Danmarks Underholdningsorkester er reddet

En donation fra tre store danske fonde sikrer Beethovenkoncerter og -indspilninger med Adam Fischer de næste tre år. Men der mangler stadig penge til de rytmiske koncerter.

Danmarks Underholdningsorkester kan fortsætte tre år mere.
Danmarks Underholdningsorkester kan fortsætte tre år mere.

Danmarks Underholdningsorkester er reddet – i hvert fald for de næste tre år. Når musikerne søndag den 28. februar sætter sig til rette i Musikkonservatoriets smukke koncertsal med Adam Fischer på dirigentpodiet og Beethovens 1. og 8. symfoni på programmet, er det for første gang i mange måneder ikke med en bevidsthed om, at dette kan blive deres måske sidste koncert.

Siden DR i efteråret 2014 som led i en sparerunde besluttede at nedlægge det 75 år gamle DR UnderholdningsOrkestret, har orkestermedlemmerne og en kreds af støtter arbejdet intenst på at skaffe det økonomiske grundlag for, at orkestret kunne fprtsætte.

Og takket være en aftale med tre store danske fonde, Augustinus Fonden, Johanne Louis-Hansens Fond samt A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, er det nu lykkedes at skabe det fundamentet for et tre-årigt koncert- og indspilningsprojekt i samarbejde med Adam Fischer omkring Beethovens ni symfonier.
Koncerten 28. februar markerer startskuddet, og allerede i ugen efter går orkestret og Adam Fischer i studiet og begynder CD-optagelserne.

Bestyrelsesformand Hans Gammeltoft-Hansen glæder sig over, at det er lykkedes at skaffe de nødvendige midler til projektet.
»Det har stor kunstnerisk værdi, og det er en nødvendig betingelse for at holde sammen på orkestret. Hvis det ikke var lykkedes, havde vi måttet lukke og slukke,« siger han.

Manger penge til det rytmiske

Mens donationen sikrer den klassiske del af orkestrets aktiviteter, er det endnu ikke lykkedes at skaffe midler til at fortsætte de rytmiske koncerter, som Underholdningsorkestret har været kendt og elsket for i en årerække, f.eks. den netop overståede nytårsturné med The Bootleg Beatles.

»Derfor vil vi nu satse på, f.eks. gennem virksomhedssponsorater eller måske en offentlig bevilling, at rejse de få millioner kroner, det kræver at etablere et administrationsapparat, der allerede fra i år kan iværkætte sådanne turneer,« siger Hans Gammeltoft-Hansen.

»Med både den klassiske og den rytmiske del, evt. suppleret med indspilning af filmmusik eller andet, vil det være nok til at etablere en økonomisk platform, så musikerne kan have Underholdningsorkestret som deres primære arbejdsplads. Men vi har ikke ambitioner om, at musikerne er fuldtidsengagerede.«

Hvad angår orkestrets fremtid på længere sigt, siger han:
»Vi må jo holde øjnene åbne for de muligheder, der måske viser sig«. Uden dog at komme ind på, hvilke muligheder, det i givet fald kan blive.
»Lige nu er vi bare glade for at have fået Beethoven-projektet på plads som en helt nødvendig betingelse for, at der er noget at arbejde videre med,« siger han.

Ifølge Danmarks Underholdningsorkesters direktør, Stine Nissen, kan selve koncertaktiviteten ved de rytmiske koncerter - altså det, der foregår på scenen – hvile i sig selv.

»Det vi har brug for penge til, er det administrative som markedsføring og billetsalg m.v.,« siger hun. Hun håber, at det allerede senere i år vil være muligt at genoptage de rytmiske koncerter på landsdækkende basis, og på længere sigt måske udvide markedet til nabolande som Sverige og Tyskland.

»Så kan man begynde at tale om et marked, hvor vi også ville kunne skabe en indtjening på de rytmiske koncerter. Men lige nu er vi lidt forsigtige. vi skal først have grundstenen på plads, inden vi går videre,« siger hun.

Ud over arbejdet med Beethovens ni symfonier er det også planen, at Danmarks Underholdningsorkester skal have koncertaktiviteter rettet mod børn og unge. Desuden er der indledt samarbejde med DRs kor og orkestre, hvilket i første omgang indebærer, at DR KoncertKoret vil optræde ved en af Danmarks Underholdningsorkesters koncerter i 2017.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.