12. januar 2009, 22:30

Der er investeret 4,36 milliarder kroner i Københavns klassiske musikliv i løbet af de seneste otte år, og staten har kun haft hånden i lommen for at betale en brøkdel. Over fire milliarder er betalt af fonde og licensmidler.

Det fire år gamle operahus på Holmen, som er en gave fra A.P. Møllers Fond til 2,5 mia. kr., og DR Koncerthuset, som indvies på lørdag, til 1,6 mia. kr. tynger godt i regnskabet, men resten af hovedstadens koncertliv er også blevet forgyldt med ombygningen af det gamle radiohus for 100 mio. til herskabelige rammer for Det kgl. Danske Musikkonservatorium, med renoveringen af Tivolis Koncertsal til 125 mio. kr. og med opførelsen af Dronningesalen i bunden af Diamanten til 35 mio. kr.

Provinsen er også med på trenden. Aarhus og Sønderborg indviede nye koncertsale sidste år, og Aalborg er i gang med at bygge et helt musikkens hus.

Helt hovedløst?
Hvorfor man bygger alle de huse til operaer og klassiske koncerter, hvor 75 procent af pladserne fyldes af publikum på 60 år og derover?

Det er et godt spørgsmål.

Det sker »helt hovedløst«, hvis man spørger en international fagmand som tyskeren Karsten Witt, der blandt meget andet har været direktør for Wiens Koncerthus og pladeselskabet Deutsche Grammophon.

For det er ikke bare herhjemme, at musikhuse skyder i vejret. Der bygges fyrtårne i hver en metropol med respekt for sig selv som Hamburg, Berlin, Paris, Amsterdam, Budapest, Miami, Singapore, Oslo, Los Angeles, Helsinki og Sapporo. Karsten Witt kan et eksempel fra Rom, hvor arkitekturen har spillet en så dominerende en rolle, at man ikke kunne få et flygel ind i bygningen.

Herhjemme er koncertsalene fulgt i hælene på kulturhusene og kirkerne.

Der var byggeboom i kirkebyggeriet i 1860erne, da befolkningen flyttede fra landet til byerne, og igen i 1950erne og 60erne. Nu bygges der næsten ingen nye kirker, men koncerthuse i samme takt som der blev bygget kulturhuse alle vegne i 1980erne og 1990erne. Ingen steder i verden er der så kort afstand mellem kulturhuse med scenetårn som i Jylland.

Nedslidte bygninger med dårlig akustik er den ene gode grund til at bygge nyt. Publikum gider ikke høre Mozart i en gymnastiksal, som lugter af fodsved, når lyden fås bedre hjemme på musikanlægget. Operaens opblomstring og trangen til at bygge katedraler er et par andre grunde. Og et af de nemme eksempler er Oslo, hvor den nationale opera og ballet var presset sammen i en nedlagt biograf i en baggård i et halvt århundrede, indtil staten pumpede 3,5 mia. norske oliekroner i landets første operahus og største kulturbyggeri, som blev indviet sidste sommer.

Angsten for tomme stole
Om der er publikum til at fylde pladserne?

I Oslo er operaen begyndt at sælge ståpladser.

Operaen trækker stort, og interessen for at gå til klassisk musik har været svagt stigende med tre-fire procent gennem flere år. Men professor i musikformidling Mogens Christensen frygter, at det er en uddøende race: »To-tre generationer er tabt på gulvet til klassisk musik, fordi musikundervisningen er blevet discount i folkeskolen, og flere generationer er på vej.«

Alligevel har pessimister svært ved at se lige så sort på åbningen af DR Koncerthuset som for fire år siden, hvor der blev holdt stormøde om »angsten for de nye, tomme stole«.

Det Kgl. Teaters daværende chef, Michael Christiansen, der er med til at åbne koncerthuset som ny bestyrelsesformand for DR, sagde på det møde: »Operahuset og DR Koncerthuset er besluttet i en euforisk rus uden sammenhængende tanke og uden en økonomisk og aktivitetsmæssig samordning med byens øvrige musikliv.«

Sociologen Henrik Dahl talte om »mangel på realitetssans«. Altså storhedsvanvid.

Velkommen forsinkelse
Dengang var det stort set umuligt at opdrive en optimist.

Det er lettere i dag.

»Jeg er ikke så sortseende, som jeg var dengang. Det er, som om tingene har fundet et fornuftigt leje,« siger en af de få, der i tidens løb har regnet på stolesæder, belægningsprocent, udbud og efterspørgsel, Bent-Erik Rasmussen, der har sit eget konsulentfirma ICMM, International Culture and Media Management.

Dels har operachef Kasper Bech Holten & Co. klaret udfordringen og sat publikumsrekord for fjerde år i træk. Det var der ikke mange, der troede ville lykkes. Den sidste rekord er fra 2008 med 230.000 fyldte sæder, som er 100.000 flere end i år 2000.

Dels har tiden arbejdet for DR Koncerthuset på forskellig vis. Forsinkelsen af byggeriet på over to år har kostet kassen, men også betydet at åbningen ikke falder sammen med genåbningen af Tivolis Koncertsal og åbningssæsonerne i Operaen.

Konkurrencen er i det hele taget svagere til DR Koncerthuset med de 2.600 pladser.

Den klassiske musik er blevet en sommerforlystelse i Tivoli, hvor teatre og musicals har udkonkurreret musikken om vinteren. Det er i gensidig forståelse, at havens symfoniorkester, som hedder Sjællands Symfoniorkester om vinteren, rykker sin vintersæson fra Tivoli og ind i koncertsalen i det gamle radiohus, som nu er Musikkonservatoriets Koncertsal.

Her har DRs tidligere orkesterchef, Per Erik Veng, haft store koncertplaner som konservatoriets ny arrangementchef, men finanskrisen risikerer at stikke en kæp i det hjul. Koncerterne skulle overvejende finansieres med fonds- og sponsorstøtte, som ikke længere hænger på træerne.

Fantastisk vartegn
Men hvorfor så bygge et helt nyt koncerthus til DR?

Fordi byen mistede sin bedste koncertsal, da Odd-Fellow Palæet brændte i 1992. Det var en af grundene til, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller og DR konkurrerede om byggeriet af et nyt.

Skibsrederen ville afslutte Amalienborg-aksen med et markant kulturbyggeri, som skulle være en koncertsal, og daværende kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen (R), forsøgte i flere omgange at få DR til at droppe sit koncerthus i Ørestad mod at få et gratis på Holmen.

»Radiosymfoniorkestret kunne ved samme lejlighed blive slået sammen med Det Kgl. Kapel,« erindrer tidligere generaldirektør Christian S. Nissen, der trak vejret dybt og sagde »nej tak!« til tilbudet.

»Det ville ikke bare være helligbrøde at fjerne koncertsalen. En sådan løsning kunne meget let blive første skridt til helt at fjerne symfoniorkestret fra DR og bogstavelig talt sætte det ned i graven på Det Kgl. Teater,« skriver Christian S. Nissen i bogen om sine ti år i DR, »Generalens veje og vildveje«.

Skibsrederen blev i stedet overtalt til at bygge et operahus, og kort efter besluttede et flertal i DRs bestyrelse at opgradere det nye koncerthus fra »Aarhus Musikhus-niveau« til verdensklasse med det argument: »At DRs nye koncertsal formentlig ville blive det eneste koncertsalsbyggeri af klasse her i landet i de næste 100 år«.

»Det tegner til at blive en fantastisk sal og et fantastisk vartegn,« siger Bent-Erik Rasmussen. »København har fået en kulturplatform som aldrig før. Det er meget, meget flot. Nu er spørgsmålet, hvordan København skal blive et kraftcentrum. Er der nogen, der har en plan?«