4. juli 2009, 18:27 – opdateret 5. juli 2009, 17:56

Klokken er tyve minutter i tre om natten. Lyset er dæmpet, men de færreste sover helt. De overnattende ligger på madrasser rundt omkring langs væggene, på borde, i trappeopgangene til kirkerummet, og på balkonerne under kirkens hvælving. Et barneskrig runger i Brorsons Kirke på Nørrebro i København. En mand rejser sig og går ind i det lille familierum og taler blidt til drengen.

Kirken har gennem de seneste syv uger haft overnattende gæster i alle aldre. De er kurdere og arabere, muslimer og kristne, kvinder og mænd, babyer og gamle mennesker. En kvinde er gravid, en ældre mand kan næsten ikke gå. De er alle irakere, som af forskellige grunde har fået afslag på asyl i Danmark og nu står til tvangshjemsendelse efter en aftale mellem den danske og den irakiske regering. Med aftalen accepterer den irakiske regering at tage imod afviste asylansøgere, som ikke rejser hjem af egen fri vilje. Omkring 250 afviste irakere står til at blive sendt hjem med tvang. De første seks blev sendt af sted i sidste uge.

60 irakere er flyttet ind i kirken i protest mod aftalen om tvangshjemsendelse. På den måde søger de beskyttelse, fordi de håber, at politiet ikke vil hente dem inde i kirken. De har tænkt sig at blive i kirken så længe, det er nødvendigt eller så længe, det er muligt. Præsten og menighedsrådet vil ikke smide dem ud foreløbigt.

DER ER 10 BØRN i kirken. Om dagen leger eller græder de yngste. De ældre børn er stille og keder sig. Unge mænd i tyverne spiller Backgammon og låner hinandens bærbare computere for at streame nyheder fra irakisk TV. En af dem, der forsøger at følge med i nyhedsstrømmen, er Mariwan Ahmad Ali på 28. Sammen med sine tre brødre var Mariwan soldat i Irak, hvor han hjalp den amerikanske hær, indtil flugten fra Kirkuk i Irak til Danmark for tre år siden. Mariwan flygtede efter at have overlevet et mordforsøg. En bombe var monteret under hans bil.

I det ti kvadratmeter store køkken hjælper kvinderne hinanden med at lave mad. Folks energi skifter fra time til time. Fra håb til håbløshed til håb igen. I dag er der en lille glæde: De skal have dolmer til middag.

Samtalerne i kirken bliver ført på kurdisk, arabisk, engelsk og dansk. Nogle taler godt dansk, andre klarer sig bedre på engelsk, når der skal tales med de frivillige danskere og pressen. Pludselig bliver der tolket hastigt mellem kurdisk og arabisk. De mørke og rødsprængte øjne bliver dybere, og panderynkerne signalerer alvor. Uden for kirken holder en politibil. Flere af de irakiske mænd bevæger sig kortvarigt og forsigtigt ud på fortovet. Der går rygter om, at en afvist irakisk asylansøger er blevet hentet af politiet.

Heller ikke denne gang er der hold i rygterne.
Inde i kirken er dolmerne spist og kaffen drukket. En ny dag i kedsomhed og uvished venter i morgen. Folk har svært ved at falde til ro. Mændene vasker op og spiller kort, mens to influenzaramte kvinder halvt sidder, halvt ligger med deres børn i to sofaer med tæpper over sig. To irakere, en kvinde og en mand, indfinder sig på balkonen over kirkerummet, på hver sin side af hvælvingen. De læner sig ind mod hinanden og synger en arabisk kærlighedssang.

Ingen af irakerne ved, hvor længe de kan blive i kirken.