Årets 10 bedste plader - Herhjemme

De 10 bedste plader herhjemme i følge Thomas Søie Hansen og Jeppe Krogsgaard Christensen.

1. Peter Sommer1. Peter Sommer
»Til Rotterne Til Kragerne Til Hundene«

Det har længe kun været et spørgsmål om tid, før Peter Sommer ville begave sine lyttere med et dansksproget mesterværk. »Til Rotterne Til Kragerne Til Hundene« kommer så tæt på som næsten muligt. Sommer synger bedre end nogensinde, og man må kreditere og hylde den både begavede og sympatiske skanderborgensers musikalske udvikling. Der forsøges mere, rockes mere, stedvist tilmed rigtigt igennem. Og i de mest melankolske og lavmælte passager står hans lyriske billeder nærmest stille. Det skaber stemninger så intense, at hårene rejser sig over hele kroppen.