Kunstrådet hædrer Lars Bukdahl fra Weekendavisen med dets formidlingspris og 100.000 kr.
24. november 2008, 15:38
Digter og kritiker på Weekendavisen Lars Bukdahl er den første modtager af Kunstrådets Formidlingspris på 100.000 kr.
Prisen går til en person eller redaktion, som i særlig grad har bidraget til den kritiske kulturjournalistik eller har præsteret en selvstændig, nyskabende kunstformidling inden for massemedierne.
Lars Bukdahl får prisen for sit store engagement.
- Vi giver Lars Bukdahl prisen for hans lidenskab, hans begejstring, hans forrygende appetit, hans formidlingstrang, hans produktivitet og store viden, hans evne til at brænde igennem og sætte en smal form på dagsordenen i et mediebillede, der i stigende grad prioriterer plakatsøjlens overfladiskhed og store mængder af alting, lyder juryens motivering.
/ritzau/

































