8. marts 2009, 18:37 – opdateret 8. marts 2009, 21:00

Frank Erichsen smiler over hele femøren, mens han bærer rundt på et to meter langt stykke asketræ. Han placerer den lange bjælke foran kameraet, og retter lige på sin karakteristiske sixpence-hat, der efterhånden er blevet en uundværlig del af bonderøvens brand.

»Jeg har besluttet mig for at lave min egen hørive. Det er meget bedre at lave sine egne redskaber. Man ved hvad man får, og man ved, hvad der skal til for at reparere den,« siger han.

Det er søndag aften klokken 20, og mens halvanden million danskere har tændt for fjernsynet for at følge med i, om Jasmina, Rasmus og Lille Kurt kan afværge endnu et terrorangreb i »Livvagterne«, så er DR2-programmet om 25-årige Frank Erichsen alias bonderøven fyldt med en helt anden form for dramatik. Her er vi med, når der skal passes urtehave, bindes knuder på hvidløget og gives mælk til tyrekalven. Det er et muntert og nøjsomt landliv – et rigtigt bonderøvsliv. Men det er også en titel, der passer Frank Erichsen helt fint, for som han siger: »At blive kaldt bonderøv. Det er da en kompliment.«

»Bonderøven« lyder umiddelbart som et meget smalt gør-det-selv program. Men det er alt andet end det. Frank Erichsen er et landkendt TV-fænomen, og det mest sete program på DR2 overhovedet. Mellem 300.000 og 400.000 mennesker følger med hver søndag aften klokken 20, når bonderøven fra Djursland høster kartofler, fodrer gæssene eller kaster sig over endnu et byggeprojekt på Kastanjegården, hvor han bor sammen med kæresten Theresa.

Han er natur- og overskudsmennesket, som seerene elsker. Selv forstår han det ikke helt.

»Jeg ved faktisk ikke, hvorfor så mange mennesker kan lide det, jeg laver. Måske fordi jeg afspejler noget, som folk har en eller anden drøm om. Under alle omstændigheder er jeg ret overrasket over opmærksomheden.«

Søren Ryge som idol
Frank Erichsens liv som bonderøv startede allerede, da han som 11-årig faldt over John Seymours bog »Håndbog i Selvforsyning«. Den unge sønderjyde var ikke i tvivl. Sådan skulle han leve. Nøjsomt, med selvforsyning og uden økonomisk spændetrøje. Som ung var hans idoldyrkelse også en smule aparte.

»Når jeg så Søren Ryges programmer, var jeg helt opslugt. Men sådan var jeg vist også den eneste på min alder, der havde det.«

Efter en tur på en folkehøjskole i Norge besluttede Frank sig for at tage en studentereksamen på Århus Akademi. Mens hans læste, boede han i en primitiv hytte på Mols, hvor hans største udgifter var petroleum til lampen og et buskort til Århus. Han brugte så få penge, at han endda sparede penge op af de 3.000 kroner, han fik i SU. I 2006 var Frank Erichsen så gæst i DR-programmet »Friluftshaven«. DRs redaktionchef i Jylland var dengang på jagt efter ideer, som kunne gøre seerne klogere på det gode liv, og da Frank Erichsen senere ringede og fortalte, at han havde købt en gammel gård på Djursland, slog TV-stationen til. Første sæson på i alt otte programmer blev optaget i 2007 og vist året efter. Og det varede ikke længe, før det gik op for DR2, at de havde ramt plet.

»Frank har en helt essentiel ro, som fanger så mange mennesker. Han er en modvægt til de mange gameshowprogrammer, man ellers kan se, og så kan man jo ikke andet end holde af ham. Han udfordrer stresssamfundet, med sit bud på hvad der er det gode liv, men han er aldrig belærende. Det rammer seere fra alle målgrupper,« fortæller Gitte Tækker, der er programredaktør på DR2.

Angsten for det moderne
Spørg man Frank selv, har han aldrig haft som mission at udfordre stressamfundet eller ramme på tværs af målgrupper.

»Oprindeligt var min tanke, at jeg skulle bruge en halv time på at vise, hvordan man sliber en høvl op. Men det var jo blevet sådan noget øksenørderi, og det var der jo ikke en kæft, der ville have set. Det var ikke den oprindelige tanke at udstille, hverken mig selv eller Theresa på den måde. Men når det nu skal være, så kan jeg godt se, at det er den eneste måde at få præsenteret de ting, som jeg virkelig brænder for på en ordentlig måde«

Det Frank brænder for er nemlig at vise folk, at et liv på landet med køkkenhave og gæs i gården ikke er så kompliceret endda.

»Når folk ser programmet, håber jeg, de tænker, at et friluftsliv og en hvis grad af selvforsyning sagtens kan lade sig gøre,«.

Frank Erichsens liv på landet i pagt med naturen er langt fra en ny tanke. Gennem flere hundrede år har det været et intellektuelt emne at dyrke det simple liv og frigøre sig fra det moderne, forklarer Steen Broch, der er lektor i filosofi og ved Institut for Filosofi og Idehistorie ved Århus Universitet.

»Det er en naturromantisk tradition, som kan spores langt tilbage. Man er bange for tabet af autenticitet i verden, og er samtidig angst for at blive for afhængig af det moderne,« forklarer Steen Broch. Han nævner, de amerikanske forfattere Henry David Thoreau og Ralph Emerson som to forfattere der i deres forfatterskab har dyrket ideen om at flygte ud i naturen for at komme væk fra de civile institutioner. I Danmark har vi ikke den samme tradition for romaner, der dyrker det naturromantiske. i stedet ser Steen Broch programmer som »Bonderøven« som et oprør mod en ensretning. »Byområderne vokser, og landområderne bliver affolket. Der sker en strømlining af Danmark, hvor vi bliver en stor forretning og en politisk enhed. Det er det, som mange mennesker stiller sig i opposition til.«

Bonden skal ud i verden
Hos DR2 har man svært ved at få armene ned, men tvivler på, at særlig mange mennesker går med en drøm om at leve Frank Erichsens liv.

»Det her program betyder ikke, at alle køber et lille hus på landet eller begynder at plante æbletræer alle vegne«. Jeg tror, vi er glade for Frank, fordi vi er fascineret af hans liv, men ikke nødvendigvis fordi vi gerne ville leve det.«

Sidste afsnit af Bonderøven løber over skærmen i slutningen af marts. Derefter starter optagelserne til tredje sæson, som bliver vist i 2010. Og så er der endda planer om at sende bonderøven væk fra Kastanjegården på Djursland og ud i den store verden.

»Vi har snakket om at lave et program, hvor Frank rejser rundt i Europa og lærer nogle af de traditionelle håndværk, han holder så meget af,« siger programchef Gitte Tækker.

Foreløbig skal Frank Erichsen i hvert fald ingen steder. Lige nu har han travlt med at holde gæssene væk fra naboens mark, og så kan han også afsløre, at hans victorianske drivhus, som han i de sidste par afsnit har fortalt begejstret om, stadig ikke er færdigt.

»Det er vidst lidt af et evighedsprojekt,« griner Frank.

Hans pludselige TV-stjernestatus siger han ikke så meget. Faktisk er det til tider lidt irriterende.

»En af de negative ting ved at blive kendt er, at folk er begyndt at køre meget langsomt forbi vores hus, mens de hænger ud af vinduet, og tager billeder. Jeg er jo blevet en kendis-fænomen, og det er overhovedet ikke mig. Måske skulle jeg bare plante noget mere hæk foran gården?«