»Broen« vinder international pris foran »Forbrydelsen«

Vicekriminalassistent Sarah Lund må se sin serie slået af den dansk-svenske TV-fortælling om et lig på Øresundsbroen.

Kim Bodnia og Sofia Helin spiller hovedrollerne i det dansk-svenske TV-drama »Broen«.
Kim Bodnia og Sofia Helin spiller hovedrollerne i det dansk-svenske TV-drama »Broen«.

Det kan godt være, at »Forbrydelsen II« havde flere seere end »Broen« - men det blev altså sidstnævnte, der fredag aften løb med den prestigefyldte pris »The International TV Dagger-award«.

- Broen kan næppe opnå større anerkendelse og blåstempling end en TV Dagger, når vi slår så fantastiske serier, som vi var oppe imod, siger seriens danske producer, Bo Ehrhardt fra Nimbus Film.

Dagger-priserne uddeles af den britiske krimiforfatterforening i samarbejde med ITV3, og den internationale TV Dagger går til den bedste TV-thrillerserie uden for Storbrittannien.

»Broen« vandt over »Forbrydelsen 2«, »Boardwalk Empire 2«, »Dexter 6« - og Bo Erhardts egen personlige favorit, »Homeland«.

- At vi slår min egen favoritserie, »Homeland«, som vandt en Emmy i sidste måned, er mildest talt forrygende og en dejlig overraskelse. Dette er ikke blot en stor cadeau til vores kreative team og gevinsterne ved samarbejde henover sundet, som atter har bevist sit værd - men også til DR og SVT, fordi de har turdet lade os lave serien, siger Bo Erhardt.

»Broen«, der har Kim Bodnia og Sofia Helin i hovedrollerne, hittede stort i Storbrittannien i foråret, hvor den også slog »Forbrydelsen« og »Borgen« i seertal. Lige nu er »Broen 2« ved at blive optaget, men briterne må vente længe på første afsnit af efterfølgeren. Serien bliver nemlig først vist for danskerne i efteråret 2013.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.