Da Bornedal satte ild til sin egen serie

Ole Bornedals »1864« sluttede, som den begyndte: Et overlæsset, didaktisk manuskript hånd i hånd med imponerende billedtableauer. Forhåbentlig bliver filmversionen mere dynamisk.

Peter (Jens Sætter-Lassen) vender tilbage efter krigen, og Inge (Marie Tourell Søderberg) – som troede, at han var død – bryder sammen. Foto: Per Arnesen/Miso Film
Peter (Jens Sætter-Lassen) vender tilbage efter krigen, og Inge (Marie Tourell Søderberg) – som troede, at han var død – bryder sammen. Foto: Per Arnesen/Miso Film

Som et teater, der bryder i brand, udlægger Inge (Marie Tourell Søderberg) situationen efter nederlaget ved Dybbøl. Sådan kan man også beskrive Ole Bornedals TV-serie »1864«, der sluttede søndag: Som en serie, der trods smukke billeder og et flot teknisk setup, gang på gang bryder i brand antændt af et ujævnt manuskript og instruktørens hang til overtydelighed og svulmende didaktik.

Det skortede ellers ikke på forventningerne, da »1864« blev lanceret. Danmarks-historiens dyreste TV-serie til 173 mio. kroner muliggjort af en særbevilling på 100 mio. kroner fra Folketingets partier, der ønskede en TV-serie af høj kvalitet, som kunne »give danskerne kendskab til vigtige begivenheder i Danmarkshistorien«.

Og har vi så fået det: kendskab til vigtige begivenheder før, under og efter 2. Slesvigske Krig i 1864?

Man kan i al fald konstatere, at debatten for og imod »1864« har sat fokus på de skelsættende begivenheder for 150 år siden – og det er vel i sig selv en bedrift – ligesom særligt Bornedals beskrivelser af slagtebænken ved Dybbøl, ikke mindst i syvende afsnit, har sat levende billeder på krigens voldsomhed.

Men det står også klart, nu da de sidste sløjfer er bundet, at Bornedal egentlig ikke har været så interesseret i at fortælle en historie om 1864 som sådan, men snarere servere en overgjort og højtråbende melodramatisk fortælling med stærke kvinder, forkvaklet mandlig seksualitet samt en nutidsdiagnose af et land og et folk centreret omkring sin egen lidenhed og selvtilstrækkelighed.

Et land, hvis største nationale kendetegn er »den brune sovs,« som Severin (Bent Mejding) vrænger i en opstyltet scene, hvor han har indbudt teenagerebellen Claudia (Sarah Sofie Boussnina) til højbords og institutionsmad for at fejre afslutningen på Inges fortælling.

Derfor er nutidshistorien om Severin og Claudia vigtig for Bornedal. Men det ændrer ikke ved, at den føles som en dramatisk show-stopper, et unødigt ekstra fortællelag, som fiser ud i sandet; Severin dør, Claudia sidder tilbage, og den tidligere så store afsløring af, at de er i familie med hinanden, bliver ikke brugt til noget særligt. Paradoksalt al den stund at Bornedal ellers er en mester i at hamre sine pointer hjem.

Bizar håndspålæggelse

Således også i det afsluttende efterspil, hvor det teatralske vender tilbage for fuld udblæsning, da en afmaskeret fru Heiberg (Sidse Babett Knudsen) sender den rablende Monrad (Nicolas Bro) til New Zealand med bemærkningen om, at »nogle gange bliver forestillingen en bragende succes, andre gange en fiasko« (hvem sagde »1864«?).

Den spirituelle Johan (Søren Malling) – 1800-tallets svar på Obi Wan Kenobi fra »Star Wars« – overbringer de faldne soldaters breve, lægger (bizart!) hånd på den stumme Sofia (Eva Josefikova) og fortæller godsejeren (Waage Sandø) om sønnen Didrichs kujonagtige adfærd. Men Inges iskolde mor (Helle Fagralid) kan han ikke bruge sit »jedi mind trick« på, og hun brænder brevet fra Laust. Dén scene har spænding i sig.

Da Didrich (Pilou Asbæk) kommer hjem, har farmand stukket en pistol i munden, og sønnike kan ikke gøre andet end at omfavne graven og derefter ægte og bedække den næsten katatoniske Inge, mens hendes og Lausts søn bliver revet væk. Det hele fortalt i overgjorte, bombastiske tableauer.

Så er der mere afdæmpet, medrivende fortælling over ottende afsnits bedste scener, hvor Peter (Jens Sætter-Lassen) vender hjem, sidder i krogen, hvor også Far Thøger (Lars Mikkelsen) sad i første afsnit, går op på godset og slår Didrich i gulvet, mens Inge bryder sammen, og slutter med at hente sin nevø på børnehjemmet.

Overlæsset og sanselig

Hér kunne man egentlig godt være stoppet, men så skal Peter lige holde tale, hvor han opsummerer pointerne, ligesom Bornedal ikke kan lade være med at give Inge oprejsning: I en af sine lange, messende tirader fortæller hun, hvordan hun overøser Didrich med børn, så han med årene bliver mildere.

Et sært, påklistret appendiks, som når psykiateren i Alfred Hitchcocks »Psycho« til sidst kommer ind og forklarer, hvorfor Norman Bates handlede, som han gjorde. Men også en cementering af, at grebet med at lade Inge udlægge og fortolke handlinger og følelser ikke gør noget godt for den samlede fortælling og for vores indlevelse i personerne.

Efter første afsnit af »1864« skrev Berlingske: »Bornedal synes splittet mellem det sanselige og det didaktiske. Ligeså overlæsset hans manuskript og dialog til tider kan virke i ønsket om at hamre pointerne og følelserne hjem, ligeså eminent og sansende en billedmager er han.«

Den konklusion er der ikke blevet rokket ved, og vi står tilbage med en teknisk imponerende TV-serie kendetegnet ved en langsommelig og til tider ufrivilligt morsom opbygning til et relativt kort klimaks.

Nu følger en filmversion af »1864«. Forhåbentlig kan den kortere spilletid skabe større følelsesmæssig sammenhæng og fortællemæssig dynamik i de flotte billeder.

Hvad: »1864«, ottende afsnit.
Hvem: Manuskript og instruktion: Ole Bornedal. Medvirkende: Jens Sætter-Lassen, Pilou Asbæk, Marie Tourell Søderberg, Bent Mejding. m.fl.
Hvor: DR1, søndag aften.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.