Beatles-børn vil danne nyt band

Fire sønner af de berømte Beatler leger med tanken om at danne bandet The Beatles - The New Generation, afslører Paul McCartneys søn.

En ny bølge af Beatlemania kan være på vej, efter at James McCartney - søn af Paul McCartney - har afsløret, at han sammen med John Lennons søn Sean, George Harrisons søn Dhani og Ringo Starr søn Zak Starkey overvejer at følge i fodsporene på sin berømte far ved ganske enkelt at danne et nyt The Beatles - denne gang med tilføjelsen »The Next Generation«.

James McCartney har over for BBC erklæret, at de fire gutter leger med tanken om at danne deres eget band.

- Jeg ville være klar på det. Sean lod til at være interesseret i det, Dhani lod til at være klar, siger han.

Han tilføjer dog, at den unge Ringo - Zak Starkey - er mere lunken over for idéen, men James McCartney er stadig håbefuld.

De fire Betales-sønner er alle fulgt i deres berømte fædres musikalske fodspor. James McCartney har taget hul på en solokarriere som sanger og guitarist, mens Sean Lennon ernærer sig som sanger og sangskriver i New York. Dhani Harrison står i spidsen for bandet thenewno2, mens Zak Starkey ligesom sin far har slået sig på trommerne - han har blandt andet været trommeslager i bands som The Who og Oasis.

Den unge McCartney siger, at han tidligere har drømt om at blive bedre end The Beatles. Han tror dog ikke længere, at det vil lykkes.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg kan gøre det. Hvis det er muligt, ville jeg elske at være lige så god som The Beatles - men selv det bliver hårdt, indrømmer han over for BBC.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.