Asylballet

Asylansøgere på scenen

Holdet bag krigsballetten »I føling« sætter nu asylansøgere på scenen sammen med dansere fra Den Kongelige Ballet. »Det har været en smertelig præmis, at vi aldrig helt vidste, om folk fik lov til at blive i Danmark eller ej,« siger dramatikeren Christian Lollike.

Asylansøgere og professionelle balletdansere er sammen på scenen i »Uropa – en asylballet«.
Asylansøgere og professionelle balletdansere er sammen på scenen i »Uropa – en asylballet«.

Benjamin Buza var bare halvandet år gammel, da han i 1992 kom til Danmark fra Sarajevo – som bosnisk flygtning fra borgerkrigen i Jugoslavien.

»Jeg kom sammen med min mor og min storesøster, men vores far kunne ikke få lov til at rejse. Han kom først op til os, da krigen var slut,« fortæller han.

Familien boede i skiftende flygtningelejre i Nordjylland, og set i bakspejlet kan benjamin Buza godt se alvoren i situationen.

»En flygtningelejr er ikke et optimalt sted hverken for et barn at vokse op eller for en voksen at være i. Alligevel husker jeg tiden som en ret positiv oplevelse,« siger han. »Der var en masse andre børn at lege med. Og et stykke tyggegummi smager lige så godt i en flygtningelejr som alle andre steder.«

Asylansøgere og professionelle dansere slapper af i en pause under prøverne.
Asylansøgere og professionelle dansere slapper af i en pause under prøverne.

Benjamin Buza fik et godt liv i Danmark. Han kom i skole, og da han var 11 år, blev han optaget på Det Kongelige Teaters balletskole i Odense. To år senere flyttede han til København. Nu er han korpsdanser i Den Kongelige Ballet, og i aften står han sammen med fire andre dansere, en musiker og seks asylansøgere på scenen i »Uropa - en asylballet« på Det Kongelige Teater.

Forestillingen er skabt af Det Kongelige Teaters danselaboratorium Corpus i samarbejde med dramatiker og teaterchef på Sort/Hvid, Christian Lollike. En både dramatisk og humoristisk tour de force gennem en flygtnings liv, der i tale, sang og dans fortæller om angsten, længslerne og drømmene.

Om ydmygelserne og de fysiske overgreb, som fik 45-årige homoseksuelle Ali Ishaq til at tage flugten fra Pakistan og 26-årige lesbiske Jessica Brenda til at forlade hjemlandet Uganda. Om 24-årige Samson Semeres flugt fra Eritrea gennem ørkenens brændende sol og i et tætpakket lastrum over Middelhavet fra Libyen til Italien. Eller om Salam Susu og Elian Dawood fra Syrien, der drømmer om en fremtid fuld af musik i Danmark.

»Netop fordi det er rigtige mennesker og ikke bare skuespillere, bliver det så stærkt. Flere af dem er på samme alder, som min mor havde, da vi kom til Danmark, og den situation, de sidder i nu, er den samme, som vi sad i for 23-24 år siden. Det har virkelig ramt mig,« siger Benjamin Buza. »Og det værste er jo, at man ligesom slet ikke er kommet videre. Nu er det bare nogle andre steder i verden, det er gået galt.«

»Den situation de sidder i nu, er den samme, som vi sad i for 23-24 år siden« siger balletdanser Bejnamin Buza, der selv kom til Danmark som bosnisk flytning i 1992.
»Den situation de sidder i nu, er den samme, som vi sad i for 23-24 år siden« siger balletdanser Bejnamin Buza, der selv kom til Danmark som bosnisk flytning i 1992.

Flytningedebatten ud af dødvandet

Han håber, at forestillingen med sin helt utraditionelle blanding af autenticitet og kunst, humor og alvor, kan bringe flygtningedebatten ud af det dødvande, han føler, den er havnet i.

»Det farlige er, hvis folk bliver trætte af de samme dårlige nyheder hele tiden og ender med bare at slukke for TVet. Jeg håber, forestillingen her og mødet med mennesker, der netop har været gennem forfærdelige ting, kan sætte nogle andre tanker i gang og give fornyet fokus på det, som det virkelig handler om.«

»Uropa – en asylballet« rammer publikum på et tidspunkt, hvor antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, er vokset markant, og hvor stramningerne af den danske asylpolitik har afstedkommet voldsomme dønninger både inden for og uden for landets grænser. Men planlægningen af forestillingen begyndte for mere end et år siden.

»Uropa - en asylballet« sætter ord og bevægelse på flygtningenes frygt, længsler og drømme.
»Uropa - en asylballet« sætter ord og bevægelse på flygtningenes frygt, længsler og drømme.

»Dengang havde vi slet ikke forestillet os, at det hele skulle eksplodere så meget, som det har været tilfældet – med den skrækkelige sommer, hvor folk druknede i Middelhavet næsten hver eneste dag, og hvor aviserne har udrullet de skrækkeligeste historier. Det har givet os en masse overvejelser om, hvordan vi skulle gribe forestillingen an, så vi ikke druknede i informationsstrømmen,« siger danser og koreograf Esther Lee Wilkinson, der sammen med kollegaen Tim Matiakis er de kreative kræfter bag Corpus.

Deltagere blev sendt ud

Én af de største udfordringer har været, at selv om det med hjælp fra Dansk Røde Kors er lykkedes at finde asylansøgere, der gerne ville deltage i projektet, har det været usikkert, om de stadig ville være i landet, når forestillingen skulle på scenen.

»Gennem hele forløbet har det været en smertelig præmis, at vi aldrig helt vidste, hvem der var med eller ikke med. Om folk fik lov til at blive i Danmark eller ej,« siger Christian Lollike.

Den Kongelige Ballets eksperimentalkompagni Corpus står sammen med dramatikeren Christian Lollike bag forestillingen »Uropa - en asylballet«, hvor seks asylsøgere er på scenen sammen med professionelle balletdansere.
Den Kongelige Ballets eksperimentalkompagni Corpus står sammen med dramatikeren Christian Lollike bag forestillingen »Uropa - en asylballet«, hvor seks asylsøgere er på scenen sammen med professionelle balletdansere.

Så sent som i september, da de troede, der var samlet et hold og så småt var gået i gang med at forberede forestillingen, blev en af deltagerne således pludselig sendt ud af landet, og kort tid efter gik yderligere to deltagere under jorden efter at have fået afslag på asyl.

»Derfor har vi måttet gribe det an på en helt anden måde end med »I føling«, siger Tim Matiakis med henvisning til Corpus og Sort/Hvids Reumert-belønnede forestilling »I føling – en krigsballet« fra 2014, hvor fysisk og psykisk invaliderede krigsveteraner var på scenen sammen med kongelige balletdansere.

»Dengang havde vi det hele planlagt, inden prøverne begyndte. Her startede vi næsten helt blanke, vi vidste ikke, hvilke historier de enkelte deltagere havde at foretælle, og hvad de kunne byde ind med, vi vidste dårligt nok, hvem der skulle være med. Det har betydet, at da vi for alvor kom i gang efter jul, er næsten hele forestillingen arbejdet op fra bunden under prøverne.«

Kvælningsangsten, når man sidder tæt stuvet sammen i lastrummet på et skib på vej over Middelhavet - sat i scene i af dansere og asylansøgere i »Uropa - en asylballet«.
Kvælningsangsten, når man sidder tæt stuvet sammen i lastrummet på et skib på vej over Middelhavet - sat i scene i af dansere og asylansøgere i »Uropa - en asylballet«.

Det har til gengæld givet de seks asylansøgere, der er endt med at være med i forestillingen, mulighed for at deltage meget aktivt i den skabende proces. De har været med til at skrive replikker og foreslå musik og bevægelser, som udtrykker netop deres flugtoplevelser, og de har fået lov til at gå på jagt i Det Kongelige Teaters kostumelager.

»Vi har været meget heldige at møde nogle mennesker, som tilfældigvis er meget dygtige og kan en masse kunstnerisk,« siger Esther Lee Wilkinson.

Fordi man er flygtning, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan integrere sig i samfundet, mener Salam Susu og Elian Dawood, der begge er musikere og asylansøgere fra Syrien.
Fordi man er flygtning, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan integrere sig i samfundet, mener Salam Susu og Elian Dawood, der begge er musikere og asylansøgere fra Syrien.

Kun verdensdelen til forskel

Salam Susu og Elian Dawood har været i Danmark i mindre end fem måneder. Parret på 32 og 40 år er flygtet fra borgerkrigen i Syrien. Begge er uddannet musikere, hun spiller klaver, han violin. Indtil borgerkrigen brød ud, levede de et »helt almindeligt liv« i hjembyen Homs, hvor de begge arbejdede på universitetet. Men da borgerkrigen brød ud, blev situationen uholdbar for dem, ikke mindst fordi Salam kommer fra en kristen familie, mens Elian er muslim. Til sidst valgte de flugten.

»Vi har været heldige. Det tog kun 14 dage at komme til Danmark, og nu har vi fået mulighed for at være med i dette projekt sammen med en masse dejlige, professionelle mennesker – og på dette teater, der må være enhver borgers drøm,« siger Salam Susu.

Violinuddannede Elias Dawood fra Syrien har altid drømt om at stå på scenen og spille i en rokoko-dragt - det får han mulighed for i »Uropa - en asylballet«.
Violinuddannede Elias Dawood fra Syrien har altid drømt om at stå på scenen og spille i en rokoko-dragt - det får han mulighed for i »Uropa - en asylballet«.

»I begyndelsen var jeg virkelig bange over at skulle stå på en scene og tale til en offentlighed, der ser dig som en komplet fremmed og ikke ved noget som helst om dig. Men det er vigtigt at vise, at fordi man er flygtning, er det ikke ensbetydende med, at man er et uuddannet menneske, som ikke er i stand til at integrere sig i samfundet. Jeg er i høj grad i stand til at integrere mig, jeg er ikke én af dem, som dræber og gør alle mulige dårlige ting, jeg er her for at blive en del af jeres samfund. Og jeg er menneske nok til at få den mulighed.«

For holdet bag »Uropa« er det da også håbet, at forestillingen kan få os til at fokusere mindre på modsætningerne og mere på de ting, som asylsøgere og alle andre har til fælles.

»Jeg håber, man forstår, at det kunne lige så godt være én selv, der stod på en scene i Syrien,« siger Esther Lee Wilkinson. Og Tim Matiakis fortsætter: »Det er kun verdensdelen, vi bor i, som er anderledes. Hvis krigen og ustabiliteten var kommet her, ville det være os, der var på flugt. Jeg er selv blevet meget berørt ved tanken om, hvordan jeg selv ville blive mødt, hvis jeg kom til et andet land som flygtning.«

Syriske Elian Dawood, har altid drømt om at stå på en scene iført rokokofrakke og pudderparyk. Det fik han lejlighed til, da asylansøgerne gik på jagt i Det Kongelige Teaters kostumelager.
Syriske Elian Dawood, har altid drømt om at stå på en scene iført rokokofrakke og pudderparyk. Det fik han lejlighed til, da asylansøgerne gik på jagt i Det Kongelige Teaters kostumelager.

»Uropa – en asylballet« spiller på Det Kongelige Teaters A-scene på Kongens Nytorv 29. januar-14. februar. 2.-3. februar på Aarhus Teater og 4.-5. februar på Gram Slot.

Forestillingen er instrueret af Christian Lollike, koreografi Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis, musik Mikkel Hess. Læs mere på kglteater.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.