Danskernes dag i Berlin

Thomas Vinterbergs trup af skuespillere fik en lang dag inden gallapremieren på »Kollektivet« hvor de skulle tage stilling til spørgsmål om alt fra vegetardiæter til hvordan man får en tåre til at trille på kommando.

BERLINALE: Det er den store danskerdag ved filmfestivalen i Berlin. Der er blevet vist danske film i sidekonkurrencerne for ny eksperimenterende filmkunst, for kortfilm og børn, men i dag er det hovedattraktionen - den store giraf: Danmarks første film i hovedkonkurrencen siden 2012: Thomas Vinterbergs “Kollektivet”.

Pristørken har været genstand for debat i den danske filmbranche. Antallet af priser til danske film har været støt faldende over en årrække, og nogle mener, at det skyldes et mere kommercielt sigte i  filmproduktionen, andre, at filminstituttet i dag koncentrerer deres markedsføringsindsats til de helt store festivaler, hvor det i sagens natur er sværere at slippe gennem nåleøjet.

Men det gider vi ikke snakke om i dag, for omsider skal “Kollektivet” vises ved en gallaforestilling, og filmens store trup af skuespillere, der blandt andre  tæller Ulrich Thomsen, Lars Ranthe, Helene Reingaard Neumann og Julie Agnete Vang, skal trodse Berlins iskolde slud og slentre afslappet opad den røde løber i bare skuldre og laksko. Den helt store stjerne i filmen er Trine Dyrholm, hvis præstation i filmen som den vragede midaldrende hustru, tager ordet “hudløs” til et helt nyt niveau. Hendes tunge tårer, der falder fra hendes sammenstyrtende ansigt, da hendes mand Erik forkynder, at han elsker en anden og yngre kvinde, er nemlig lavet af det materiale, der kaster priser af sig.

Vinterberg og skuespillerne har et langt program på premieredagen. Allerede om formiddagen skal en håndfuld af dem snakke med pressen i Glashütte-baren på 24. etage af Kolhoff Tower, og da Berlingskes udsendte træder ud af elevatoren, må han knibe øjnene sammen. De første skyfrie solstråler under den regnfulde festival har netop ramt glasvæggene i baren, og byen tager sig bogstaveligt talt svimlende flot ud.
Den ene af “Kollektivet”s hovedrolleindehavere, Ulrich Thomsen, giver interview til nordiske journalister. Samtalen springer i alle retninger, fra filmen “In Embryo” som Ulrich Thomsen selv har produceret og vist på festivalen, til den vegetar-livsstil, som skuespilleren modstræbende fortæller om.

- Arhh, nu skal vi vel ikke snakke mere om det, siger han forlegent.

Trine Dyrholm er endnu ikke ankommet, men den svenske skuespiller Fares Fares og Thomas Vinterberg hilser på hinanden med et kram.

Lidt over middag er det tid til “Kollektivet”s pressescreening, der ligger forud for gallavisningen, og som er betydeligt vigtigere for filmens fremtidige liv i udenlandske biografer og festivaler. 2000 journalister og filmkritikere samles i det kæmpemæssige Berlinale Palast, hvor tilskuere sidder i tre etager med hvæssede penne og utålmodig opmærksomhed.

Filmen, der allerede er set af 200.000 hjemme i Danmark, åbner med et sørgmodigt klavertema, og der falder ro over salen. For meget ro er dog ikke godt, men heldigvis for filmens skabere er der en fin respons. Fem minutter inde i filmen, står Ulrich Thomsen i rollen som Erik, splitterravende foran et spejl og tester tykkelsen af sine sidedeller. Den lille detalje får latteren til at rulle gennem salen. Isen er brudt. Publikum er på filmens side nu. Senere er der en ældre kvinde på stolerækken bag ved mig, der snøfter utrøsteligt i takt med Annas tårer. Det er godt at græde i flok. Filmen får pænt, nej mere end pænt bifald, og ingen buh-råb.

Bagefter fyldes det tilstødende Hyatt Hotel, der huser de daglige pressekonferencer med journalister. Her skal Vinterberg og kompagni optræde med en tysk moderator, der skal jonglere de spørgsmål, der kommer fra de cirka 3-400 journalister. Selvom festivalen nærmer sig sin udmattede afslutning, er der pænt fremmøde.

På en stor TV-skærm kan man se pressefotograferne fotografere de danske skuespillere i et rum udenfor pressesalen. Når det er de helt store stjerner som George Clooney og Nicole Kidman, kan man høre fotografernes hidsige kommandoråb til dem helt ind i salen, men med de danske, lidt mindre kendte ansigter, er processen mere civiliseret.

Selvfølgelig skal hun have den

Thomas Vinterberg kommer ind, fulgt af skuespillerne og den meget unge Martha Sofie Wallstrøm Hansen får pladsen i midten. I “Kollektivet” spiller hun Erik og Annas datter, der ufrivilligt bliver vidne til de voksnes drama. Forinden er Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen smuttet ind i salen, og uddeler kram til de danske journalister.

- Pyh, jeg røg sgu’ på druk til klokken fem. Hvornår fanden bliver jeg klogere, pruster han glad.

Han tager gerne Trine Dyrholm-spørgsmålet op - kan hun få Sølvbjørnen i år?

- Ja, selvfølgelig skal hun ha’ den. Hvem fanden skulle ellers ha’ den? siger han.

Trine Dyrholm og Julie Agnete Vang laver rød løber forud for gallapremieren på Thomas Vinterbergs »Kollektivet« Foto: EPA/JENS KALAENE
Trine Dyrholm og Julie Agnete Vang laver rød løber forud for gallapremieren på Thomas Vinterbergs »Kollektivet« Foto: EPA/JENS KALAENE

Til pressekonferencen er det ofte de samme journalister, der stiller spørgsmål, og derfor ved man nogenlunde på forhånd, hvordan de stiller dem. Der er filmanalytikerne, der rejser sig og forklarer instruktøren, hvilken film han har lavet, og glemmer at stille spørgsmål, og der er dem fra ugebladene, der gerne vil vide, hvordan det var for skuespiller X at kysse med skuespiller Y.

De skuespillere og instruktører, der har prøvet det før, drejer behændigt deres svar på et hvilket som helst spørgsmål hen på det, som det handler om, nemlig den aktuelle film. For hele seancen handler i realiteten om at sælge varen bedst muligt.

Thomas Vinterberg har prøvet det før, og han svarer selvsikkert og med tydelig og skarp engelsk diktion på spørgsmålene. Han redegør for sin intentioner med at genskabe sin barndomserfaringer i det kollektiv, han voksede op i.

- Jeg har ikke skrevet en historie om dysfunktionelle voksne, jeg har lavet en kærlighedserklæring til en tidsalder, da folk delte noget med hinanden. De tider er forbi nu. På den måde handler min film om tingenes forgængelighed. Tiden forsvinder. Kærligheden forsvinder. Livet forsvinder. Jeg spørger hver dag min kone, der er teolog - og en stor skuespiller (Helene Reingaard Neumann, der spiller Eriks elskerinde i “Kollektivet”, red.) om hvad sjælen er, og jeg har stadig ikke forstået det, siger Thomas Vinterberg.



Trine Dyrholm bliver spurgt, hvordan hun kunne få sine tårer til at falde, på den måde hun gør så smukt i filmen, og journalisten slutter sit spørgsmål med at sende hende dybfølt tak for præstationen.

- Jeg havde en meget god instruktør, der gør det sikkert at springe ud på det dybe og prøve det af, man ikke rigtig ved, hvor skal ende, siger Trine Dyrholm.

- Sludder, svarer Thomas Vinterberg. Det eneste jeg gjorde, var at sige ‘action!’ så klarede du resten.

Publikum jubler og klapper. Trine Dyrholm har fans.

I forlængelse af en snak om kollektivets muligheder som løsning på nutidens ensomhedsproblem, en snak der også berører flygtningekrisen, sender Thomas Vinterberg pludselig en hilsen hjem til Danmark.

- Det er skamfuldt at være vidne til det politiske liv i mit land, og hvis der er noget man også gerne må tage med sig fra denne film, så håber jeg at den kan inspirere mennesker til at blive bedre til at dele og ikke ydmyge andre mennesker, siger Thomas Vinterberg, hvilket afstedkommer endnu en klapsalve fra  pressekonferencens journalister.

Nogle timer senere er det tid til gallapremieren. På deres hoteller har skuespillerne trukket i festtøjet, men før de skal ledsages ind i festivalpalæet af festivaldirektør Dieter Kosslick, er der lige tid til en sidste runde med journalisterne.

Unge Martha Sofie Wallstrøm Hansen ledsages af sin mor, der glæder sig på datterens vegne. Martha fortæller Berlingske om pressekonferencen. Hun var utroligt nervøs, siger hun, men glad, da det lykkedes hende at få et spørgsmål og svare på engelsk.

Nu er hun lidt nervøs for gallaforestillingen.

- Jeg har hørt, at tyskerne nogle gange rejser sig og råber scheisse ad filmen, siger hun.

Berlingske kan heldigvis berolige hende. Det er ikke kutyme under den officielle forestilling, hvor filmkunstnerne sidder side om side med publikum. Og så er det i øvrigt ikke en scheisse-film, hun er med i.

Trine Dyrholm har ikke så lidt held med at ligne en blanding af en Hollywood-diva og græsk gudinde, med håret sat skulpturelt op. Hun vægrer sig lidt ved spørgsmålet, men kan ikke undgå det. Hvad siger hun selv om den hype, der er ved at rejse sig om hendes chancer for på lørdag at få sølvbjørnen for Bedste Kvindelige Skuespiller?

- Det er skam dejligt med tilliden, bare ærgerligt, hvis man ikke får den. For så har man pludselig skuffet alle, når man egentlig bare burde være glad for at være med her, siger Trine Dyrholm.

Berlinalens priser uddeles lørdag aften, men uanset hvad har Trines tårer ikke været forgæves. For det er danskernes dag i Berlin.

Foto: Emil Hobel/Zentropa
Foto: Emil Hobel/Zentropa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.