Koncert:

Dan Uzan mindes med musik

Dan Uzan, der blev dræbt ved terroraktionen ved synagogen i februar 2015, mindes i Tivolis Koncertsal

Violinisten Nikolaj Znaider var dybt berørt af drabet på Dan Uzan og betænkte sig derfor ikke på at sige ja til at medvirke i mindekoncerten, da han blev spurgt. Foto: Scanpix
Violinisten Nikolaj Znaider var dybt berørt af drabet på Dan Uzan og betænkte sig derfor ikke på at sige ja til at medvirke i mindekoncerten, da han blev spurgt. Foto: Scanpix

Dan Uzan, der blev myrdet under terrorangrebet ved Synagogen i København 15. februar 2015, mindes ved en koncert 17. januar.

Ved mindekoncerten, der finder sted i Tivolis Koncertsal, optræder blandt andre violinisten Nikolaj Znaider, guitaristen Jacob Gurevitsch, kongelig solooboist Henrik Goldschmidt og saxofonisten Benjamin Koppel.

Arrangementet gennemføres på opfordring af Dan Uzans far under mottoet: Forsoning, Forståelse og Fred.

Berlingske kåreded den 10. december årets dansker. Det blev Dan Uzan, der blev dræbt ved angtrebet på den jødiske synagogo. Dan Uzan var frivillig vagt og blev dræbte under en skudveksling ved synagogen. På billedet holder Dan Uzans far, Sergeot Uzan et billede af sønnen, i forbindelse med kåringen
Berlingske kåreded den 10. december årets dansker. Det blev Dan Uzan, der blev dræbt ved angtrebet på den jødiske synagogo. Dan Uzan var frivillig vagt og blev dræbte under en skudveksling ved synagogen. På billedet holder Dan Uzans far, Sergeot Uzan et billede af sønnen, i forbindelse med kåringen

Efter terroraktionen ved Krudttønden 14. februar på Østerbro, hvor filminstruktøren Finn Nørgaard mistede livet og tre politifolk blev såret, blev synagogen angrebet. Men den frivillige vagt Dan Uzan stod i vejen.

Ca. 80 personer deltog den aften i en piges jødiske konfirmation i det jødiske forsamlingshus bag synagogen, hvilket gjorde angrebet særdeles farligt. Ved indgangen stod en ubevæbnet Dan Uzan, der havde ansvaret for adgangskontrol. Han blev skudt i hovedet på klos hold og døde kort tid efter af skuddene. To betjente på stedet blev såret af skud fra terroristen, som herefter flygtede fra stedet.

Overskud går til mindefond

Deadline-studieværten Martin Krasnik binder hele buketten sammen i Tivolis Koncertsal, og alle de medvirkende optræder uden honorar, hvorfor hele overskuddet går ubeskåret til Mindelegatet for Dan Uzan, der blev kåret som Årets Dansker 2015 af Berlingskes læsere.

Nikolaj Znaider siger om baggrunden:

»Selvfølgelig er der mange gode formål, man kan stille op til, og så er der enkelte, hvor man bare ikke kan sige nej. Det er mindekoncerten for Dan Uzan et eksempel på. Jeg var dybt berørt af attentatet mod et menneske, der stillede frivilligt op for os andre med livet som indsats.«

Dan Uzan var uddannet cand. polit. og en ivrig sportsmand. Ikke mindst var han en elsket basketballspiller i en af Danmarks største basketballklubber, Hørsholm 79ers, hvor han havde spillet på ligaholdet. Han har arbejdet i SAS og for Tiger-kæden.

Dan Uzan boede alene og efterlod sig forældre og en søster.

Billetter til mindekoncerten kan købes gennem tivoli.dk eller på billetlugen.dk

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.