Den Gamle By får 70 millioner til underjordisk Aarhus

De private Salling-fonde donerer i alt 70 millioner kroner til Den Gamle By i Aarhus. Millionerne skal bruges på et nyt underjordisk udstillingsområde, der forestiller den østjyske by anno 1974.

ARKIVFOTO. Julemarked i Den Gamle By.
ARKIVFOTO. Julemarked i Den Gamle By.

Dem Gamle By i Aarhus havde udsigt til en markant mindre støtte under årets finanslovsforhandlinger, men blev med nød og næppe sikret tre millioner kroner om året på Finansloven 2013. Men nu kan den østjyske seværdighed hive endnu flere millioner hjem med en donation fra de private Salling-fonde.

Fondene giver 70 millioner kroner til Den Gamle By, der skal bygge en ny underjordisk udstilling, som skal forestille Aarhus anno 1974. Udstillingen får navnet »Aarhus Story« og skal være hele 700 kvadratmeter stor.

Udover at vise et 70er-Aarhus skal udstillingen også give et indtryk af byens historiske udvikling helt tilbage fra vikingetiden. Men fokus ligger på de seneste 150 år.

- Hvor er det fantastisk. Sidste år bad Aarhus Byråd os om at overtage opgaven med også at være bymuseum for Aarhus. Selvfølgelig troede vi på, at det nok skulle lykkes for os at lave en basal udstilling om Aarhus og byens udvikling. Men at det kunne gå så hurtigt og på det niveau, som nu bliver muligt, det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn i en udtalelse på Den Gamle Bys hjemmeside.

Han understreger samtidig, at de er dybt taknemmelige for »den enestående donation«.

Håbet er, at »Aarhus Story« giver de besøgende en klar fornemmelse af, hvad det er, der gør Aarhus til Aarhus. Den Gamle By er på listen over verdens 1.000 største seværdigheder, og en del af de flere end 350.000 årligt besøgende er derfor fra udlandet. Det er grunden til, at den nye udstilling får et engelsk navn.

De mange millioner skal blandt andet bruges på en ny velkomstbygning, der opføres som en tro kopi af Ferdinand Sallings hus. Det er ham, der har lagt navn til den ene af fondene, mens hans søn, Herman Salling, har lagt navn til den anden.

Aarhus vandt i august titlen som europæisk kulturhovedstad i 2017, og ambitionen er, at »Aarhus Story« skal åbne i forbindelse med dette om fem år.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.