»Der er brug for nogen til at fortælle, hvad dansk kultur egentlig er«

Netop nu har Danmark større behov end nogensinde for at formidle en kulturpolitisk holdning over for omverdenen, mener Michael Christiansen, formand for Det Danske Kulturinstitut. Han ønsker at samle alle kræfter, der arbejder for Danmark i udlandet, i et fælles institut. Forsker og politikere er positive.

Michael Christiansen, formand for Det Danske Kulturinstitut. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Michael Christiansen, formand for Det Danske Kulturinstitut. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Tyskland har Goethe-Instituttet, der siden 1951 har spillet en altafgørende rolle i at opbygge landets ry efter Anden Verdenskrig, og Sverige har Svenska Institutet, der formidler svenske værdier.

Tilsvarende burde Danmark have et »Grundtvig-Institut«, der kan samle de forskellige mere eller mindre institutionaliserede kræfter, der arbejder for Danmark i udlandet, for at forklare omverdenen, hvad dansk kultur og danske værdier er.

Det mener Michael Christiansen, formand for Det Danske Kulturinstitut, og Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation.

I en kronik i Berlingske i dag beklager de, at dansk udenrigspolitik mangler et stærkt kulturelt »tredje ben« at stå på, der kan supplere det billede af Danmark, der i dag hovedsageligt tegnes af vores økonomiske politik og sikkerhedspolitik.

»Vi er meget bekymrede over den nedprioritering af kulturen, der har fundet sted i udenrigstjenesten de seneste 15 år. Kultur­attachébegrebet er så godt som afskaffet, og senest har regeringen besluttet at nedlægge Center for Kultur & Udvikling,« siger Michael Christiansen, som understreger, at Danmark måske netop nu har større behov end nogensinde for at formulere og formidle en samfunds- og kulturpolitisk holdning over for omverdenen.

»Vi har haft to kriser, Muhammed-krisen og den nuværende flygtningekrise, hvor vi har haft utroligt svært ved at forklare omverdenen, hvad danske værdier egentlig er,« siger han.

»Sidste gang bevilgede man 250 mio. kroner til en såkaldt brandingkampagne, men branding hjælper ikke. Det, der er brug for, er, at der konstant er personer i udlandet, der uafhængigt af det siddende politiske flertal fortæller omverdenen om, hvad dansk kultur er. Alle de store lande, og også vores naboland, Sverige, formulerer en samfunds- og kulturpolitisk holdning og lader den gå ud til omverdenen igennem uafhængige institutter. Det bør vi også gøre.«

En selvbekræftende tendens

Michael Christiansen ønsker ikke at sætte navn på, hvilke specifikke aktører, der kunne indgå i et fremtidigt »Grundtvig-Institut«, og heller ikke hvor løs eller fast strukturen skal være.

»Men det er vigtigt at involvere alle de institutioner, der i dag arbejder kulturelt i udlandet, og at det sker i dialog med både Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og uddannelsesministerierne,« siger han.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at kulturministeriet gør en indsats for at oplyse befolkningen om vore egne kulturelle og samfundsmæssige værdier, men måske er det endnu vigtigere at bruge kræfter på at fremhæve danske værdier uden for Danmark.«

Rasmus Boserup, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, synes som udgangspunkt, det er god idé at tænke – og genindtænke – kulturen meget stærkere i dansk udenrigspolitik. Og han er enig i, at der et behov netop nu:

»Det er jo åbenlyst, at når hele den internationale presse vælger at skrive om den danske »smykkelov«, så er det, fordi vi lige siden karikaturkrisen har kæmpet med en omdømmeudfordring, en negativ forståelse af Danmark, som efterhånden begynder at blive selvbekræftende. Hvis vi ikke tager det alvorligt, har vi et fortløbende problem, og det vil have indflydelse på alle vore muligheder for at føre udenrigspolitik fremover.«

Han synes, en sammenlægning vil være et klogt træk i en tid, hvor midlerne er små og behovet voksende. Men han advarer om, at en for kraftig topstyring kan begrænse de lokale institutioners mulighed for at lave kulturprojekter med kant og autenticitet:

»Autenticiteten kan hurtigt forsvinde, hvis man føler sig spændt for en politisk vogn.«

Fra politisk hold er der umiddelbart også positive reaktioner på forslaget.

»Det vil blandt andet være oplagt at tage det op i forbindelse med Folketingets høring om kultur og udvikling, som vi har taget initiativ til 30. marts,« siger Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.

»Kulturen har tre roller i vores udenrigspolitik – dels formidling og salg af dansk kultur og værdier, dels udveksling med den internationale kulturverden og endelig støtte til opbygning af en kultursektor i udviklingslandene. Det kan være spændende at skabe en enstrenget struktur, der kan understøtte alle tre formål,« siger kulturordføreren.

En sympatisk idé

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen er også positiv over for en samlet international kulturformidling, men afviser, at det skyldes et behov for at forbedre Danmarks omdømme.

»Det er noget pjat. Danmark har et godt omdømme,« siger han. »Men jeg vil meget gerne være med til at kigge på en bedre og mere fokuseret indsats, for i dag er det spredt fægtning, og hele Brix-indsatsen har jo været en fejltagelse. Personligt så jeg gerne, at vi lukker nogle institutter, så vi får mere ud af de eksisterende midler.«

Naser Khader, de Konservatives kulturordfører, kan godt lide tanken om en dansk pendant til Goethe-Instituttet og Svenska Institutet.

»Ideen er sympatisk, spørgsmålet er, om det kan implementeres, og hvordan det kan finansieres,« siger han.

»Men jeg ser gerne, at vi gør endnu mere for at eksportere vores demokratiske kultur.«

Vil øge forståelsen

Står det til Rasmus Nordqvist fra Alternativet, bør kulturen bruges langt mere aktivt inden for alle politikområder, herunder også udenrigspolitikken.

»Det er spændende, hvordan vi kan bruge den kraft, der ligger i kulturen, til at skabe nogle andre mellemfolkelige kontakter, end diplomaterne kan,« siger han.

»Når man ser på for eksempel de franske kulturinstitutter og Goethe-Instituttet, er det især interessant, hvordan de arbejder med mødet mellem kulturer. For mig at se handler det ikke så meget om at promovere dansk kultur og danske værdier – det er selvfølgelig fint at fortælle, hvad vi kan og gør rent kulturelt – men jeg synes, det i mindst lige så høj grad handler om at facilitere mødet og forståelsen mellem forskellige kulturer,« siger Rasmus Nordqvist.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.