Cannes-hæder pirrer danskernes filmlyst

I aftes vandt Mads Mikkelsen prisen for bedste mandlige skuespiller ved årets filmfestival i Cannes. Prisen vil vække stor international opmærksomhed og lokke danskerne i biografen, forudser direktøren for Det Danske Filminstitut.

Mads Mikkelsen vandt prisen for bedste mandlige skuespiller ved årets filmfestival i Cannes.
Mads Mikkelsen vandt prisen for bedste mandlige skuespiller ved årets filmfestival i Cannes.

Temaet i Thomas Vinterbergs film 'Jagten' er ellers ikke en hyggespreder - seksuelle overgreb og falske beskyldninger. Men alligevel vil filmen komme til at sælge masser af billetter, spår Henrik Bo Nielsen, der er direktør for Det Danske Filminstitut.

- 2012 har været fremragende biografår med både 'En Kongelig Affære' og 'Hvidsten Gruppen'. Det stimulerer danskernes biograflyst, og jeg tror, at der er endnu flere, der vil se filmen nu efter, at Mads Mikkelsen har vundet en pris. Udbuddet af oplevelser og kultur er enormt, så det, der stikker næsen frem, det fanger folks interesse, siger han.
 Mads Mikkelsen vinder Cannes-pris

Han betegner Danmark som et filmland i "europæisk topklasse". Og ikke færre en tre priser til Thomas Vinterbergs 'Jagten' får bestemt ikke Danmark til at dale i den sammenhæng.

- Prisen betyder, at den prisfest som dansk film efterhånden har oplevet i mange år og særligt i de sidste par år fortsætter. For kunstneriske og ambitiøse skuespillere bliver det bare ikke bedre. Det giver en enorm international genklang, og det vil kaste mange nysgerrige øjne på dansk film, siger Henrik Bo Nielsen.

"Det bliver ikke bedre"
Henrik Bo Nielsen vil ikke oversætte filmfestivalen i Cannes og Mads Mikkelsens pris til en sportsbegivenhed eller sportstrofæ, men understreger, at "det ikke bliver bedre ", og at Mads Mikkelsen med prisen løfter sig op i en skuespillerklasse, hvor det kun kan gå én vej - den rigtige vej.

- De Gyldne Palmer er en øjenåbner, og folk vil kigge efter os og tænke: 'Hvad sker der ellers i det mærkelige lille land, som bliver ved med at producere interessante resultater?'. Sådan en pris er noget, der smitter. Og det nysgerrighedsniveau, det er noget, vi prøver at bygge videre på, siger han.
Mads Mikkelsen: Vi har alle brug for respekt
Og nysgerrigheden er i den grad blevet vakt i udlandet. Indtil videre ved ingen, hvornår 'Jagten' præcis vil få premiere i Danmark, men sandsynligheden for, at den også kommer til at rulle over udenlandske lærreder er bestemt ikke blevet mindre med priserne fra Cannes.

- Der var positive forventninger til 'Jagten' inden Cannes. Og da der begyndte at komme internationale anmeldelser, der i flere tilfælde var bedre end de danske, der begyndte smilet at brede sig hos salgsagenterne. Jeg hører, at der er mange territorier, der er begyndt at falde på plads. Men lige nu er det jo ikke en gang sikkert, hvornår den får premiere i Danmark, siger Henrik Bo Nielsen.
De krænkede

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.