Kulturblokken

Auschwitz-dag 27. januar

Holocausts rædsler er aktuelle i vor moralske debat, og bøger og film bliver ved med at vende tilbage til nazisternes uforklarlige jødehad.

Onsdag den 27. januar mindes ofrene fra KZ-lejren Auschwitz. Arkivfoto Joel Saget/AFP
Onsdag den 27. januar mindes ofrene fra KZ-lejren Auschwitz. Arkivfoto Joel Saget/AFP

27. januar er det Auschwitz-dag, hvor vi mindes ofrene for holocaust. Majoriteten af de europæiske jøder blev myrdet, og de danske jøder slap kun med nød og næppe levende fra folkemordet. Der blev begået mange grusomheder mod andre folkeslag, og de kinesiske kommunister myrdede ca. 70 millioner, mens Stalin tog livet af ca. 40 millioner.

Når folkedrabet på jøderne alligevel har en så central placering og en usvækket fascinationskraft, er det fordi, at nazisternes beslutning om at myrde samtlige jøder på kloden var unik.

Det har været svært at skildre holocaust i kunsten, for grusomheden var så ekstrem, at den vanskeligt kan beskrives.

Rygtet vil dog vide, at det næsten er lykkedes med den ungarske film »Son of Saul«, der er favorit til flere Oscar-priser. Den fortæller om en dag i en jødisk KZ-fanges liv som medlem af en Sonderkommando, de grupper af jødiske KZ-fanger der havde til opgave at tage sig af jøder, der blev sendt til gaskamrene.

På Auschwitz-dagen genudgives også Gideon Greifs bog »Vi græd uden tårer«, som er en af holocaustlitteraturens hovedværker. Greif interviewer i bogen en række tidligere medlemmer af Sonderkommandoer. Da bogen første gang blev udgivet i 2010, blev den straks udsolgt.

Holocausts rædsler er aktuelle i vor moralske debat, og bøger og film bliver ved med at vende tilbage til nazisternes uforklarlige jødehad. Netop fordi det har så stor fascinationskraft, kaster det lange skygger og bruges stadig i en nutidig politisk debat. Det er særdeles farligt, for derved kommer man let til at formindske holocausts dæmoni.

Også i Danmark misbruges holocaust. I en kommentar i Information (1.7.2006) skrev Georg Metz således, at nazisterne brugte salamimetoden, der: »umenneskeliggjorde jøderne ved at stille dem uden for det menneskelige fællesskab, berøve dem alle faciliteter, udstille dem som pariaer og understrege deres negative særstatus.«

Og så sprang Metz direkte over til Dansk Folkeparti:

»I Danmark kan vi for tiden studere den samme salamimetode i vedvarende anvendelse over for indvandrere og flygtninge. Dansk Folkepartis topfolk er talsmænd for en diskriminerende kurs, som de selv erkender virker diskriminerende, men også er ment diskriminerende og som redskab til at holde fremmede ude af landet.«

Senest har den radikale Zenia Stampe på Facebook 11.9. 2015 misbrugt nazisternes jagt på jøderne i oktober 1943 for at fælde dom over dansk flygtningepolitik: »Dengang hjalp vi jøderne til Sverige på flugt fra dem, der havde besat os. I dag hjælper vi flygtninge med at komme væk fra den politik, vi har stemt på.«

Den jødiske tragedie var unik og kaster stadig skygger. Man skal behandle emnet forsigtigt, og når Georg Metz, Zenia Stampe og andre bruger holocaust i en aktuel debat, forvrider de historien og relativerer holocaust. Det er hån mod mindet om ofrene for nazismen.

TV:

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.