Nekrolog

Cowboy og jazz-ikon er død

Jazz-pianisten Dave Brubeck døde dagen før sin 92 års fødseldag som en af vestkyst-jazzens pionerer og helt store skikkelser.

ARKIVFOTO. Dave Brubeck spiller i Essen.
ARKIVFOTO. Dave Brubeck spiller i Essen.
Jazz-pianisten Dave Brubeck er død i sin hjemby, Wilton, i den amerikanske stat Connecticut. Han blev 91 år.

Dave Brubeck døde af hjertesvigt på vej til hospitalet, dagen før han ville være blevet 92. Hans legendariske Dave Brubeck Quartet udsendte på plade en af alletiders mest sælgende jazz-klassikere, Take Five, der var komponeret af alt-saxofonisten Paul Desmond. Den udkom i 1959 på albummet Time Out.

"Vi spillede den aldrig ens to gange," sagde Dave Brubeck engang.

"Så jeg blev aldrig træt af at spille den. Det er det smukke ved jazz."

Take Five blev den første jazz-single, der solgte mere end en million plader. Dave Brubeck skilte sig ud i datidens jazz-miljø ikke alene var han ulasteligt klædt - habit og hornbriller - han styrede også behændigt fri af sprut, stoffer og det, der var værre; han var også hvid.

Habil cowboy
Dave Brubeck blev født på en gård i Californien og allerede som teenager var han en mere end habil cowboy, men hans mor var musiklærerinde, og i barndomshjemmet stod der fem klaverer, så han begyndte også at spille klaver fra han var fem år.

Oprindeligt ville han have været dyrlæge, men efter det første år skiftede han til musik og spillede jazz på natklubber.

"Det var efter råd fra min lærer i zoologi," fortalte han siden.

"Han sagde: 'Brubeck, din opmærksomhed er ikke hos os og frøerne i formaldehyd, men ovre på den anden side af plænen på konservatoriet, vil du ikke være sød at gå derover."

Nogen tid efter mødte han her en af lederne af universitetsradioen, Iola Marie Whitlock, og de blev senere gift.

Brubeck læste hos den franske komponist Darius Milhaud og under Anden Verdenskrig spillede han i et af den amerikanske hærs jazzbands. I slutningen af 1940erne flyttede parret op til San Francisco Bay-området, hvor han ledede en eksperimentel jazz-oktet.

I 1950 dannede han en trio som blev til en kvartet, da Paul Desmond, som han havde kendt siden krigen, kom med.

Bandet opbyggede ikke mindst på de højere læreanstalter en voksende fanskare med jazz der både var blues og klassisk inspireret. I 1954 kom Dave Brubeck på forsiden som en ledende figur på vestkystjazz-scenen, der også talte prominente skikkelser som Gerry Mulligan og Chet Baker.



Artiklen faldt ikke i god jord hos visse kritikere og blandt sorte amerikanere, der følte, at jazz tilhørte den sorte kultur.

Efter 17 år blev Dave Brubeck Quartet opløst i 1967 og grundlæggeren koncentrerede sig herefter om at komponere. Han skrev bl.a. flere værker for kor, der alle havde et religiøst udspring. Langt senere begyndte han igen at spille jazz med sine sønner under navnet Two Generations of Brubeck.

Skuespilleren og instruktøren Clint Eastwood, der selv er ivrig jazzist, bekendtjorde i 2007 planer om at lave en dokumentarfilm om Dave Brubeck. Clint Eastwood har også været formand for Brubeck-instituttet ved University of the Pacific, der rummer Brubecks arkiv, private indspilninger og andet memorabilia.

Brubeck og hans kone, der både var hans manager og skrev tekster til hans musik, havde to sønner og en datter.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.