Dansk feminist uden filter storhitter i London

Hun har netop spillet for udsolgte huse i Londons Soho Theatre, men herhjemme er der ikke mange, der kender den 27-årige danske standup-komiker Sofie Hagen. Endnu.

»Jeg snakker åbent om depression og om at være tyk og om kærlighedssorger og om at blive råbt ad på gaden og diskrimineret. Det er godt at sige det højt,« siger Sofie Hagen. Foto: Camilla Rønde
»Jeg snakker åbent om depression og om at være tyk og om kærlighedssorger og om at blive råbt ad på gaden og diskrimineret. Det er godt at sige det højt,« siger Sofie Hagen. Foto: Camilla Rønde

»Bemærkelsesværdigt sær og afvæbnende ærlig.« Sådan beskrev den britiske avis The Independent Sofie Hagen, der i efteråret vandt den prestigefyldte pris som »bedste nye komiker« på Edinburgh Comedy Festival for showet »Bubblewrap«. Et show, vi nu får fornøjelsen af i Danmark.

Da Sofie Hagen var en lille pige, først i Søndersø på Fyn og siden i Farum, var der dog ikke mange, der så hende som den sjove pige. Mindst af alle hende selv.

»Mine klassekammerater og familiemedlemmer var meget overraskede, da jeg begyndte at lave comedy, og det var jeg også selv. Sjov har aldrig været et adjektiv, der er blevet brugt om mig i nogen kontekst overhovedet. Jeg har været mærkelig, arrogant, stædig, provokerende, rapkæftet, genert og opmærksomhedskrævende. Men aldrig sjov.«

Sofie Hagens »funny bones« begyndte først for alvor at stikke ud, da hun for fem år siden begyndte at opsøge standup-miljøet i København. I første omgang kun som fan, men de andre komikere spottede hurtigt, at hun i al hemmelighed drømte om at prøve kræfter med komikken oppe på scenen.

»Som komiker kan man mærke på folk, når de gerne vil optræde, så en aften var der en, der sagde ’okay, du er på næste tirsdag.’. Og så gjorde jeg det – fordi jeg er stædig og ikke kan sige nej. Det var helt forfærdeligt. Min åbner handlede om dyremishandling, og så fortsatte jeg med cutting, spiseforstyrrelser og porno og stod og halvhviskede det hele. Det var simpelthen så akavet.«

Vild med kritik

Det fik hende dog ikke til at give op. Tværtimod gav det blod på tanden.

»Der er sådan en konsensus om, at hvis du vil være komiker og dygtig til det, skal du optræde så meget, du overhovedet kan, så det gjorde jeg. Mere, mere mere ...«

Det kostede på uddannelsesfronten. Sofie Hagen er begyndt på syv forskellige uddannelser uden at fuldføre en eneste. Fra socialrådgiver til russisk.

»Det at blive komiker er en fuldtidsuddannelse, men vi får ikke penge for det, så jeg var nødt til at have et eller andet ved siden af. Så jeg havde SU og et halvhjertet ønske om at læse russisk. Det kan man bare ikke, når man optræder kl. 23 i Viborg og skal i skole dagen efter.«

Der er ikke nogen tykke bøger, der beskriver, hvordan man bliver en dygtig standup-komiker, siger Sofie Hagen. Man må prøve sig frem og ikke være bange for kritik.

»Jeg var så heldig, at de andre komikere kunne se, at jeg var sjov, og skubbede mig i den rigtige retning: ’Denne her joke er ikke god nok: du er bedre end det, lad være med at skrive sådan noget lort’, ’Snak højere, dit toneleje er for kedeligt’ eller ’Det dér er rigtigt godt, lav mere af det’. Jeg plejede at have et glas vand med ind på scenen, men det tog de fra mig. ’Du kan godt tale i fem minutter uden at drikke vand.’. Du er nødt til at have det godt med kritik. På den måde er jeg født til det her job. Jeg trives med kritik. Jeg bad selv de andre komikere om at sige, hvad der var galt, og så sagde jeg tusind tak.«

Bedste nye komiker

I 2012, netop som Sofie Hagens karriere var ved at få luft under vingerne, blandt andet efter en optræden ved Zulu Comedy Galla, valgte hun at flytte til London. Her kunne hun optræde flere gange om dagen – og blive bedre og bedre. Hun boede i en lejlighed med fem andre komikere og levede i den første tid af havregryn, inden hun begyndte at tjene småpenge på sine shows.

Det helt store gennembrud kom sidste efterår. Sofie Hagen havde ved hjælp af lån, opsparing og almisser skrabet de 60.000 kroner sammen, som det koster at sætte et show op på den verdenskendte comedyfestival i Edinburgh i Skotland. Side om side med tusindvis af andre håbefulde komikere.

»Vi er tusindvis af mennesker, der gør det. Jeg tror, der er over 50.000 performere og 10.000 shows. Det er den største comedyfestival i verden, så jeg regnede med, at der ville komme tre mennesker til hvert af mine 30 shows. Men fra første aften var der proppet, og jeg endte med at have udsolgt hver dag – jeg aner ikke, hvor folk kom fra, men bagefter var der flere der kom op til mig og sagde, at showet havde betydet meget for dem. Det var så positivt.«

Sofie Hagen endte med at rende med festivalens pris for »Best Newcomer«. En ære, der førte til, at hun i december kunne sætte »Bubblewrap« op på Soho Theatre i London, hvor hun i denne uge afsluttede en måned med udsolgte sale. »Bubblewrap« handler blandt andet om hendes teenagebesættelse af bandet Westlife – en besættelse, der betød, at hun stalkede dem på nettet og i virkeligheden – og mødte dem flere gange. Men det handler også om at være glad for sin tykke krop og hvile i sin seksualitet og om de svære teenageår, hvor Sofie Hagens følelse af altid at være anderledes udviklede sig til en depression og en spiseforstyrrelse, der for en kort bemærkning sendte hende forbi psykiatrisk afdeling, fordi hun skar i sig selv.

»Jeg fik en psykolog, et helt fantastisk menneske, som jeg gik hos de næste ni år, hvor jeg fik bugt med det. Men de år, fra jeg var 15 til 22 – hvor jeg begyndte med comedy og fandt et sted i verden, hvor jeg havde det godt – var ret mørke.«

Sjov med de mørke år

»Det er en udfordring at tage en historie om depression og få folk til at grine af det, men det er også vigtigt,« siger Sofie Hagen, der godt kan lide ideen om at tage noget, som engang var negativt, og bruge det til noget, der i dag er positivt i hendes liv, nemlig comedy.

»Det er, som om jeg tager lidt af magten fra det, hver gang jeg fortæller om det på scenen. Men det vigtigste er, at det skal være sjovt, før det er noget andet. Og relevant. Jeg er så heldig at have folk, der lytter til det, jeg laver, hvorfor skulle jeg så bare stå og lave pikjokes? I stedet for at sige: ’Hør her, man kan godt holde af sig selv og komme igennem en depression og man kan godt holde op med at have en spiseforstyrrelse eller skære i sig selv’. Det er ikke en mission, så meget som det er en trang til at gøre en lillebitte forskel, men hvis mine ord kan betyde, at der er bare én 15-årig pige, der er, ligesom jeg var, da jeg var 15, og som får noget ud af det, så har jeg opnået, hvad jeg ville. Så behøver jeg ikke mere.«

Det betyder også, at der ikke findes forbudte områder i Sofie Hagens liv. Alt, hvad der er del af hende, kan potentielt blive en del af hendes shows.

»Jeg er så meget mig selv, som jeg overhovedet kan være,« siger Sofie Hagen, der fandt sin stil et halvt år efter, hun var flyttet til London: »Normalt havde jeg lært alle ord udenad, men den aften prøvede jeg for første gang at gå på scenen uden at vide, hvad jeg ville sige, jeg snakkede bare. Og det sagde bare »klik« indeni. Pludselig var det mig, der var sjov, og ikke mine jokes. Det er også den form, jeg bedst selv kan lide hos andre komikere, hvor intet er overdrevet, og intet er fundet på. Der er ikke noget i mit show, der ikke er sagt i virkeligheden. Jeg hader, når folk lyver på scenen, fordi man føler sig så snydt. Jeg så engang én, der havde et helt show om, hvordan han havde mødt sin kæreste. Det var den smukkeste historie, og alle græd og hujede, men bagefter fortalte han mig, at det hele var fundet på. Jeg tager det SÅ personligt, når folk gør det. Det kunne jeg aldrig finde på.«

En af drengene

Sofie Hagen mener selv, at hun er født uden filter.

»Jeg siger bare ting – og jeg kan mærke, at det hjælper folk til at føle sig forståede. Jeg får tit kommentarer fra folk, der siger, at jeg har sat ord på det, de føler. Der er mange, der skriver til mig privat, at de godt kunne lide det, jeg har skrevet på Facebook eller Twitter, men at de ikke vil like det, for så ved folk, at de har det på samme måde – og det vil de ikke have. De tør ikke dele det. Men det fungerer fint for mig. Jeg snakker åbent om depression og om at være tyk og om kærlighedssorger og om at blive råbt ad på gaden og diskrimineret. Det er godt at sige det højt.«

Diskriminering, sexisme og feminisme fylder meget i Sofie Hagens show og i hendes liv. Også selvom det har haft konsekvenser for hende.

»Det er sådan noget, folk ikke tør tale højt om i Danmark, fordi man får voldsomme reaktioner, hvis man siger noget feministisk. For øjeblikket er de fleste danske feminister jo ved at gå under jorden, fordi folk går ind og deler deres personlige oplysninger og opfordrer til vold og drab og voldtægt. Det er decideret farligt at være outspoken feminist i Danmark,« siger Sofie Hagen med forargelse i stemmen.

Se Sofie Hagen på YouTube her:

»I England er det derimod helt fjollet at sige, at man er feminist, for det er alle, men det var jeg ikke bevidst om, da jeg kom til London. Jeg var vant til at være kvinden i comedy og være »one of the boys«. Det var først, da jeg havde siddet i tilstrækkeligt mange baglokaler og sagt ’fuck feminister’, hvorefter alle kiggede på mig og sagde ’hvad – er du komplet idiot?’, at det gik op for mig, at der var noget galt. Hvorfor blev jeg ikke hyldet for den holdning, ligesom jeg var blevet i de danske backstagelokaler? Så jeg begyndte at læse bøger og artikler og være del af debatter og stille spørgsmål ved alt det, jeg ikke vidste noget om.«

I dag siger Sofie Hagen »Jeg er feminist« højt og tydeligt, også selvom det har kostet venskaber i det danske comedy-miljø.

»Der er mange, jeg ikke ser og snakker med længere, fordi vi bare ikke er enige om noget, der er så vigtigt for mig,« siger hun med en stemme, der tydeligere end ord siger »deres tab«.

For Sofie Hagen er på vej. I første omgang til Bremen Teater, men verden venter.

Sofie Hagens show på Bremen Teater den 24.2. er udsolgt, men der er billetter til ekstra-showet den 23.2.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.