SSRI præparater tilfører hjernen en neurotranmitter nogle af os ikke selv laver nok af.
Mennesker der lider ef epilepsi får også lignende medicin, der forhindrer anfald. Hvorfor er det rigtigere at give dem neurotranmittere end at give dem til mig der nu undgår at falde i de sorte huller der med tiden blev større og dybere,
Mit følelsliv er intakt, føler både glæde og sorg, men kan fungere bedre end jeg gjorde de første 46 år af mit liv.Indtl da har jeg brugt mange penge på psykologer og andre behandlere.

Jeg forstår ikke kritikken mod kronikken. Det er meget velkendt hvad han skriver. Det er måske nyt for mange fordi danske læger ikke er så meget fremme i skoene med uenighed og kritik. Men det er på tide at psykiaterne ikke fr lov at være enerådende.

Jeg husker udmærket hvordan psykiatrien gennem 1990'erne fik lov at dominere nyhedsbilledet med deres meninger om at man nærmest ikke kunne stoppe nok lykkepiller i folk, og at de var helt uskadelige. Båret frem af alle de offentlige oplysningskampagner, apotekernes blad Helse, patientforeninger (som taler systemets sag) osv.

Dan The Man: Ordet lykkepiller har nu i mange år været den folkelige betegnelse for SSRI, en bestemt slags antidepressiver, som kom frem for godt 20 år siden. Der liggerikke noget useriøst i ordet. Jeg tror det er nødvendigt med et dagligdags ord, da debatten ellers skulle jonglere med begreber som SSRI, MAO-hæmmere og tricykliske midler. Som kun fagfolk ville kunne forstå.

Otto Kjærgaard: Nej, psykiatere er ikke den højeste sagkundskab. De ved noget om hvorfor de ordinerer pillerne, men ikke ret meget om hvordan de egentlig virker. Spørg derfor hellere en neurolog eller en intern mediciner. Kronikkens forfatter er professor i intern medicin.

Alt for længe har psykiatrien og dens elastik-begreber domineret emnet. Psykiatrien er efterhånde helt løsrevet fra lægekunsten. De har da godt nok gennemgået medicinstudiet engang, men en psykiater er nærmest blevet til en læge som har glemt alt om lægevidenskab.

Det er dybt og inderligt useriøst, at kalde antidepressiva for "lykkepiller". Det er altså ikke narkotika eller berusende midler, man indtager, men piller hvis virkning er stabiliserende på humøret. Faktisk er ordet "lykkepiller" decideret forkert, da det rent faktisk (for visse præparaters vedkommende) faktisk dræber ens evne til at føle almindelige følelser andet end måske i meget kort tid ad gangen.

Efter selv at have været på antidepressiva i flere år - nu på mit andet præparat - kan jeg roligt skrive under på, at det kan være dybt ubehageligt at miste netop følelserne. Jeg forstår godt, at indlægssedlerne advarer mod selvmordstanker og tanker om selvskadelige handlinger (primært hos unge), for som sagt, så er det ikke rart at gå rundt i en slags tilstand af tomhed!

Så: Vær rar, som en seriøs avis, at droppe begrebet "lykkepiller", tak. Om ikke andet, så af respekt for os, som er så uheldige at leve med at skulle indtage dem!

Den sidste måned har pilleglasset været fyldt med screendumps fra DR`s »Danmark på piller«. Det har fået specialister såvel som lægfolk til at logge ind i debatten. – Og der er (1) medicineringsparadigmer og (2) sindelagsparadokser nok at tage fat på.

Ad (1): normalt siger man, at tryk avler modtryk, iflg. C. Gøtzsche et det just omvendt med lykkepillen. Jo større et præparat-tryk, des mere lokkes man og giver efter

Ad (2): i rækken af usikkerheder, er et dog sikkert: hver dag tager en halv million danskere psykofarmaka … og samtidigt klassificeres vi danske år efter år som ´verdens lykkeligste folk og fæ´.

Det giver stof til eftertanke.

”… Og Ja, eksistensen kan stikke med sin od; ondt det gøre. Søg da det gode, for livet er en tveægget duet …”

Derfor - I bipolære svingninger – tjek Youtube og robotek:

http://youtu.be/WlDOa7ePPPY

Le Berthélaine – dansk kunstner, forfatter og kritiker

Mig bekendt føres der ikke regnskab med om bilist er på lykkepiller.

Men jeg gætter på, at statistisk materiale måske kunne gøre bil kørsel og lykkepiller ulovligt.

NB: Der er løgn og så er der statistik!
Statestik kunne måske også påvise at en maniker, bør være på lykkepiller for at måtte køre bil :-) .

Efter at have læst nedenstående kommentarer synes jeg det er påfaldende, at de, der faktisk har erfaring med antidepressiver er meget positive. Det samme gælder undertegnede. Jeg har fuldt ud accepteret, at jeg har stor glæde af medicinen for at stabilisere mit sind. Selvfølgelig kunne jeg også bare lære at værdsætte mine nedture (som jeg læser at Peter G. lægger op til) - men hvorfor? Hvorfor skal jeg ikke have lov til at komme op "på samme niveau" som en gennemsnitsglad dansker, når det nu er muligt? Hvorfor skal jeg bare acceptere, at jeg af natur er et tungsindigt menneske, når der nu er hjælp at hente? Mit ønske er, at debatten faktisk tog udgangspunkt i brugernes oplevelser med medicinen - snarere end de medicinforskrækkede, der kun ser alle farerne. Personligt er jeg meget,meget taknemmelig over at jeg nu kan leve uden angst, og have masser af overskud til min familie og mit arbejde.

Nu har jeg læst og læst...men fatter ikke at man siger at antideressiva er lykkepiller.Jeg for mit vedkomne får Cymbalta og Lyrica. Mod angst og antidepression..og for personlighedsforstyrrelse.
Jeg har været indlagt på psykiatrien og har fået electro-chok. Jeg kan ikke ligefrem sige at det på nogen måde har givet mig lykke..Ja jeg har bivirkninger så som nedsat sexlyst. Men det er der jo ikke noget at gøre ved (for mig og manden). Vi elsker jo hinanden uanset da vi ved at det er medicinen der gør dt..Jeg har gået med en livslang deoression siden barndommen..og jeg kan kun nikke genkendende af det min psykiater fortalte mig...JEG vil under ingen omstændigheder af med mit medicin da jeg er enormt bange for at komme derhen igen hvor det hele startede..med et selvmordsforsøg...
Men jeg har da aldrig haft de store bivirkninger af min medicin..Jeg tror det er noget der ligger til personens forsvar hvordan medicinen har sine bivirkninger...
Jeg er bestemt ikke den klogeste hvad medicin angår..men ved at mit gør at jeg bedre kan fungere i hverdagen..Uden mit medicin ville jeg bare sidde i stolen hele dagen og ja lave ingenting.

Så NEJ det er ikke "LYKKEPILLER" de skal hedde.

Hej.

1. LYKKEPILLER:

Da jeg har lidt af - og stadig lider - af angst, får jeg dagligt 40 mg af den såkaldte "lykkepille" Seroxat/Paroxetin. Dem skal jeg tage hele mit liv. Og det selvom jeg er bange for bivirkninger ved mange års brug.

Jeg vil give flere af debat-deltagerne ret i, at betegnelsen lykkepiller er en uheldig og misvisende betegnelse. Men det er nu engang den betegnelse, som de største del af befolkningen kender. Så jeg vil opfordre medierne til at holde fast i denne betegnelse.

Man kan ikke kalde det SSRI/SNRI-medicin. Det kender folk jo ikke.

Man kan heller ikke kalde den (nyere) antidepressions-medicin. For SSRI/SNRI- medicin bruges også mod angst og bruges måske stadig mod OCD . (OCD er tvangsmæssige tanker og handlinger).

Så til de personer, der mener, at det skal hedde noget i retning af anti-depressions-medicin vil jeg spørge: Mener I, at depression er en finere og mere vigtig sygdom end angst og OCD? Nej, det ved jeg selvfølgelig godt, at I ikke mener. Men jeg håber, at I forstod min pointe.

Jeg synes, at pillerne skal hedde de såkaldte "lykkepiller".

2. KAT - KOGNITIV ADFÆRDS TERAPI:

En del personer med angstproblemer vil have gavn af den form for psykoterapi, der kaldes KAT - Kognitiv Adfærds Terapi. Angstklinikken på Rigshospitalet, Angstforeningen med flere har udtalt sig positivt om denne behandlingsform.

Desværre har den enkelte angst-plagede person alt for svært ved at få KAT hos en psykolog eller psykiater. Det bør der gøres noget ved. Ellers må man jo ty til de såkaldte "lykkepiller", der da også er en mulighed.

3. ELEKTRO-SHOCK:

En debat-deltager udtaler sig meget negativ om elektro-shock. Og det er da også rigtig, at nogle patienter får hukommelsessvigt. Men for mange er elektroshock en god og meget effektiv behandling.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Endnu engang står SSRI- præparaterne forskud og endnu engang bliver der kun talt om lykke og depression. SSRI præparaterne bliver brugt mod så mange flere ting end depressioner og at skue det hele over en kam er virkeligt at se på et træ i skoven og vurdere dette. Mange mennesker med angstsygdomme som OCD og Posttraumatisk Stress tager også SSRI produkterne. Hvad angår effekten af dem? Så, syntes jeg at man skulle nær studere de tilfælde, hvor folk er holdt op bare for at få det dårligere. Ja, det er rigtigt at mange måske bliver stemplet depressive uden at være det, men der er også mange der er depressive, har angst, OCD, følger af autoimmunitet og andre ting som er behandlingskrævende med SSRI produkterne. Hvis man har et problem med medikamenterne, skulle man arbejde mere seriøst på at få den anden del af behandlingen op at stå - nemlig det at folk ret faktisk kan komme til en psykolog, hvilket jo står for egen regning i dag. Jeg syntes at angribe SSRI produkterne er en overfladisk tilgang, når man bør se på roden af mange af problemerne i stedet og give andre løsningsmodeller før man skyder løs på det eneste alternativ der er for mange mennesker!

Medicin gør fremskridt, der er ingen sunde mennesker mere, men en læge er bedst som gammel, en sagfører som ny.