Den svenske nationalsang er blevet multikulturel

Da svenskerne i weekenden afholdte melodi grand prix, lød den svenske nationalsang noget anderledes end normalt.

Gina Dirawi sang lørdag en utraditionel version af den svenske nationalsang.
Gina Dirawi sang lørdag en utraditionel version af den svenske nationalsang.

Normalt slutter den svenske nationalsang med ordene: »Ja, jag vill leva jag vill dö i Norden«. Men det gjorde den ikke, da den blev opført til det svenske melodi grand prix i weekenden. Her var nationalsangen blevet omskrevet, så den i stedet blev rundet af på følgende måde: »Ja, jag vill leva jag vill dö på Jorden«.

Nationalsangen »Du gamla, du Fria« var omdrejningspunkt i et musikalsk underholdningsindslag til den TV-transmitterede MGP-semifinale, hvor den dannede ramme for et potpourri, som også involverede en hebraisk og en arabisk udgave af to svenske folkeviser.

Underholdningsindslaget blev fremført af solisterne Gina Dirawi,  Sarah Dawn Finer, Jon Henrik Fjällgren, den 10-årige drengesopran Elliot Kleinschmidt og et pensionistkor og er tænkt som et musikalsk manifestation af det multikulturelle samfund.

Se underholdningsindslaget her

»Man bør ændre fokuset på om noget er svensk eller ej. Vi er alle mennesker, som lever på den samme planet. Jeg tror ikke, at folk forstår hvilket statement, at det (underholdningsindslaget, red.) er for os, der har følt os udenfor. Det er meget stort,« siger Gina Dirawi til den svenske avis Expressen.

Gina Dirawi har palæstinensiske rødder og hendes familie stammer fra Libanon. Hun er et særdeles velkendt ansigt i svensk TV, og hun optræder ikke bare til det svenske melodi grand prix - hun er også en af værterne for showet.

Nummeret er i den grad blevet rost på de sociale medier, og Gina Dirawi og Sarah Dawn Finer har i flere svenske medier fortalt, at produktionsholdet blev meget berørt af indslaget, der har fået titlen »Hela Sveriges sång«.

Det er dog ikke alle, der er lige tilfredse med det multikulturelle statement.

»'Jag vill leva jag vill dö på jorden' wtf?« skriver en facebookbruger blandt andet. Andre fremhæver, at indslaget ikke gør noget godt for integrationen -  tværtimod, da det på klareste vis tydeliggør, hvordan den svenske kultur er under pres og opløsning. Enkelte gør på sarkastisk vis opmærksom på, at omskrivningen af nationalsangen er ekskluderende for de, der måtte ønske at leve eller dø et andet sted i universet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.