Briterne gør sig klar til Forbrydelsen III

Sild på tallerkenen, Tuborg juleøl i glasset og den karakteristiske Sarah Lund-sweater på kroppen - og lidt dansk sprogskole. Sådan forbereder britiske fans sig på sidste sæson af Forbrydelsen III, som BBC4 skyder i gang lørdag aften.

Sofie Gråbøl som Sarah Lund i Forbrydelsen lll.
Sofie Gråbøl som Sarah Lund i Forbrydelsen lll.

De britiske medier er i fuld gang med at varme op til, hvad de har døbt »Killing Night« lørdag aften, når tredje og sidste sæson af den danske krimi-serie »Forbrydelsen«, der på engelsk har fået titlen »The Killing«, har premiere på BBC4.

De seneste dage er medierne flydt over af foromtaler, analyser af nordisk krimitradition og interviews med især Sofie Gråbøl i rollen som den kantede detektiv Sarah Lund med de håndstrikkede sweaters.

Men hvordan bliver man en rigtig dansker til »Killing Night«? spørger journalist Katie Law fra London Evening Standard og giver følgende gode råd til britiske Lund-afficionados:

Det skal du spise: Du har ikke tid til at gå ud og samle vilde muslinger som chefkok René Redzepi fra den københavnske restaurant Noma, så hold dig til sild fra Østersøen, laks eller evt. roastbeef, serveret på mørkt rugbrød. Og undgå Lidl's dybfrosne sibirske rensdyrsteak - det skaber en dårlig stemning, især hos børnene. Sarah Lund selv er i øvrigt uimodtagelig for god mad og lever mest af take-away.

Det skal du drikke: Den nye Tuborg Juleøl er en stor tradition i Danmark og et must, hvis man vil være en rigtig dansker. Danskerne er vilde med den mørke pilsner med fyldig smag og søde undertoner, lyder vurderingen fra den engelske importør, Bronte Aurell fra Scandinavian Kitchen.

Det skal du læse: »The Killing Handbook« er skrevet af skuespilleren Emma Kennedy, der selv er passioneret »Forbrydelsen«-fan. Håndbogen guider dig gennem alt, hvad der er værd at vide om serien, fra de enkelte plot til opskriften på, hvordan man kan strikke sin egen Sarah Lund-sweater. Alternativt anbefales de britiske fans at læse Patrick Kingsleys »How to be Danish«, som han skrev efter at have tilbragt en måned i København tidligere i år.

Det skal du have på: Sweateren, hvad ellers? Firmaet Gudrun & Gudrun, der har skabt kult-trøjen, sælger dem på nettet for 280 Euro (ca. 2.100 kr.). Alternativt: Strik den selv efter opskriften i »The Killing Handbook«.

Også The Guardian varmer op til »Killing Night« med en sjov dansk sprogskole, som du kan se her.

Avisen har også lavet en blog, hvor fans kan debattere og udveksle detaljer om de enkelte episoder. Se bloggen her. Af gode grunde ligger sidste afsnit fra »Forbrydelsen II« øverst. Men det erstattes formentlig allerede i løbet af morgen aften efter kl. 23:00 dansk tid, hvor afsnittet i Storbritannien er færdig på skærmene.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.