Da Holmens Kanal var kloak

Holmens Kanal var for 150 år siden et stinkende, rottebefængt vandløb. I dag en hovedfærdselsåre i byen.

Holmens Kanal set fra værftet på Gammelholm omkring 1850. Få år senere blev den tildækket og gav plads til et af byens fornemste kvarterer. Til venstre Holmens Kirke og i baggrunden Christiansborg Slot, som brændte i 1884 (Før og nu, 3. årg. s. 5)<br>Foto: Scanpix
Holmens Kanal set fra værftet på Gammelholm omkring 1850. Få år senere blev den tildækket og gav plads til et af byens fornemste kvarterer. Til venstre Holmens Kirke og i baggrunden Christiansborg Slot, som brændte i 1884 (Før og nu, 3. årg. s. 5)<br>Foto: Scanpix
Det var en kendt sag, at der var flere rotter end tilskuere i Det Kongelige Teater. Ja, der var måske overhovedet ingen steder i hele byen, hvor rotterne færdedes så hjemmevant som netop i teatret.

I dag ville det utvivlsomt give anledning til det helt store slagsmål, hvis det oven i alle de øvrige problemer, teatret slås med, også blev afsløret, at stedet for den ypperste kunst var en sand rotterede.

Men sådan var det engang. Vi skal halvandet hundrede år tilbage i tiden til den glorværdige periode, hvor ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg udgjorde byens absolutte kulturelite. Han som teatrets enevældige direktør, hun som dets kunstneriske primadonna. Og man skal se for sig, hvordan det velhavende borgerskab sidder tæt bænket i det lille overophedede teaterrum, og hvor også tidens prægtigste skønånder: Oehlenschlæger, Andersen, Kierkegaard og måske endda medlemmer af kongefamilien er til stede. Stemningen er højtidelig andagtsfuld. På plakaten er en af Oehlenschlægers romantiske tragedier, men ingen kan undgå at bemærke, at der overalt i mørket vimser lodne brune, grå og sorte dyr omkring langs panelerne. De kravler i tæpper og gardiner og gemmer sig bag sætstykker og kulisser. Det er rotterne, som er kommet op fra kanalen. Kanalen var Holmens Kanal. I dag er det navnet på en af hovedstadens mest estimerede adresser, men i hine tider var det en bred åben kloak med stillestående vand opsamlet fra byens enorme netværk af rendestene. Ganske vist bestræbte bystyret sig på med natrenovationen at få fjernet så meget som muligt af affaldet fra dyr og mennesker som overhovedet muligt, men det var en ulige kamp. Med tiden ophobedes ufattelige mængder af rådnende efterladenskaber i byens kanaler, og det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan luften har været en varm stille sommerdag.

Vi skal tilbage til Christian IVs anlægsarbejder for at finde forklaringen på, at der netop her langs Holmens Kirke og videre frem blev gravet en kanal, som gjorde det muligt at sejle omtrent op til Kongens Nytorv. Herinde bagved, hvor Nationalbanken nu har til huse, lå nemlig Gammelholm, som gennem de følgende par hundrede år var hjemsted for den kongelige marines skibsværft. Sommeren 1853 var ikke specielt varm, men alligevel gik det helt galt netop det år. I løbet af månederne fra juni til oktober blev byen raseret af en koleraepidemi, som krævede næsten 5.000 dødsofre. Og da der også de efterfølgende år opstod mindre epidemier, stod det klart, at der måtte gribes ind mod de sundhedsfarlige kanaler med det giftige vand.

Allerede i 1864 var arbejdet fuldendt. Ganske vist blev Holmens Kanal ved med at eksistere i byens geografi, fordi stadskonduktør Krack ikke kunne lide, at man udskiftede én gang givne navne med nye. Og således gik det til, at den uhumske kanalstrækning pludselig fremstod som en bred hovedfærdselsåre med palæer på begge sider. Dette blev stedet, hvor landets største private pengeinstitutter fandt det passende at placere deres hovedsæder, skråt over for Nationalbanken og i gåafstand til Børsen, regeringsbygningerne og Christiansborg.

At Holmens Kanal også var den gadestrækning i byen, der først blev udstyret med fortorve, og hvor de enkelte ejendomme fik husnumre, siger blot noget om den status, bystyret efterfølgende tillagde netop denne del af hovedstaden.

Da det i 1881 blev besluttet at opstille en kæmpestatue af Niels Juel til minde om de storslåede sejre over arvefjenden Sverige, fandt alle det såre naturligt at vælge netop dette sted. En fornemmere placering kunne man næppe tænke sig til søhelten. Men intet varer som bekendt evigt. For kort tid siden besluttede Københavns Borgerrepræsentation at flytte det nationale sejrsmonument. Det står i vejen for trafikken i Holmens Kanal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.