Balladen om »det såkaldte« folkedrab

En udstilling på Det Kongelige Bibliotek om det armenske folkedrab har givet anledning til en usædvanlig diplomatisk ballade. Biblioteket har tilbudt den tyrkiske ambassade at arrangere en alternativ udstilling under titlen »Det såkaldte armenske folkemord«.

BAGGRUND: Den syner ikke af meget, når man kommer ind ad døren på Det Kongelige Biblioteks afdeling på Københavns Universitet Amager. Udstillingen består af en enkelt væg fyldt med plancher og en enkelt montre.

Men trods den beskedne karakter har udstillingen »Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion« givet anledning til diplomatisk ballade om Det Kongelige Bibliotek, en usædvanlig henvendelse fra den tyrkiske ambassadør og et lige så usædvanligt tilbud om en modudstilling til den tyrkiske ambassade.

For at forstå balladen om udstillingen skal vi tilbage til oktober, da den tyrkiske ambassade i København finder ud af, at den armenske ambassade er på vej med en udstilling i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.

Det armenske folkedrab er voldsomt omstridt. Tyrkiet fastholder, at de massakrer, der foregik i tiden omkring 1915 ikke kan kategoriseres som folkedrab, mens Armenien internationalt kæmper for at få anerkendt begivenhederne som folkedrab.

Den tyrkiske ambassadør ringer først til direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, og diskuterer sagen. Efterfølgende kommer den tyrkiske ambassadør til et møde med direktøren, hvor udstillingen bliver diskuteret. Mødet munder ud i, at biblioteket går med til at lægge hus til og være medarrangør af en alternativ udstilling med titlen »Det såkaldte armenske folkemord«, som den tyrkiske ambassade tilrettelægger.

En tragisk periode

På den armenske ambassade hører ambassadør Hrachya Aghajanyan første gang om den tyrkiske modudstilling, da fakultetsbibliotekar Hans Kristian Mikkelsen holder åbningstale på vegne af Det Kongelige Bibliotek i forbindelse med åbningen af udstillingen den 6. november. I talen nævner han den kommende alternative udstilling, hvilket overrasker ambassadøren:

»Det var meget uventet, at de var blevet tilbudt en udstilling under den titel. Det var chokerende. Vores udstilling handler om det armenske folkemord og den skandinaviske reaktion. Det handler mest om disse modige skandinaver, der hjalp de armenske folk under folkemordet. Det gør kun modudstillingen og titlen »det såkaldte armenske folkemord« endnu mere forkert,« siger Hrachya Aghajanyan.

Den tyrkiske ambassade oplyser, at man kontaktede Det Kongelige Bibliotek, så snart man hørte om udstillingen fra den armenske ambassade med et tilbud om en udstilling, der viser den tyrkiske holdning til den sag.

»I samarbejde med Det Kongelige Bibliotek vil vi holde en udstilling i løbet af de kommende uger. Forberedelserne er i gang. Vores udstilling vil vise de historiske fakta omkring de tyrkisk-armenske relationer baseret på arkivmateriale og anden dokumentation, som er åben for researchere på de tyrkiske arkiver, inklusive de militære arkiver,« skriver rådgiver Emel Derinöz Tekin fra den tyrkiske ambassade i en mail til Berlingske, hvor han tilføjer:

»Vi ved alle, at de sidste år af Det Osmanniske Rige var en tragisk periode for befolkningen i riget. 1914-1918 var en periode med borgerkrige inden i en global krig. Derfor skal det forstås i en helhed.«

Emel Derinöz Tekin mener, at den tyrkiske udstilling vil bidrage positivt til en forståelse af tiden:

»Tyrkere og armenere er nødt til at adressere deres historie på et troværdigt faktuelt grundlag. I den forbindelse mener jeg, at vores udstilling på positiv vis vil bidrage til en retfærdig og fælles erindring blandt indbyggerne i begge nationer.«

Uoverskuelig præcedens

Matthias Bjørnlund, der er historiker og ekstern lektor på DIS, Danish Institute for Study Abroad, har indgående beskæftiget sig med det armenske folkedrab. Han er ikke overrasket over, at Tyrkiet forsøger at presse Det Kongelige Bibliotek i sagen.

»Helt generelt er det fra det tyrkiske udenrigsministerium meget højt prioriteret at imødegå det, som de kalder de armenske påstande om folkedrabet. Så alle diplomater bliver instrueret i det her emne, og Tyrkiet udfører meget aktivt diplomati på alle planer,« siger Matthias Bjørnlund, der dog kritiserer Det Kongelige Bibliotek for at lægge hus til udstillinger fra ambassader.

»Den tyrkiske, den armenske og andre ambassader kan lave alle de udstillinger, de vil, det bør bare ikke foregå med officielle danske forsknings-, formidlings- og uddannelsesinstitutioners medvirken. Hvis man mener, at alle udlægninger af historien er lige gode, så har man undermineret sin egen rolle som forskningsinstitution. Jeg formoder da, at alle nu kan få lov at arrangere udstillinger med deres syn på historien. For eksempel må de danske nynazister vel nu have lov at arrangere en udstilling om besættelsestiden,« siger Matthias Bjørnlund.

Tidligere kultur- og udenrigsminister Per Stig Møller (K) undrer sig over sagen, selv om han påpeger, at det kan være en god demokratisk tradition at lade alle komme til orde.

»Men vi ville jo heller ikke acceptere to forskellige udlægninger af Holocaust. Som politiker er det afgørende for mig dog, om Erland Kolding suverænt selv har besluttet, om udstillingen fra den tyrkiske ambassade skal vises, og at han selv skal stå på mål for lødigheden og kvaliteten af udstillingen,« siger Per Stig Møller.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, mener, at beslutningen om at tilbyde Tyrkiet en alternativ udstilling er forkert.

»Selvfølgelig kan man ikke på bestilling fra en ambassadør få lov til at arrangere en udstilling. Hvis ikke den henvendelse fra den tyrkiske ambassade var kommet, så var den udstilling ikke blevet lavet. Det er problemet, og det skaber en fuldstændig uoverskuelig præcedens for, at alle og enhver kan komme og kræve en udstilling,« siger Søren Espersen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.