17. februar 2012, 16:56 – opdateret 17. februar 2012, 17:03

Vi kender ikke hans skæbne, men øjnene fortæller deres egen, grusomme historie. Det tomme blik bag de tunge bandager borer sig gennem avispapiret og viser krigens væsen i al sin nøgne rædsel.

Billedet af den unavngivne, kosovoalbanske flygtning indbragte i 1999 Berlingske-fotografen Claus Bjørn Larsen prisen for årets bedste billede ved World Press Photo - en sejr, der markerede begyndelsen på en ny, gylden æra for dansk fotojournalistik.

Bare to år senere gentog en anden Berlingske-fotograf, Erik Refner, bedriften og vandt hovedprisen ved den prestigefyldte fotokonkurrence. Siden er flere danske prisvindere kommet til, og så sent som i år er den erfarne JP-fotograf Jan Dagø og fotojournaliststuderende Lærke Posselt blevet hædret ved prisuddelingen.

- Det er utroligt fornemt, at danske fotografer kan hente internationale priser hjem år efter år. Sammenlignet med andre lande har vi jo meget få fotojournalister, så det er fantastisk flot, hvad de præsterer, siger Ervin Nielsen, direktør for Mediemuseet på Brandts Klædefabrik i Odense.

Historien om dansk pressefoto begyndte i 1908, da Politiken bragte et billede af en flok københavnerunger foran en legetøjsforretning. Med billedet sikrede fotografen Holger Damgaard sig en plads i dansk mediehistorie og desuden et job på Politiken.

Redaktørerne forstod hurtigt, at fotografiet var en gave til aviserne, og snart fik Holger Damgaard kolleger på de konkurrerende blade. Danskerne har som bekendt en særlig forkærlighed for foreninger, så bare fire år senere stiftede de seks københavnske pressefotografer »Journalistfotografforbundet«.

I dag er navnet Pressefotografforbundet og medlemstallet 837.

Forbundets 100 års fødselsdag fejres med en ny bog, der netop er udkommet på forlaget Ajour. I bogen »Vidnerne - Historien« opridses fortællingerne om danske krigsfotografer, sportsfotografer, paparazzifotografer, kulturfotografer og fotografer, der skildrer hverdagen på godt og ondt.

Læs Mads Kastrups anmeldelse af jubilæumsbogen: Et udsnit af virkeligheden

I mange år var pressefotograferne autodidakte amatører, der måtte aflure fagets hemmeligheder hos deres erfarne kolleger på redaktionerne. Først i 1986 blev der oprettet en decideret uddannelse for pressefotografer på Danmarks Journalisthøjskole.

I dag hedder uddannelsen fotojournalist, og hvert år optages der 16 nye studerende på skolen i Aarhus. Her lægges grunden til den internationale succes for dansk pressefoto, mener Ervin Nielsen.

- Der bliver lavet en flot stykke arbejde på både uddannelsen og på aviserne, hvor de studerende er i praktik. Men det er også nogle dygtige og dedikerede unge mennesker, der går ind i branchen, siger han.

Det sidste er lederen af fotojournalistuddannelsen, Søren Pagter, helt enig i. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som institutionen hedder i dag, sørger man for at pleje de studerendes individuelle talenter, fortæller han.

- Vi er meget åbne over for den enkelte studerendes evner og personlighed. Vi prøver ikke at forme dem på en bestemt måde, men giver dem mulighed for at bygge videre på det, de kommer med, siger Søren Pagter.

Netop individualiteten er de danske fotografers force, mener uddannelseslederen. Og så er deres journalistiske evner i top, noget der adskiller dem fra fotografer i andre lande.

- En dygtig fotojournalist er nysgerrig og har lyst til at komme ind på livet af andre mennesker. Det kræver også mod til at gå nye veje, både i forhold til historiefortællingen og når det gælder tekniske løsninger, fortæller Søren Pagter.

Danske fotojournalister deler i dag skæbne med deres skrivende kolleger, som er under pres på grund af avisernes dalende oplagstal. Færre fotografer skal tage flere billeder, men Søren Pagter mener, at det er for tidligt at tale om krise og det, der er værre, for pressefotografiet.

- Vores fag er under udfordring hele tiden. Vi skal hele tiden finde nye veje for at agere på mediemarkedet. Det har altid været en kamp. Det bliver ikke anderledes, siger han.