Badestranden ved Langelinie

Langelinie er den »gentileste« af alle vore promenader. Det var den almindelige mening blandt byens borgere midt i 1800-tallet. Langelinie havde nemlig på den tid udviklet sig til at være det foretrukne sted at spadsere, hvis man som ansvarlig pater familias ville beskytte kone og børn og derfor skånede dem for den mere folkelige søndagstur ud gennem Vesterbros talløse fristelser.

Den gamle Langelinie-idyl nord for Kastellet før etableringen af Frihavnen. På badebroerne ses den militære badeanstalt og kommandantens private badehus foran de offentlige badeanstalter. Til venstre ses en villa ved Strandpromenaden, som efter opfyldning af det lave vand blev til Strandboulevarden, og i baggrunden boligblokkene i kvarteret omkring Århusgade. Foto fra ca. 1885. årg.
Den gamle Langelinie-idyl nord for Kastellet før etableringen af Frihavnen. På badebroerne ses den militære badeanstalt og kommandantens private badehus foran de offentlige badeanstalter. Til venstre ses en villa ved Strandpromenaden, som efter opfyldning af det lave vand blev til Strandboulevarden, og i baggrunden boligblokkene i kvarteret omkring Århusgade. Foto fra ca. 1885. årg.
Langelinie var anlagt allerede et par hundrede år tidligere som en idyllisk sti rundt om Kastellet og videre langs Øresundskysten ud til det gamle kalkbrænderi på Østerbro. Hele strækningen havde indtil den folkelige opstand i 1848 været militært område, hvor civilister ikke havde fri adgang. Den åbne strand var forbeholdt soldaterne, som var underkastet en tjenstlig ordre fra 1819 om at benytte sig af de glimrende badeforhold ved at »kaste vand i hovedet og på brystet og afkøle fødderne.« Ordren omfattede tydeligvis ikke kommandanten, for han havde sin egen badebro med privat badehus.

Senere i århundredet forsvandt det militære monopol, og der blev anlagt badeanstalter for både damer og herrer. Adskilt fra hinanden, anstændigvis.

Så idyllisk var livet i guldalderens København. Men med den begyndende industrialisme ændrede alting sig, og nogle af de største forandringer skete i området langs Langelinie og den gamle Strandpromenade. Allerede midt i århundredet stod det klart, at byens havnekapacitet var alt for lille til den voldsomt stigende skibstrafik, og samtidig var en gammel ide om en såkaldt frihavn ved at tage form. Noget måtte gøres, og i en ny havneplan fra 1862 blev det besluttet, at foretage betydelige opgravninger i det lave farvand, således at store og dybtgående fragtskibe fremover kunne lægge til kaj. Samtidig blev der udfærdiget planer for, hvordan det opgravede materiale kunne bruges til indvinding af nyt land langs kysten. Et forslag om at gøre hele Amager til toldfrit område blev skrinlagt, og i stedet besluttede man at anlægge den nye frihavn i området nord for Kastellet, selv om det fuldstændig ville ødelægge den gamle Langelinie-idyl. Men nu var der ingen tid at spilde, for tyskerne havde i 1888 taget fat på at grave Kielerkanalen mellem Østersøen og Nordsøen, og når den var færdig, risikerede man, at Hamborg helt overskyggede København som handelsby.

Og så gik gravemaskinerne i gang. Det var ufattelige mængder af grus, sand og sten, der skulle flyttes rundt på, men efter godt tre års arbejde havde København i 1894 fået en helt ny havneprofil, og ældre mennesker kunne slet ikke kende deres egen by. Den gamle Strandpromenade med rigmandsvillaer langs Øresundskysten lå nu efter opfyldningen adskillige hundrede meter inde i landet på den stærkt trafikerede Strandboulevard, og badestranden, hvor soldaterne i sin tid var kommanderet i vandet for at afkøle fødderne, var forvandlet til havnebassiner for oceandampere.

Det var udviklingens lov, og den kunne ingen stille noget op imod. Den gamle Langelinie forsvandt, men til gengæld opstod der en ny med samme navn. Det var en kilometer lang mole, og så blev det københavnernes nye udflugtsmål.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.