden og dermed på kunstneren Lars Vilks. Et andet tilfælde med endnu mere fatale konsekvenser var terror-angrebet på muskstedet Bataclan i Paris i november. På torsdag d. 3, marts står Freemuse bag den årlige globale Music Freedom Day, hvor de 89 ofre fra Bataclan mindes.

Ole Reitov beskriver Freemuse som kunsten og musikernes pendant til forfatternes Pen. Hovedopgaven er at dokumentere og synliggøre overgrebene i forsøget på at få det italesat af myndigheder - både lokalt og internationalt. »Man skal huske, at angreb på kunstnere samtidig koster samfundet dyrt. Uanset om det er en festival i Mali, der må aflyses eller museer, der må lukke, så har det både kunsteriske og økonomiske konsekvenser for samfundet.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.