Borgerlige vil sætte DR på slankekur

For meget underholdning og for lidt kultur, oplysning og samfund. Sådan lyder den borgerlige dom over DR forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig. DRs generaldirektør mener ikke, at DR skal overlade det kulørte indhold til de kommercielle aktører.

Borgerlige partier kritiserer DR for at bruge for meget af programfladen på underholdning, bl.a. mad- og livsstilsprogrammer, og for lidt på oplysning, kultur og debat. DR afviser kritikken. »Hvis DR kun skal lave smalle, intellektuelle programmer, så svigter vi vores public service opgave,« siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Borgerlige partier kritiserer DR for at bruge for meget af programfladen på underholdning, bl.a. mad- og livsstilsprogrammer, og for lidt på oplysning, kultur og debat. DR afviser kritikken. »Hvis DR kun skal lave smalle, intellektuelle programmer, så svigter vi vores public service opgave,« siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Står det til borgerlige politikere, så skal DR koges ind til en maggieterning af public service.

Både Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ser gerne, at DR på sigt bruger færre kræfter på livsstilsprogrammer, amerikanske serier og underholdning og i stedet koncentrerer sig om de kerneopgaver, som mediekoncernen har ifølge radio- og fjernsynsloven. Her står der bl.a., at man skal »sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning«, og at der endvidere skal »lægges vægt på dansk sprog og dansk kultur«.

De borgerlige partier er ikke uenige i, at DR også skal levere underholdning, men de mener, at den nuværende programlægning er kommet ud af balance.

»Der er sket en skævvridning. DR er blevet mere underholdningsorienteret, og samtidig har man placeret de mere public service-orienterede programmer om for eksempel kultur, viden og kristen kulturarv på andre kanaler end DRs hovedkanal. Derfor er DR1 ved at blive en kanal, der åbenbart skal konkurrere med de kommercielle kanaler og være fyldt med underholdning af svingende karakter. Jeg siger ikke, at DR ikke skal lave underholdning, men det er kommet i forgrunden frem for nogle af public service forpligtelser, som DR burde satse på at samle nationen omkring,« siger Morten Marinus, medieordfører for Dansk Folkeparti.

Hos Liberal Alliance forudser medieordfører Mette Bock, at DRs aktiviteter i fremtiden vil koncentrere sig om kerneopgaven at lave public service. Hun begrunder udviklingen med, at danskernes TV-vaner er under hastig og fundamental forandring. I dag ser flertallet TV-udsendelserne, mens de udsendes – såkaldt flow-TV. Men et stigende antal seere benytter sig af muligheden for via nettet ellers deres TV-distributør som for eksempel YouSee at se udsendelserne, når de har tid og lyst – såkaldt on demand-TV.

»Her er udviklingen de sidste to-tre år gået meget stærkere, end vi havde forventet. Hvis man ser fem-ti år frem, så vil alt være on demand. Der vil ikke være nogen, som sidder foran deres yndlingskanal et døgn. Vi bliver individualiserede medieforbrugere og får et selektivt forbrug,« siger Mette Bock.

Dermed ændres forudsætningerne for programlægningen, mener Mette Bock. I dag forsøger DR at pakke nyheds- og samfundsprogrammer ind i populære livsstils- og madprogrammer eller drama-serier. Dermed håber man at tiltrække og fastholde seere, men denne strategi er ikke længere relevant, hvis folk ser TV on demand.

»Derfor ser jeg for mig på længere sigt et medielandskab med et DR, som vil være langt mere fokuseret på public service. Det vil have en kerne af opgaver, som handler om kultur, debat, nyheder og oplysning, som det kommercielle marked ikke kan løfte,« siger Mette Bock.

Nyt medieforlig

I januar indleder kulturminister Marianne Jelved (R) den proces, som i løbet af foråret skal føre til et nyt medieforlig, der fastlægger fordelingen af licensindtægterne, og en ny public serviceaftale, der fastlægger, hvordan DR skal opfylde sine forpligtelser i forhold til loven. I første omgang indkalder ministeren »centrale aktører«, dvs. DR, TV 2, andre TV-stationer som f.eks. SBS og distributører, for at høre deres ønsker. Derefter indkaldes til politiske forhandlinger, som ventes afsluttet i løbet af foråret.

Ved det seneste medieforlig, i 2012, blev der givet flere penge til børneprogrammer på DR samt til TV 2 Regionerne (selve TV 2 er rent reklamefinansieret). Dengang var der tale om et bredt forlig – med alle partier minus Liberal Alliance – men DR er ellers altid kampplads for ikke kun mediepolitiske, men også værdipolitiske diskussioner.

Tilbage i 70erne havde man diskussionen om de røde lejesvende, hvor DR blev kritiseret for at være venstreorienteret. I forbindelse med oprettelsen af TV 2 i slutningen af 80erne blev DR beskyldt for at være skolemesteragtig og formynderisk over for seerne. I dag er diskussionen vendt. Nu mener mange borgerlige politikere, at DR – som i disse år vinder seerandele fra TV 2 – er blevet for kommerciel – altså laver for meget TV, som lige så godt kunne blive lavet af kommercielle stationer – og laver for lidt public service. En kovending hos de borgerlige? Nej, siger Eva Agnete Selsing, der er cand.mag. i filosofi og kommentator i Berlingske.

»Den første kritik var liberal, mens den nutidige er konservativ. Dertil kommer, at alle kanaler kan lave reality i dag – og gør det. Det skal der derfor kun være et minimum af på DR,« siger Eva Agnete Selsing.

Men hvad med seertallet, hvis DR skal droppe nogle af mest populære programtyper – dem, som de kommercielle kanaler ifølge borgerlige politikere lige så godt kan lave? Er seertal ikke vigtige? Nej, siger Morten Marinus:

»DR er netop ikke en kommerciel TV-kanal, og derfor er det ikke altid nødvendigt at fokusere på seertal. Det er bedre at lave noget af kvalitet, som kan samle en del af nationen, frem for at lave en masse af mindre god kvalitet, som man spreder ud på en række forskellige kanaler for at trække seertallet op.«

Mette Bock mener, at DR skal nytænke den måde, man laver public service på.

»Søndagen før kommunalvalget havde DR en stor valgudsendelse i Koncerthuset i DR Byen. Det var en måde at nytænke valgprogrammer på. Seertallene for den udsendelse viste, at det kan lade sig gøre at nytænke et valgprogram. Public service skal selvfølgelig udvikle sig,« siger Mette Bock, der mener, at DR selv skal udtænke en plan for, hvordan man kan gøre det.

Henrik Søndergaard, medieforsker Københavns Universitet, kalder det en ualmindelig dårlig ide, at lade DR koncentrere sig om public service og så overlade underholdningen til de kommercielle stationer.

»DR når netop ud til et stort publikum, fordi man både har det oplysende og det underholdende samme sted. Hvis man fjerner det underholdende, så vil man se, at DR samlet set får færre seere. Også de programmer, som politikerne synes, at det er vigtigt, at befolkningen ser og bruger af oplysningsgrunde, vil få færre seere. Den der manøvre med at sige, at det markedet kan levere, det skal markedet levere, og det som markedet ikke kan levere, det kan DR tage sig af, er en farlig udvikling. For så havner man netop i, at public service kanaler bliver for de privilegerede i samfundet, altså et »gymnasielærer-fjernsyn«. Det er ikke meningen med public service,« siger Henrik Søndergaard.

Både Liberal Alliance, som ikke vil indgå forlig, hvis det indebærer flere penge til DR, og Dansk Folkeparti, ønsker på længere sigt et slankere DR.

Venstres vil heller ikke give flere penge, men har ikke fokus på et mindre DR. Derimod sætter partiet spørgsmålstegn ved, om DR prioriterer sine penge rigtigt.

»Vi så gerne, at man havde mere fokus på public service-indhold, nye formater og dækning af hele landet samt en opprioritering af drama, dokumentar og programmer for børn. For os er det mere et spørgsmål om, hvordan man bruger sine penge, end en diskussion om færre penge,« siger Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby.

For meget fokus på seertal

Også hun synes, at DR har tænkt for meget i seertal, hvilket ifølge hende har kommercieliseret programfladen. Men billedet er ikke sort-hvidt.

»DRs formidling til børn er blevet rigtig god, og det er også noget, vi fra politisk side har prioriteret – at skaffe et dansk alternativ til amerikanske tegnefilmkanaler. Der rammer DR godt. Også omlægningen af nyhederne har styrket hele nyhedsdækningen og dokumentardelen. Når det er sagt, så kunne man i public service-redegørelsen fra sidste år se, at der generelt på DRs kanaler er sket en markant stigning i det, man kan kalde underholdningsindholdet og det amerikanske indhold. Kigger man på DR3, så synes jeg bestemt ikke, at vi har at gøre med en kanal, som rammer. Mange af egenproduktionerne på kanalen er debatskabende og sætter nogle ting på spidsen, men hvad enten det er amerikanske talk shows, sit coms eller andre indkøbte programmer, som er steget temmelig eksplosivt i antal, så er det ikke en public service opgave,« siger Elle Trane Nørby.

Socialdemokraternes kulturordfører er ikke enig i, at underholdning har forskubbet balancen i DRs programpolitik.

»Underholdning er en del af DRs opgave, og denne diskussionen har man altid haft. Helt tilbage i monopoltiden diskuterede man, om Otto Leisner og quizzer skulle fylde så meget, som de gjorde. Generelt er der en fornuftig balance mellem de forskellige programtyper. Dem, der gerne vil have smallere kulturprogrammer, har fået en helt kanal, DRK. DR skal levere indhold til alle danskere, også de mange, som gerne vil have underholdning,« siger Mogens Jensen.

Han mener, at DRs programpolitik med at samle så mange danskere som muligt på den store brede kanal, DR1, og samtidig forsøge at gøre dem nysgerrige efter det mere oplysende og smalle, virker. Han kalder det fattigt, at nogle borgerlige politikere sigter mod færre penge til DR.

»Vi skal se på DRs opgaver, og man har en kæmpe udfordring i fremtiden. Man skal fortsat skabe et indhold, som har så høj kvalitet, at det samler danskerne. Det er ikke en let opgave. Min vision er, at DR skal gøre en større indsats for at samle danskerne. Det gælder bl.a. drama, og det skal vi have mere af. Vi skal også have bedre nyheder, der kan samle danskerne, og satse mere på børn og unge, som er fremtidens mediebrugere,« siger Mogens Jensen.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, afviser, at mængden af underholdning skulle være steget. Faktisk er antallet af programmer med oplysning, kultur, aktualitet og debat steget siden relanceringen af DRs TV-kanaler, siger hun. Hun afviser også synspunktet om, at DR skal overlade det mere kulørte indhold til de kommercielle TV-kanaler.

»Hvis DR kun skal lave smalle, intellektuelle programmer, så svigter vi vores public service opgave. Når vi laver en bred og mangfoldig dækning af vigtige emner som f.eks. kommunalvalget, så er det jo også for at få fat i dem, der ikke er interesserede i forvejen. Hvis man gerne vil samle og skabe debat om de vigtige spørgsmål og dilemmaer, er man nødt til at have bredt fat, ellers får man ikke gennemslagskraft og gør ikke en forskel, siger Maria Rørbye Rønn.

Det Konservative Folkeparti ønsker først senere at offentliggøre sine ønsker til de kommende medieforhandlinger.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.