Anmelder kårer »Borgen« som årets TV-serie

The Telegraphs TV-anmelder udvælger danske »Borgen« som den bedste TV-serie i 2012.

Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen i »Borgen« som statsminister Birgitte Nyborg.
Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen i »Borgen« som statsminister Birgitte Nyborg.

Et blik ind i magtens fiktive korridorer i hælene på Danmarks første kvindelige statsminister i form af skuespillerinden Sidse Babett Knudsen i TV-dramaserien »Borgen« har begejstret den britiske avis The Telegraphs TV-anmelder Patrick Smith, der har udvalgt årets fem bedste TV-serier.

Han placerer således »Borgen« i top.

- Scenen i København i magtens fiktive korridorer, hvor man følger, hvordan Danmark får sin første kvindelige statsminister Birgitte Nyborg (en fremragende Sidse Babett Knudsen) – samt det, hun må ofre for at fastslå sin position, giver et klogt, spændende og hjerteskærende resultat, skriver anmelderen Patrick Smith om den danske TV-serie.

Han betegner derudover Borgen som en serie, der viste sig at blive Danmarks svar på den amerikanske TV-serie »The West Wing« – eller på dansk »Præsidentens mænd«, efter det oprindeligt blot blev forventet, at den skulle give lidt opmuntring til de TV-seere, der var kede af, at den ligeledes populære »Forbrydelsen« var slut.

På Patrick Smiths liste over favorit-TV-serier i 2012 bliver Borgen efterfulgt af »The Hollow Crown«, »Girls«, »Parade’s End« og Emmy-vinderen »Homeland«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.