Aura af Verden

Alt hvad Aura Dione har drømt om er gået i opfyldelse, så hvorfor skulle hun ikke blive den næste store danske sangerinde? Hun ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger og har hidtil haft succes med at sige »nej, nej, nej« til de gamle pladeselskabschefer. Nu debuterer hun med fuldstændig ucamoufleret ambition.

Nogle gange fortæller fotograferingen efter interviewet hele historien: Hver eneste gang 23-årige Aura Dione bevæger sit ben, skubber sin hånd lidt længere ned ad låret eller løfter sin hage to centimeter, flytter resten af hendes krop sig tilsyneladende automatisk til en ny position. der virker så helt åbenlys rigtig. Bevægelserne er naturlige, og det virker som om, det er umuligt at tage et dårligt billede. Aura, som hun bare kalder sig, brænder sig ind i kameraets negativer og bilder linsen ind, at hun aldrig har lavet andet. En bidende kold januarvind generer hende ikke, selvom fotograferingen trækker ud. Billederne skal være gode, og så må man være professionel. Så selvom man ikke skulle tro det, er Aura debutant. På mandag udgiver hun sin første plade, »Columbine,« og ambitionerne er af Madonnaske dimensioner.

Derfor er svaret også et klart og rungende »Ja,« da spørgsmålet om, om hun vil være verdensstjene falder. Det falder uden forbehold og indpakning. Fuldstændig ucamoufleret ambition. Hvor udansk.

»Jeg drømmer bare stort,« siger hun som svar på min måben. »Jeg har fødderne på jorden, men går rundt med hovedet i skyerne.«

Hendes øjne er store, håret kulsort, læberne knaldrøde, blikket ualmindeligt intenst. Starquality er nogle få gange det ord, der rammer renest. Sådan et sjældent tilfælde er Aura, der spås en fremtid som en af de største danske sangerinder. Og det er også det, hun altid har drømt om.

Hun fortsætter med en ydmyghed, der ikke skal blive kendetegnende for interviewet:

»Jeg er hverken en specielt god guitarist eller en overdreven god musiker, men jeg har bare så meget på hjerte og vil for alt i verden fortælle historier.«

Outsider
Vi mødes på hendes stamsted, Riccos Kaffebar i Studiestræde, hvor hun færdes hjemmevant både foran og bagved disken. Men hvem er denne Aura Dione, der med stor selvtillid og et enormt drive, står på kanten af et gennembrud? Hun blev født til en opvækst på et skib. Da hun kun er tre uger gammel, beslutter hendes forældre, en færøsk/fransk mor og en nordjysk far med spanske aner, at de vil ud at sejle og udleve deres »Kløvedal-drøm«. Aura Dione lærer, som hun selv siger, at gå på et skib og boede hele sin opvækst »halvt på vand, halvt på land.« Som syv-årig slår familien sig ned på Bornholm, for ellers var Aura »jo aldrig kommet i skole.« Det gør hun på Bornholm. Første skoledag kommer hun lige fra Roskilde Festival med hennatatoveringer over hele kroppen og dreadlocks i håret.

»Det var svært at passe ind. Jeg havde været vant til voksensnak på skibet, og til at være meget for mig selv. På skibet kunne jeg jo bruge flere dage på at få besvaret et spørgsmål og tænke det helt i bund.«

Hun havde derfor ikke ret mange venner i skolen og følte sig som lidt af en outsider.

»Og så blev det jo ikke nemmere af, at jeg er en køn pige. Der var også noget misundelse indblandet,« konstaterer hun, som om Janteloven aldrig var opfundet. Det er den, men den eksisterer ikke i Aura Diones bevidsthed, hvilket følgende udtalelse, da også cementerer:

En beslutsom dame
»Jeg har selvfølgelig tænkt en del over, hvilket pladeselskab, jeg vil vælge. Og nu siger jeg vælge. Ved godt det måske lyder for meget, men jeg vil have det, som jeg vil have det. Og jeg er vild med Kenneth Bager og hans energi. Derfor valgte jeg ham,« siger hun om manden bag sit pladeselskab »Music for Dreams«.

Det var også hendes beslutsomhed, der som 17-årig fik hende til at flytte hjemmefra og skifte Bornholm ud med Australien i tre år. Hun tog afsted uden en øre på lommen, spillede musik på gaden og gik alene gennem en ørken. Det blev således også hos aboriginerne i den australske udørk, at hun skrev sangen »Something from Nothing,« der senere skulle blive ugens uundgåelige på P3 og hendes gennembrud.

Et gennembrud, hun har ventet på.

»Det føles helt vildt og det er så rørende, at der er nogen, der gider lytte til min musik. Men jeg har jo også siddet derhjemme og revet mig i håret og tænkt »Hvornår sker det? Hvorfor går det så langsomt?«« siger hun, men fastslår, at tvivlen aldrig har taget overhånd:

»Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle være popstjerne. Jeg har en indstilling, der siger, at intet er umuligt: »Fuck det skal man bare kunne.« Vi 80er-børn er popstjerner, mens børn, der er vokset op i 90erne, som jeg ser det, er langt mere konventionelle og vil være advokater og læger.«

Nu er hun godt på vej til at blive popstjerne, og hun er overbevist om, at meget af hendes gåpåmod er noget, hendes opvækst og rejsen til Australien har givet hende. Og det har hjulpet karrieren.

»Alt er kommet meget let til mig, men samtidig må jeg have sindssygt meget ben i næsen. Jeg har jo bare siddet og råbt »Nej, nej, nej« op i hovedet på en masse gamle pladeselskabsmænd: »Det er ikke det, jeg vil.« Og så har jeg fået min vilje.«

Nu er pladen der så. Men der er noget i vejen. Det føles ikke, som Aura havde forventet:

»Jeg troede livet ville stoppe, når jeg havde lavet min første plade. Jeg har været så fokuseret på at nå det mål, at jeg ikke havde overvejet, hvad der skulle komme bagefter. Men nu vil jeg have mere. »Hvad med Tyskland? Er der nogen, der har ringet til Norge?« spørger jeg hele tiden på pladselskabet.«

I de kommende måneder kommer hun i hvert fald ud til et større publikum, når hun skal varme op for Tina Dickow på hendes Danmarksturne.

Ærlighed frem for alt
»Det er en god chance, og jeg må tage det, som jeg kan få ud af det. Hun er jo et idol på den måde, at hun er en anden kvindelig pioner. Og så kan man ikke se bort fra, at hun ligesom mig er pigen med guitaren, så vi er i hvert fald ens på skyggen.«

Auras store idol er dog Dolly Parton, som man også kan høre det på pladen.

»Dolly Parton har kæmpestore bryster, kæmpestort hår og vildt lange negle og så kan hun fortælle historier. Hun kan spille guitar og er en fantastisk forretningskvinde. Og så er musikken jo helt fantastisk, men det er især den der fornemmelse af, at hun gør som det passer hende, ser ud som det passer hende og spiller den musik, der passer hende, der appellerer til mig.«

Men hvad er det der gør dig til noget særligt?

Hun tænker lang tid. Det er ikke noget, hun har forberedt svar på.

»Det er et sjovt spørgsmål, du spørger om. Det er jeg aldrig blevet stillet før.«

Pause igen.

»Hvor skørt det end lyder, tror jeg det er min ... ærlighed.«

Hvorfor det? Andre kunstnere er vel også ærlige?

»Ja, men jeg synes, jeg har noget specielt i den måde, jeg rammer folk på. Måske fordi jeg virkelig tror på det. Alt det, jeg har villet indtil videre, er gået i opfyldelse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.