7. oktober 2008, 22:30

Lad os straks slå det fast for de uindviede: Det er en smule klodset at kalde dem for »manga-tegneserier«. »Manga« er nemlig det japanske ord for »tegneserier«.

Dermed ikke sagt, at japanske tegneserier umiddelbart kan sammenlignes med vestlige tegneserier. I Vesten er tegneseriemediet ved at få en position, der svarer til jazzmusikkens, nemlig som nichékultur for voksne kendere.

Det er for eksempel længe siden, tegneserier i Danmark udkom i store oplag. I Japan udkommer mangaen derimod i millionoplag, der læses af alle aldersgrupper, og er derfor populærkultur i sin reneste form.

Enkelte serier, som den nu afsluttede børneserie »Dragonball« er udkommet i globale oplag på flere hundrede millioner. Her er altså tale om udgivelser, der kun overgås af Biblen og Koranen, når man taler antal trykte enheder. I Japan anslås det samlede manga-salg til over 20 milliarder kroner om året, og de udenlandske markeder er anseelige.

Manga har en lang forhistorie i japansk kunst, men det, man i dag kalder manga, tog form umiddelbart efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig. Osamu Tezukas »Astro Boy«, der handler om en robotdreng med et hjerte af guld, udkom første gang i 1952 og betegnes ofte som den første moderne manga.

Den voldsomt bevægelsesorienterede tegnestil i manga med mange »fartlinjer« og høj ekspressivitet i figurernes ansigter kan spores helt tilbage til Edo-periodens træsnit af krigere og ånder i 1600-tallet. Mangaens kredsen om krig, katastrofer, sukkersød romantik, overspændt seksualitet og buldrende science fiction er derimod af nyere dato, hvor ikke mindst den amerikanske efterkrigskultur har stor indflydelse.

Selvom mangaens vilde dynamik ofte bliver sammenlignet med disney-seriernes mere sagtmodige tempo, er de tidligste mangaer også inspirerede af Disneys tegnefilm. I vore dage er manga ikke blot fra Japan, men fra Korea, Taiwan, Kina, Hong Kong, USA og europæiske lande som Frankrig og Storbritannien. Også i Danmark er der udgivet dansk-tegnet manga, som for eksempel Jan Kjær og Ingo Miltons »Alfa, Sepp og Stick«.

Flammende øjne
I Danmark er manga for børn stadig de mest udbredte, men serier for unge udkommer også i flere og flere titler.

I deres hjemland er der nærmest ingen ende på, hvad historierne kan handle om. Her er japanske udgaver af Dracula, lyserøde fantasier om ung kærlighed, sadomachokistiske drømme om bizar sex og postapokalyptiske scenarier.

Men der findes også mangaer, der kun handler om bjergbestigere, finere madlavning, big business, møbeldesign og mode. Antallet af tegneserielæsere er så højt, at der er et marked for enhver interesse, og serierne følges blandt andre af Japans millioner af pendlere, der ofte har lange rejsetider fra job til hjem.

Manga-historier fortsætter ikke sjældent over tusinder af sider, og kun inkarnerede fans har helt styr på persongalleriet og handlingstrådene. I modsætning til vestlige serier, hvor dialoger skæres ned til det mest nødvendige, bliver dialogerne i manga ofte strakt hen over mange sider, hvor der indlægges filmisk rytme med pauser og indforståede blikke. Det samme gælder kampscener, der indimellem strækkes over et halvt hundrede sider.

Billed- og symbolsproget i manga er anderledes end i vestlige tegneserier og kan virke forvirrende. Generelt prioriterer tegnerne at formidle følelser snarere end at lave en overskuelig billedflade, hvilket giver nogle serier det karakteristiske myldrende helhedsindtryk. Manga-figurernes øjne er store, og jo større, jo mere indikerer de positive personlighedstræk. Vrede øjne kan også kaste flammer, »eksplodere« i overraskelse eller skrumpe til »jaloux« prikker.

Mund og kæber kan også pludselig ekspandere til overstørrelse, når en figur er ophidset. En hugtand der stikker ud af mundvigen er ikke nødvendigvis tegn på, at en figur er en vampyr, men snarere at vedkommende er i drillehumør. Svedperler bliver i Japan ofte samlet i en enkelt sveddråbe, der ses hængende over figurens hoved. Dråben kan indikere alt fra flovhed, forvirring eller chok.

Kontroversiel militarisme
I de seneste årtier har manga udviklet sig i nye retninger. I 1960erne voksede der en stærk undergrundsscene frem, der tog kontroversielle emner under behandling som japansk militarisme og landets forhold til USA.

En lempelse af Japans strenge pornograficensur førte i sidste årti til en eksplosion af pornografisk manga og animé, som er det japanske ord for tegnefilm. I 1990erne kunne man spore en inspiration fra de amerikanske, litterære graphic novels, hvilket har ført til tegneserier, der nedtoner det klassiske »vilde« manga-udtryk.