Blandt digtere og skydebrødre

Hvis man for 200 år siden tragtede efter at få et glimt af nationens store åndspersoner, skulle man til Klampenborg.

Efter etatsråd Suhr købte Sølyst, som konen var meget opsat på 
at få eje, blev haven til en af de smukkeste i Klampenborg og omegn, rapporterede fru Heiberg, der var en af land-
stedet ved 
Øresunds mange prominente gæster gennem tiderne.
Maleri: Carsten Henrichsen, o. 1850, »50 palæer og landsteder«.
Efter etatsråd Suhr købte Sølyst, som konen var meget opsat på at få eje, blev haven til en af de smukkeste i Klampenborg og omegn, rapporterede fru Heiberg, der var en af land- stedet ved Øresunds mange prominente gæster gennem tiderne. Maleri: Carsten Henrichsen, o. 1850, »50 palæer og landsteder«.
Her residerede finansminister Ernst Schimmelmann på ejendommen Sølyst, og der var næppe én eneste kulturpersonlighed af betydning, som ikke i kortere eller længere tid boede på hans landsted ved Øresund. Her flokkedes de alle: Thorvaldsen, Baggesen, Oehlenschlæger, Ørsted, Rahbek, Steffens, Klopstock og Fichte, og i dette kosmopolitiske miljø udviklede den danske romantik sig til en egentlig åndsbevægelse i begyndelsen af 1800-tallet.

Schimmelmann havde erhvervet ejendommen i 1776, og her havde han tilbragt fire år sammen med sin unge hustru Emilie, da hun pludselig døde kun 28 år gammel og inderligt begrædt af alle. Helt i tidens ånd rejste enkemanden et varigt minde på stedet i form af en granitobelisk, og fra en sten formet som et øje lod han en kilde nær Strandvejen risle som en evig strøm af tårer. Det var et symbolsprog, der var til at forstå. Emiliekilde har parken heddet lige siden, og vejen forbi Sølyst hedder Emiliekildevej.

Nogle år efter giftede ministeren sig igen. Hustru nummer to hed Charlotte Schubart, og det var ikke mindst hende, der var samlingspunktet, når digterne og filosofferne stimlede sammen på Sølyst. Hun døde i 1816, og så begyndte Klampenborgparnasset at gå i opløsning. Schimmelmann, der i mange år havde haft ansvaret for rigets finanser, duede nemlig ikke til at styre sin egen private husholdning.



Pengene forsvandt, og den formue han havde arvet efter faderen, var borte ved hans død i 1831. Den noget forfaldne ejendom blev sat på auktion, og i de kommende år skiftede den ejer adskillige gange, indtil den blev købt af etatsråd Theodor Suhr. Det var en fornem og overordentlig velhavende ældre herre, der helt levede op til sit navn, indtil han tilfældigt lærte ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg at kende. Han blev straks bjergtaget af den unge kvindelige stjerne fra teatret, og i fjorten år var Heibergerne herefter faste sommergæster på Sølyst. Det bragte i den grad livsglæden og ungdommeligheden tilbage i etatsråden, mens etatsrådinden til gengæld havde svært ved at skjule sin utilfredshed med tingenes tilstand. Forholdet mellem de to fine damer var ikke just hjerteligt.

Theodor Suhr døde i 1856, og herefter gik ejendommen i arv inden for familien, indtil den i 1913 blev købt af bankdirektør Emil Glückstadt. I ti år indtil Landmandsbankens krak og direktørens pludselige død var Sølyst en statelig sommerresidens for en af landets mest magtfulde mænd. Den næste ejer i rækken var dansk-amerikaneren, direktør Gorm Rasmussen, som i mellemkrigstiden gik for at være Danmarks rigeste mand. Han var rejst ud i verden som ung, havde tjent formuer på handel med olieprodukter i USA, og nu ville han have et lille sommerhus hjemme i Danmark, hvor han kunne dyrke sine interesser, bridge og hestevæddeløb.

Efter hans død i 1936 var ejendommen i en periode lejet ud til den amerikanske ambassadør, og en ny ejer blev først fundet, da Det Kongelige Københavnske Skydeselskab et par år efter befrielsen købte Sølyst af fru Gorm Rasmussen – sådan blev millionærenken konsekvent omtalt i aviserne. Skydeselskabet havde i et par hundrede år haft skydebane på Vesterbro, som engang havde været et næsten øde område uden for volden. Efterhånden som bydelen blev et mylder af jævne mennesker, var det imidlertid ikke længere et hensigtsmæssigt sted at afholde fugleskydning. Og så flyttede skydebrødrene fra kvarteret omkring Istedgade til Klampenborg. Det var meget fornemmere omgivelser, men ikke nødvendigvis morsommere.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.