LP-plader:

Dansk Jazz sprudler af kvalitet

Den gode, gamle vinyl er blevet de unge og progressive musikeres medie. Her er fem danske – friske og fantasifulde – bud på fænomenet

Horse Orchestra. er et fantastisk hold, der individuelt og kollektivt leverer varen med imponerende virtuositet og underfundighed. Foto: PR
Horse Orchestra. er et fantastisk hold, der individuelt og kollektivt leverer varen med imponerende virtuositet og underfundighed. Foto: PR

Eftersom aflytning af musik mere og mere handler om streaming, er den engang så prominente CD blevet et trængt medie.

Men i stedet for at kaste håndklædet i ringen og overgive sig til cyberspace, kan man jo som kunstner gøre lidt mere ud af det – altså levere et gedigent og personligt fysisk produkt. Her taler vi om den gode gamle grammofonplade, der synes at være i gang med den største genopstandelse siden Lazarus.

Det er et produkt, der kræver, at man er i stue med det roterende vinyl og det tilhørende anlæg. Og her kan man så nyde symbiosen af musik og omslag, ja, kort sagt få sig en rituel totaloplevelse.

Interessant nok er det ikke nostalgikere, men jazzens yngre og kantsøgende musikere, der finder det naturligt at få deres kreationer ud på vinyl, dog ofte med mulighed for en elektronisk aflytning, hvilket vi dog her og nu ser bort fra.

t magtfuldt værk, udgivet i meget nobelt »gatefold« format, kommer fra den akustisk-elektroniske tentet The Black Nothing, der under ledelse af pianisten og komponisten Anders Filipsen bevæger sig vidt omkring i jazz og et bredt omkringliggende tonelandskab. Det er handlingsmættet musik med såvel statiske som pulserende forløb og ikke mindst dybt originale kombinationer af instrumenter, stemmer og elektronik. Det fremragende hold behersker både stram komposition og frie improvisationer – og alt det dérimellem.

Fin duft af gammel avantgarde

Samme ordvalg kan tildeles LPen »Frit Fald«, om end vi er ovre i en langt mere minimalistisk verden. Her er pianisten og komponisten Lars Fiil i selskab med saxofonisten Lis Kruse og trommeslageren Bjørn Heebøll, og med gode titler som »Individuelt parløb for tre« og »Afbryd venligst aldrig altid« kommunikerer de tre musikere intimt og kreativt, med fin duft af gammel avantgarde, primært af europæisk tilsnit.

Ret beset er Horse Orchestra også ganske europæisk, ja, nordisk, om man vil, men dog uomtvisteligt farvet af jazzens amerikanske dyder. Orkestret består af den norske trompetist Erik Kimestad, den islandske saxofonist Ingimar Andersen, den svenske basunist Petter Hängsel, den norske tubaist Kristian Tangvik, og de tre danskere, pianisten Jeppe Zeeberg, bassisten Nicolai Kaas Claesson og trommeslageren Rune Lohse. Og det er et fantastisk hold, der individuelt og kollektivt leverer varen med imponerende virtuositet og underfundighed. Det er nutidsmusik med fundament i 1920er-jazzen, hvilket fastslås af en forrygende fortolkning af den gamle traver »Doctor Jazz«.

I en ganske anden verden er saxofonisten og komponisten Niels Lyhne Løkkegaard ophavsmand til en serie af 45-single-plader, kaldet »Sound x Sound«. Mens første udgivelse rummede musik for otte blokfløjter, bliver der her budt på to værker for 30 »chromatic tuners« (altså elektroniske stemmefløjter). Og hvis man mener, at den slags må lyde sært og enerverende, ja, så er man på rette spor. Men skruer man godt op og er med på spøgen, ja, så er dette godt

Ti minutter lange bombardementer ganske rensende for krop og sjæl.

I slipstrømmen af Cannonball

Men herefter kan man så godt trænge til at komme helt ned på jorden, altså tilbage til jazz efter de gamle recepter. Og det får man fra fire purunge musikere.

Det er ejeren af Fiol Optik i Fiolstræde i København, der har lagt rammer og produktion til en serie af LPer i det »klassiske« Ti-tommer-format, og som her giver plads for fire værker af den danske altsaxofonist Oilly Wallace. Han er i selskab med guitaristen Johannes Blöndal Wamberg, bassisten Anders Krogh Fjeldsted og trommeslageren Henrik Holst Hansen, og det er glimrende musikere.

Det er dog kapelmesteren, der tegner sig for de helt store oplevelser. Ja, mere end det. For det nærmer sig det naturstridige, at en knægt på 19 år kan levere et spil, der lægger sig i slipstrømmen af den legendariske Cannonball Adderley og samtidig er en omgang personligt sprudlende her-og-nu-musik.

Så apropos at komme ned på jorden: Det kommer man ikke helt, og i uptempo-bluesen »Joes Place Pt. 2« tager Oilly Wallace bare ud på en flyvetur, så man som tilhører har svært ved at genfinde sine fødder. Waw!

 

Hvem: The Black Nothing.

Hvad: »Paths«. ILK Music.

Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner

 

Hvem: Lars Fiil.

Hvad: »Frit Fald«. Fiil Free Records.

Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner

 

Hvem: Horse Orchestra.

Hvad: »Living The Dream«. Barefoot Records.

Bedømmelse: 5 ud af 6 stjerner

 

Hvem: Niels Lyhne Løkkegaard.

Hvad: »Sound x Sound«: »Music for 30 Chromatic Tuners«. Hiatus (45 rpm. 7’’).

Bedømmelse: 3 ud af 6 stjerner

 

Hvem: Oilly Wallace.

Hvad: »Fiol Sessions«. Fiol Optik (10’’).

Bedømmelse: 5 ud af 6 stjerner

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.