Bag murene

Det sidste afsnit af »Borgen« bandt sirlige sløjfer og var som resten af serien velspillet – og lumsk kedsommeligt.

Birgitte (Sidse Babett Knudsen) i et tænksomt øjeblik.
Birgitte (Sidse Babett Knudsen) i et tænksomt øjeblik.

Forleden bragte DR1 et indslag om »Borgen« og dens succes i England. Her blev kulturredaktøren på avisen The Guardian spurgt om, hvad det er, der får en million englændere til at følge serien.

Først måtte man selvsagt krumme tæer over et indslag, der grundlæggende stiller spørgsmålet: Hvorfor synes I, at VI er så fantastiske?

Redaktørens svar var ikke desto mindre interessant. Hun mente, at en stor del af fascinationskraften hang sammen med, at »Borgen« har kvinder i førende positioner. Det er et særsyn i engelsk fjernsyn. Det samme er det nordiske lys og dét, at selv betydningsfulde politikere cykler rundt i gaderne, hvor alt er rent og stilrent. Nordic is the new cool på så mange måder, og den trend er »Borgen« også en del af.

Men intet af dette kan vel have tændt de halvanden million danske seere, der har fulgt »Borgen« søndag efter søndag. Så stor er vores fascination af os selv trods alt ikke. Men hvorfor er serien så blevet så populær herhjemme?

Svaret venter vi lige med og ser nærmere på, hvordan det hele endte. Og ikke overraskende åbnede sidste afsnit på valgdagen, hvor det summede omkring Birgitte Nyborg og Katrine Fønsmark. Men – som det har været hele vejen igennem – blev den politiske historie koblet til den private, og vi så Birgitte ringe til lægen og sige, at hun havde opdaget en ny knude i brystet, ligesom Katrine kom skidt ud af en nat med Søren Ravn. Og på TV1 blev Torben Friis fyret lige inden valgdækningen gik i luften.

Herfra kunne afsnittet så vælge at gå én af to veje: Enten lade karaktererne ende i uforløste situationer eller frisætte og forløse dem. »Borgen« valgte det sidste, og selvom det da var smukt, at Birgitte ikke havde kræft alligevel og efter det flotte valg valgte idealismen frem for statsministerposten, så kunne det da have været mere interessant, hvis hun havde valgt magten og var gået på kompromis med sig selv.

»I think I did what was best for my country«, kunne hun i stedet sige til sin britiske mand. Og at Katrine, der serien igennem har taget livtag med sin egen kynisme, skulle ende i en kærlig favn, tja, det var sympatisk, men er ikke særlig interessant drama.

Ærgerligst var det dog at følge seriens mest interessante karakter, Torben Friis, hvis opløsning i stress og modsatrettede krav Søren Malling har skildret fortrinligt. Men han blev – søreme ja! – genansat og fik sin kone tilbage.

Sirlige, røde sløjfer blev bundet. Ren feel good. Og selvom »Borgen« er blevet anklaget for at tegne et for positivt billede af midtersøgende, radikal politik, så vil jeg gerne rette en anden anklage, som er mere alvorlig for et stykke fiktion. Nemlig at »Borgen« for ofte har været lumsk kedelig. Serien har således gjort sig i en regelret realisme, og vel har der været mange karakterer i spil, men deres reaktioner og livsbaner har været til at forudse flere afsnit i forvejen. Det er slet ikke i takt med udviklingen i TV-serier uden for landets grænser, hvor blandt andre HBO har revitaliseret serieformatet. Her er en ny kant og fortællemæssig opfindsomhed i spil, og hvad angår politiske serier, så kunne DR lære et og andet af »House Of Cards«, hvor kynismen fryser skærmen blå, og hvor man tør satse på alternative fortælletricks.

Men nu tilbage til spørgsmålet om, hvorfor vi alle har siddet og set »Borgen«. Et svar kunne være, at den er genkendelig med sine indkig i det private. Dertil kommer fascinationen af den politiske verden og dens samspil med medierne. Skuespillet har også været en fornøjelse; ikke mindst en storspillende Sidse Babett Knudsen har været i stand til at sløre mange uelegante fortællegreb, og Søren Malling har som nævnt været den helt store oplevelse med sit let hævede, udpinte ansigt.

Den primære årsag til seriens succes ligger nu nok i selve sendetidspunktet. Søndag klokken 20 til 21 på DR1 er jo en institution, og det er dér, vi per automatik tænder for DR1.

Den vane har en række tidligere serier etableret, og den blev konsolideret med »Forbrydelsen«. Som i øvrigt også havde en kvinde i hovedrollen, og som englænderne også elskede. Men tager vi klaphatten af et øjeblik, er spørgsmålet, om ikke DR skal glemme alle tanker om at lave en fjerde sæson af »Borgen« og i stedet forsøge at skabe en ny serie, som udfordrer os. Ikke mindst fortællemæssigt. Den er jeg sikker på, vi er mange, der ville se. Ellers kan de jo bare lægge den søndag 20 til 21. Så er succesen sikret på forhånd.

»Borgen«, 30. afsnit på DR1 søndag kl. 20.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.