40 medier udlover ny milliondusør på Salman Rushdies hoved

Iranske medier udlover kæmpesum for at slå De sataniske vers-forfatteren Salman Rushdie ihjel.

Salman Rushdie har levet under trusler om dødsvold, siden han udgav »De sataniske vers« i 1989 - hvilket udløste en fatwda mod ham fra Irans daværende hersker, Ayatollah Ruhollah Khomeini. Foto: Scanpix
Salman Rushdie har levet under trusler om dødsvold, siden han udgav »De sataniske vers« i 1989 - hvilket udløste en fatwda mod ham fra Irans daværende hersker, Ayatollah Ruhollah Khomeini. Foto: Scanpix

40 iranske medier er gået sammen om at udlove en dusør på godt fire millioner kr. til den, der slår den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie ihjel.

Den britiske avis Independent skriver, at det statslige iranske nyhedsbureau Fars News Agency har meddelt, at nyhedsmedierne samler penge ind for at nå op på beløbet. Fars News Agency har således doneret godt 250.000 kr. til formålet. Bureauet er tilknyttet Den islamiske revolutionære garde i landet, der tilhører den mest yderliggående politiske bevægelse i Iran. Med de nye fire millioner kroner samt tidligere indsamlede beløb når dusøren nu op på et anseeligt millionbeløb.

Meddelelsen om dusøren falder samtidig med årsdagen for den fatwa, der blev udstedt af Irans daværende hersker, Ayatollah Ruhollah Khomeini. Denne fatwa, der betyder en dødsdom og forbandelse, blev udstedt af Khomeini 15. februar 1989 for Rushdies roman »De sataniske Vers.«

Forlægger stukket ihjel

Dengang krævede Khomeini forfatterens død og tillige død over alle, der havde været involveret i udgivelsen af romanen. Fatwaen resulterede da også i flere dødsfald, således blev den japanske oversætter af »De sataniske Vers«, Hitoshi Igarashi, stukket til døde.

Den italienske oversætter, Ettore Capriolo, blev også stukket ned, men overlevede. Og romanens norske udgiver, William Nygaard, blev skudt tre gange i ryggen uden for sit hjem i Oslo, men overlevede også. Den tyrkiske oversætter Aziz Nesin undslap med nød og næppe et brandattentat i 1993, hvor 37 mennesker blev indebrændt på et hotel.

I 1998 udtalte Irans præsident, Mohammad Khatami, at fatwaen var afsluttet, men den blev ikke offcielt ophævet. Da Salman Rushdie i 2007 blev adlet i Storbritannien, medførte det demonstrationer i Teheran, og Rushdie måtte atter gå under jorden og beskyttes af livvagter.

I 2015 boycottede Iran deltagelse i den internationale bogmesse i Frankfurt, fordi Rushdie skulle deltage, og det iranske styre opfordrede andre muslimske lande til ligeledes at boycotte messen.

Irans vicekulturminister, Seyed Abbas Salehi, udtaler til Fars News Agency, at fatwaen er en religiøs bestemmelse, der aldrig kan udløbe eller forældes. »De Sataniske Vers« er forbudt i blandt andet Indien, Sudan, Bangladesh og Sydafrika.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.