250 års dansk teatertradition lukker og slukker

Lige siden Det Kongelige Teaters første år har nationalscenen skabt sine egne kulisser efter traditioner, der kan føres tilbage til renæssancen og Michelangelo. Traditioner og kunstnerisk kvalitet, der ifølge fagfolk risikerer at gå tabt, når Scenografisk Værksted lukker 1. august.

Christian Friedländers nytænkende scenografi til »Jeppe på Bjerget« i 2010 – her med Henning Jensen som Jeppe i baronens overdådigt dekorerede gemakker – er et eksempel på det unikke samarbejde mellem scenograf og værksted. Foto: Christian Friedländer.
Christian Friedländers nytænkende scenografi til »Jeppe på Bjerget« i 2010 – her med Henning Jensen som Jeppe i baronens overdådigt dekorerede gemakker – er et eksempel på det unikke samarbejde mellem scenograf og værksted. Foto: Christian Friedländer.

»Det er jo ikke meningen, at det her skal ses tæt på!«

Rasmus Brandt dypper den langskaftede pensel og smører mere maling ud på det 100 kvadratmeter store stykke lærred, der ligger spændt ud på malersalens gulv i Det Kongelige Teaters scenografiske værksted på Refshaleøen i København.

Umiddelbart minder hans bestræbelser da også mest om tilfældige smørerier hen over strimler af hvid malertape. Men når det er færdigt og kommer på scenen, vil det til forveksling ligne fornem italiensk marmor i scenografien til forestillingen »Nordisk Fjer« i Skuespilhuset.

Ved siden af Rasmus Brandt arbejder to af hans kolleger på det farvestrålende bagtæppe til komedien »Barselsstuen 2.0«, og i tapetserersalen ved siden af er der fuld gang i produktionen af kunstfærdige, lyserøde flamingoer til »Alice i Eventyrland«, der bliver Det Kongelige Teaters store familieforestilling til jul.

I mere end 250 år har Det Kongelige Teater fremstillet sine egne kulisser og malede bagtæpper, der har fremmanet illusionen om alt fra svimlende bjerglandskaber og oprørt hav til borgerskabets fine stuer eller den mødding, Jeppe lander i, når han bliver smidt ud af baronens seng. Men 1. august er det slut. For at imødekomme politikernes sparekrav, der over de næste fire år beskærer Det Kongelige Teaters budget med 35 mio. kroner, har ledelsen valgt at lukke Scenografisk Værksted og fremover udlicitere alle scenografiske opgaver.

Det vækker bekymring, ikke kun blandt værkstedets knap 50 medarbejdere, der går en usikker fremtid i møde, men i lige så høj grad blandt de scenografer, der er afhængige af et tæt samarbejde med dedikerede fagfolk, som kan gøre deres ideer til virkelighed på scenen.

»At skabe en scenografi er meget mere end solidt håndværk i klassisk forstand. Forståelsen for det kunstneriske udtryk på scenen, herunder samspillet med lys, lyd, kostumer og instruktion, er væsentlige parametre, når der skal skabes scenografier i den internationale kaliber, som vi alle forventer af Det Kongelige Teater,« skriver Steffen Aarfing, bestyrelsesmedlem i Danske Scenografer, i et debatindlæg i Berlingske i dag.

Her opfordrer han politikerne til at melde klart ud, hvordan man vil sikre, at den kunstneriske kvalitet bevares, når Scenografisk Værksted lukker.

»Hvordan vil de få dem (de kunstneriske forhold, red.) skrevet ind i en udbudskontrakt med en ekstern leverandør, som overtager det scenografiske værksted? Kan man overhovedet det, eller må vi vænne os til tanken om, at vi fremover må undvære essentielle kunstneriske processer i skabelsen af nye opsætninger på Danmarks nationale scene?« spørger han.

Fra vision til kunst

For Rasmus Brandt og hans kolleger på Scenografisk Værksted kom meddelelsen om lukningen som et chok. Det er kun 10 år siden, at alle Det Kongelige Teaters værkstedsfunktioner – teatermalere, tapetserere, snedkere og smede – blev samlet i den gamle B&W-hal på Refshaleøen, der var blevet indrettet for 130 mio. kroner.

»Huslejen er dyr, og vi var forberedt på, at vi måtte flytte til et mindre og billigere sted, men vi havde aldrig drømt om, at man ville nedlægge hele funktionen. Og slet ikke malersalen, som jo er noget, man kun har på et teater,« siger Rasmus Brandt og uddyber:

»En teatermaler er ikke i sig selv kunstner, men takket være de klassiske teknikker, vi arbejder med her på malersalen, kan vi gøre scenografens ideer og visioner til kunst. Der har været teatermalere på Det Kongelige Teater, lige siden teatret blev grundlagt, og i dag er vi det eneste sted i landet, der maler tæppedekorationer i klassisk forstand. Ved at lukke Scenografisk Værksted risikerer man at sætte den viden og den kunst, der er oparbejdet gennem en lang, ubrudt udvikling i teatrets historie, over styr. Og når den først er væk, kan vi ikke få den igen.«

Han frygter, at fremtiden for Det Kongelige Teater bliver mere eller mindre serieproducerede kulisser, der køres direkte ind på scenen, som det kendes fra teatre i blandt andet USA og England.

»Det kan man selvfølgelig vælge, men så risikerer du også at få nogle shows, hvor du føler, at du har set det hele før – det stik modsatte af, hvad vi bestræber os på her, hvor vi hver gang forsøger at opnå det unikke og det excellente,« siger han.

»På Det Kongelige Teater skal vi sætte den højeste standard. Hvis vi begynder at sætte barren lavere, og ikke længere går efter et helt og excellent sceneudtryk, hvor alle kunstarter er i særklasse, så mister vi vores eksistensberettigelse.«

»Det er jo vores kulturarv«

Teaterhistorikeren Alette Scavenius er heller ikke i tvivl om, at lukningen af Scenografisk Værksted vil betyde en kunstnerisk forringelse for Det Kongelige Teater.

»Selvfølgelig er det ikke sådan, at der ikke kommer scenografier på scenen. Du kan sagtens få lavet en pæn og ordentlig scenografi i Kina, som fungerer fint. Og når du sidder i salen, vil du næppe med det blotte øje kunne se, om der er brugt moderne eller originale teknikker. Men helhedsudtrykket vil alligevel være et andet,« siger hun.

»Det Kongelige Teater skal yde det ypperste. Det er jo vores kulturarv, det handler om. Hvis nationalscenen ikke bevarer vores kulturarv, så ved jeg ikke, hvem der kunne gøre det.«

Derfor er hun også bekymret for, hvad der skal ske med teatermaleruddannelsen, der hidtil som det eneste sted i Danmark har været tilbudt på Det Kongelige Teater.

»Man uddanner i nogle meget gamle teknikker, som stammer helt tilbage fra renæssancen, teknikker, som Michelangelo har opfundet, og som giver nogle helt særlige effekter. Den uddannelse risikerer vi at miste, når Scenografisk Værksted lukker,« siger hun.

Både Alette Scavenius og Rasmus Brandt forudser, at der vil opstå praktiske problemer, når teatret skal modtage færdigproducerede scenografier fra en ekstern leverandør.

»Alt skal planlægges til mindste detalje, inden man sender tegningerne af sted, for at sikre, at scenografien passer, og undgå en masse spildtid,« siger Alette Scavenius, mens Rasmus Brandt er bekymret for, om sikkerhedskravene kan overholdes af producenter, der ikke kender Det Kongelige Teaters scener så indgående som de nuværende medarbejdere.

Sparer 10 mio. årligt

Teaterchef Morten Hesseldahl lægger ikke skjul på, at hvis teatrets økonomi havde set anderledes ud, var beslutningen om at nedlægge Scenografisk Værksted næppe blevet truffet.

»Der er en stor faglighed, som vi meget nødig vil miste. Og der er en risiko for, at det sker,« siger han. »Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at opretholde den faglighed. For det er jo det, der gør os til et kongeligt teater, at vi også på det område kan levere i top.«

Det har været inde i overvejelserne at nøjes med at opsige det meget dyre lejemål på Refshaleøen og etablere værkstedet et andet sted. Men i den nuværende økonomiske situation ville det ikke være en forsvarlig løsning, mener Morten Hesseldahl.

»I en tid, hvor vores økonomi hele tiden bliver skåret til, som den bliver i disse år, er det meget afgørende, at vi ikke går helt i knæ på grund af for mange faste omkostninger,« siger han. »Derfor har vi fundet det klogest, at vi ikke er forpligtet på faste omkostninger til et produktionsværksted af en bestemt størrelse med de faste ansættelser og afskrivninger på maskiner, det indebærer, men udelukkende betaler for det, vi bestiller.«

Det koster cirka 15 mio. kroner årligt at drive Scenografisk Værksted, og Morten Hesseldahl regner »lidt konservativt sat« med, at lukningen vil spare teatret for cirka 10 mio. kroner om året.

Arbejdet sendes i udbud i begyndelsen af marts, og ambitionen er at lægge hovedparten af opgaverne hos den samme leverandør. Morten Hesseldahl forventer, at de virksomheder, der byder ind, vil være interesserede i både at overtage en del af de centrale fagligheder fra Scenografisk Værksted og i at videreføre teatermaleruddannelsen.

»Med så stor en ordre vil det være utænkeligt, at leverandøren har kapaciteten i forvejen. Derfor vil det være i både vores og leverandørens interesse, at de kan overtage nogle mennesker, som kender huset her, og som har de fagligheder, vi efterspørger,« siger han. »Vi vil også beholde nogle medarbejdere her i huset, som kan modtage produktionerne og være med til at kravspecificere de opgaver, som skal leveres.«

I første omgang kigges der efter danske produktionshuse, men Sverige og Tyskland kan også komme i spil.

»Vi er optaget af, at dem der byder sig til, både skal kunne levere høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris,« siger Morten Hesseldahl. Han køber ikke argumentet om, at eksterne leverancer skulle gøre Det Kongelige Teater mindre »kongeligt«, men erkender, at det vil kræve en ekstra indsats at sikre et fortsat højt niveau.

»Det er jo set før i verdenshistorien, at teatre får leverancer udefra – det har vi også selv fået, for eksempel når vi laver co-produdktioner med andre teatre,« siger han.

»Men det er klart, at vi kommer til at arbejde på en anden måde, når vi ikke længere har det tætte samarbejde og kan improvisere os frem. Vi kommer til at kigge på vores interne forretningsgange, vi skal blive skarpere til at formulere vores forventninger og på forhånd være mere klar på, hvad der er de kunstneriske visioner.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.