Barnetroen er svøbt i et religiøst kludetæppe

Op mod 25 procent af folkekirkens medlemmer supplererbarnetroen med elementer fra andre religioner. Men trods inspiration fra andre trosretninger holder langt de fleste fast vedfolkekirken.

Danskernes forhold til Gud og til kirken er på vej fra et lunkent fællesskab omkring den evangelisk-lutherske tro til et farvestrålende religiøst kludetæppe, hvor den enkelte selv strikker sin tro sammen af elementer fra såvel kristendommen som andre trosretninger og ikke mindst Østens mystik.

»Man tager dét ud af folkekirken, der passer én, og kombinerer det med f.eks. reinkarnation, astrologi eller healing,« siger religionshistoriker Tim Jensen fra Syddansk Universitet.

»Det er en individualistisk religiøsitet, der passer til det moderne samfund. Og de fleste almindelige mennesker ser ingen konflikt mellem at tilhøre den kristne kirke og så at tro på f.eks. reinkarnation,« siger han.

»Patchworkmenigheden« kalder teologiprofessor Viggo Mortensen fra Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet fænomenet, der er den hurtigst voksende tendens i den danske folkekirke. Han anslår, at op mod 25 procent af folkekirkens medlemmer sammensætter deres egen private religion ud fra forskellige strømninger.

Viggo Mortensen står i spidsen for Det Danske Pluralisme Projekt, der er det første større forskningsprojekt, som forsøger at kortlægge det religiøse landskab i Danmark og de religiøse og spirituelle ændringer, der foregår netop i disse år.

Som et pilotprojekt har forskergruppen netop udgivet bogen Religiøs Mangfoldighed, der er en kortlægning af de religiøse og spirituelle grupper i Aarhus Kommune. Og det kom bag på Viggo Mortensen, at der alene i Aarhus er 75 forskellige religiøse grupperinger. På landsplan har Kirkeministeriet godkendt flere end 100 forskellige trossamfund, og dertil skal lægges et formentlig tilsvarende antal mindre strukturerede grupperinger.

»Jeg tror ikke, danskerne er blevet mere religiøse, end de hele tiden har været. Men den religiøse scene har ændret sig. Gennem de seneste 30-40 år er vi gradvist gået fra et et monoreligiøst til et multireligiøst samfund, som resultat af både indvandring og globalisering,« siger han.

»Når man går fra én normgivende religion til flere, så er religion ikke længere noget, man bare får ind med modermælken. Det bliver noget, man kan forholde sig til på linie med alle mulige andre ting i forbrugersamfundet. Man kan vælge til eller fra efter behov.«

Selvbestaltet religiøsitet
Udviklingen er især blevet tydelig de seneste 10-15 år, hvor vi er blevet meget mere individuelt tænkende end før, mener sognepræst Per Ramsdal fra ungdomskirken Brorsons Kirke i København:

»I dag handler det først og fremmest om én selv, om at skabe sit eget liv, få uddannelse og karriere på sine egne præmisser. Og det påvirker selvsagt forholdet til kirken. Ingen skal fortælle én, om og hvad, man skal tro,« siger han og tilføjer:

»Det er selvfølgelig sundt, at folk selv tager stilling og ikke bare som i gamle dage siger ja og amen til alt, hvad præsten prædiker. Men vi er på vej derhen, hvor alle laver deres egen selvbestaltede religiøsitet, deres egen tro og egne ritualer. F.eks. laver mange unge i dag deres eget hjemmealter med lys, fotografier og religiøst nips, som de har med hjem fra rejser. Det er meget fremmed for den danske folkekirke, som let kommer til at virke endnu mere stiv og gammeldags.«

Men selv om danskerne med stor entusiasme shopper løs i de mange nye trosretninger, ikke mindst østens buddhistiske og hinduistiske strømninger, så er vi faktisk et af de folkeslag i Europa, der er forblevet mest trofaste overfor den nationale religion. Ikke færre end 84 procent af befolkningen er fortsat medlemmer af folkekirken.

»De fleste opfatter folkekirken som en god og tryg institution, der kan bruges til at markere de store overgange i tilværelsen som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse,« siger religionshistorikeren Tim Jensen. »Og så tror jeg også, vi bruger tilhørsforholdet til folkekirken som en etnisk og national markør, en måde at vise identitet og tilhørsforhold på. Så kan det godt være, vi ikke lige tror på Gud med stort »G«, men vi har stadig brug for folkekirken som et pejlemærke på vores fælles fortid.«

Frustreret præst
Sognepræst Sandra Kastfelt, Mariendal Kirke på Frederiksberg, kan godt blive lidt frustreret, når hun oplever, at ganske vist kan hendes sognebørn godt bruge hende og kirken til dåb, bryllup og konfirmation, men religiøst er de også orienteret mange andre steder hen.

»Som én af mine konfirmaner for nylig sagde: Jeg tager det i folkekirken, jeg kan bruge. Underforstået, at så henter hun resten andre steder. Men det må man så prøve at vende til noget positivt. For åbenheden viser jo også, at folk har interesse for kirke og tro. Da jeg gik i skole i 70erne, var kirken noget, man helst skulle holde sig langt væk fra. I dag er der åbenhed og lydhørhed - og en kæmpe opgave for præsten til at spore den interesse ind i det kristne univers.«

Hiphop og chill-out
Også Per Ramsdal i Brorsons Kirke mener, man med fordel kan udnytte ikke mindst de unges åbenhed overfor religiøse strømninger. Brorsons Kirke har de seneste seks år med stor succes fungeret som ungdomskirke med rockgudstjenester, hiphopgudstjenester, chill-out aftener og en række andre alternative måder at bruge kirkerummet på:

»Vi forsøger at tage pulsen og lave et link mellem folkekirken og de forskellige andre kulturer,« siger han.

»De fleste unge kommer stort set aldrig i kirken, men faktisk skal der ikke meget til for at få kontakt, for netop de unge er meget søgende. De kan ikke bruge en folkekirke, der lukker sig om sig selv. Men hvis vi åbner kirken også for anderledes gudstjenesteformer, så kommer de faktisk.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.