De maler selv deres pengesedler

To danske kunstnere begyndte i 1998 at male og kreere deres egne penge, som de kaldte Art Money. Det startede som en sarkastisk samfundskommentar. Nu har et eventfirma i Korea valgt at investereto mio. dollar i at udbrede kendskabet til Art Money over hele verden.

Hvis du er en af dem, hvis holdning til euroen afhænger af, hvordan du synes, sedlerne ser ud, så får du et problem med verdens nye valuta, Art Money. Her er der ikke to pengesedler, der er ens, for de er fremstillet enkeltvis af kunstnere fra hele verden.

Lars Kræmmer, som selv er kunstner, startede Art Money-projektet i 1998 sammen med kunstneren Flemming Vincent.

»Jeg stod i mit atelier og kiggede på al min kunst. Jeg havde en masse malerier, som jo allesammen har en værdi, men alligevel kunne jeg ikke gå ned i kiosken og købe noget for dem,« siger Lars Kræmmer.

Og den tanke blev til konceptet Art Money, som i meget korte træk betyder, at alle kunstnere selv kan kreere deres egne kunstneriske pengesedler. Sedlerne sælges til den faste pris af 20 euro, og stiger efter salget med fem euro om året, så køberen efter eksempelvis seks år kan vende tilbage til kunstneren og købe kunst for de 50 euro, som sedlen nu er værd.

Hvor den reelle værdi af en pengeseddel tidligere var baseret på den guldreserve, den repræsenterede, er den reelle værdi af Art Money placeret i »kunstreserven«, der ligger hos de kunstnere, som selv producerer Art Money. Meget kort fortalt.

Det seneste tiltag er, at BIAMs hjemmeside nu kører på engelsk, så konceptet kan blive endnu mere kendt i verden, og Lars Kræmmer fortæller, at der var registreret omkring 20 amerikanere allerede inden, hjemmesiden fandtes på engelsk.

»Det er jo en historisk dag. Vi lancerer verdens første globale alternative valuta,« sagde Lars Kræmmer begejstret forleden, da den engelsksprogede hjemmeside blev åbnet.

Art Money for ca. 75 mio. kr.
Siden Lars Kræmmers og Flemming Vincents kunstneriske pengemaskineri gik i gang i 1998, er der ifølge Lars Kræmmer blevet solgt over 500.000 Art Money over hele verden, og dermed skulle den nye valuta angiveligt i øjeblikket udgøre omkring 75 millioner kroner - plus de renter, der løber på i løbet af årene. I de første år gik det meget sløvt, og der blev ikke solgt meget andet end Kræmmer og Vincents egne Art Money, men efter en stor Art Money-udstilling i Øksnehallen sidste år er det gået rigtig stærkt. Lars Kræmmer kan nu se på en liste med små 500 registrerede kunstnere fra i alt 18 lande, mens der kommer omkring to nye kunstnere til hver dag.

»En anden og meget vigtig del af projektet er netværket, der skabes. Hver gang et stykke Art Money skifter hænder, så får kunstneren til den pågældende Art Money navn og email på køberen, som jo altså har syntes, at det var et fedt stykke og derfor er potentiel kunde til kunstnerens 'rigtige' kunst,« fortæller Lars Kræmmer.

Selv om kunst og penge næsten altid har hængt mere eller mindre sammen, hvorfor så tage skridtet fuldt ud og gøre kunsten til penge i sig selv?

»Jeg synes, at der er nogle store huller i konceptet 'penge'. For eksempel at pengene som sådan ikke har nogen værdi, og fordi der ikke er nogen, som står personligt inde for hver seddel, men det er der med Art Money,« forklarer Lars Kræmmer, der kalder sig direktør for Bank of International Art Money (BIAM), hvis opgave hovedsagligt er at drive hjemmesiden og registrere alle de kunstnere, der deltager i projektet.

Hvad med grimme sedler?
Kunsterne kan i princippet lave lige så mange pengesedler, det skal være, og også selv bestemme, hvordan de skal se ud. Men hvad hvis der er en kunstner, som beslutter sig for at lave et ordentligt læs helt vildt grimme Art Money?

»Ja... det kan vi jo ikke gøre noget ved, og vi er jo også selv spændte på, hvor det her bærer henad. Men vi er jo lidt dækket ind af, at alle de små kunstværker hver især har en værdi. Men ligesom projektet er en balance mellem kunst og penge, er det jo også en balance mellem joke og alvor,« fortæller Lars Kræmmer.

Art Money over hele verden
Selv om Art Money måske startede som en joke eller en samfundskommentar, så er der i hvert fald nogen, der kan se alvoren og potentialet. Det sydkoreanske eventfirma EK Productions har set så meget alvor i det, at det planlægger at investere hele to mio. dollar, omtrent 11,5 mio. kroner, i at arrangere en Art Money-kongres i Seoul i marts i 2006. Her skal 2.000 kunstnere præsentere Art Money, og 700 deltagere skal diskutere potentialet i Art Money. De to mio. dollar skal gå til den første kongres, og det er så meningen, at der skal arrangeres en Art Money-kongres i en ny by hvert år.

»EK Productions er i fuld gang med at planlægge forløbet derovre. Vi inviterer bl.a. kulturpolitikere og repræsentanter fra nogle større kæder som f.eks. IKEA, så de kan diskutere, hvordan man kan bruge den nye valuta,« siger Lars Kræmmer.

Han fortæller, at BIAM ikke har nogen udgifter i forbindelse med kongressen, hvor fokus vil være på business-to-business-brug af Art Money, hvor to firmaer kan bruge Art Money til at betale for ydelser hos hinanden. Det generer ikke Lars Kræmmer, at et stort firma pludselig vil til at vride profit ud af deres projekt, som jo egentlig var en sarkastisk kommentar til penge som sådan.

BIAM kalder selv den nye pengeform for »bløde kontanter«, fordi kunstbanken håber, at den kan forene folk på tværs af grænserne - og så håber Lars Kræmmer også, at de fattige i ulandene kan få brød på bordet købt af deres egne hjemmeproducerede pengesedler. Lars Kræmmer har haft kontakt med Mellemfolkeligt Samvirke og håber på et samarbejde med FN, som kan vejlede kunstnere i ulandene i at producere Art Money. Disse pengesedler kunne så blive sendt med posten til BIAM, der kunne sætte pengesedlerne til salg på hjemmesidens Art Money-butik. Pengene fra salget går til kunstneren selv.

»Med de beløb, som bare nogle få Art Money indbringer, vil en kunstner i et uland jo kunne brødføde hele sin familie,« fortæller Lars Kræmmer.

BIAM opfordrer alle til at forsøge at betale med Art Money i alle mulige sammenhænge. Lars Kræmmer fortæller, at han allerede nu har betalt computerudstyr, byggematerialer, rejser, taxiture og meget andet med Art Money, og i København kan man allerede nu bruge sine Art Money i enkelte forretninger. Blandt andet i en designbutik, Tegnecenteret på Store Kongensgade og Café Bartof.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.