Kronikken

Vietnam – fra asken til ilden

I dag er det 40 år siden, at en kampvogn bragede igennem præsidentpaladsets porte i Saigon og markerede afslutningen på Vietnamkrigen. Da støvet havde lagt sig, var det et splittet og ødelagt land, vietnameserne vågnede op til. 40 år efter er Vietnam et økonomisk vækstlokomotiv i Asien.

Vietnameserne kan i dag fejre, at det er 40 år siden, at Vietnam-krigen sluttede. Foto: Nam Hoang Dihn/AFP
Vietnameserne kan i dag fejre, at det er 40 år siden, at Vietnam-krigen sluttede. Foto: Nam Hoang Dihn/AFP

Vietnam har på få årtier gennemført en imponerende social og økonomisk rejse. Da landet rejste sig fra asken efter krigen, var der ingen, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at Vietnam i dag ville være en vigtig aktør i Sydøstasiens udvikling og et blomstrende vækstmarked.

En hårdtarbejdende, ambitiøs befolkning med et stærkt entreprenørgen har stået i spidsen for et velstandsløft, som få andre lande kan matche. I procenter har Vietnam de seneste 20 år løftet flere ud af fattigdom end Kina og Indien. Selv i de mest afsidesliggende dele af landet har befolkningen fået del i væksten, bedre jobmuligheder og adgang til uddannelse og sundhed.

Vietnam tog de første skridt i retning af markedsøkonomi i 1986 og de seneste 20 år har den økonomiske vækst ligget på mellem fem og syv procent om året. Først og fremmest baseret på produktion til eksport, hvor udenlandske og vietnamesiske firmaer så mulighederne i det store udbud af billig arbejdskraft. Møbler, tekstiler og sko fra Vietnam er i dag et hverdagssyn på forretningshylderne i USA og Europa.

I dag udfordres Vietnam af andre lande i regionen på lavere lønninger og produktivitet. Regeringen investerer derfor massivt i en reform af undervisningssystemet med henblik på at opgradere arbejdskraften. Samtidig udfoldes store bestræbelser på at tiltrække flere højteknologiske virksomheder til Vietnam. Samsung, Intel, LG og Microsoft er eksempler på virksomheder, der skal bidrage til at løfte vietnamesiske produkter op i værdikæden.

Den vietnamesiske økonomis store hovedpine er de statsejede virksomheder. Mange er præget af dårlig ledelse og korruptionssager. Virksomhederne er nært forbundet med kommunistpartiets top, og selv om der er enighed om, at de bør åbnes for private investorer og professionel ledelse, bevæger reformerne sig med skildpaddefart.

Vietnam vil de kommende år være en af de hurtigst voksende økonomier i Sydøstasien. Væksten forventes at ligge på omkring 6.5 procent om året, men potentialet er langt større, hvis der blev taget fat i de statslige virksomheder. I løbet af de kommende måneder forventer Vietnam at indgå en frihandelsaftale med EU, og ikke mindst den kommende aftale med transatlantiske lande, (TPP – Trans Pacific Partnership), forventes at sætte yderligere skub i den vietnamesiske økonomi.

Læs også: »Agent-orange« og brevet til Obama

Kommunistpartiet baserede de første år efter krigen sin legitimitet på sejren over USA. I dag er det evnen til at sikre social og økonomisk fremgang for befolkningen, der er partiets fundament.

Partiet har mange strømninger, bl.a. i forhold til liberaliseringen af økonomien og forholdet til Kina, men familieforhold, netværk og tillidsrelationer vejer tungere i vietnamesisk politik end politiske holdninger.

Den pragmatiske økonomiske politik er blevet kombineret med en stærk politisk og social kontrol. Andre partier tillades ikke, og sikkerhedspolitiet slår i perioder hårdt ned på enkeltpersoner, herunder bloggere, der udfordrer partiets magt­monopol. Partiet har dog været i stand til at vise fleksibilitet, når der var behov for det, og så længe partiet »leverer« job og fremskridt for størsteparten af befolkningen, er der intet, der for alvor truer dets eksistens.

Korruptionen synes at være kommunistpartiets største udfordring. Korruptionen er en pestilens i den almindelige viet­namesers dagligdag. Ydelser, der normalt er gratis inden for sundheds- og uddannelsesområdet, skal der ofte »betales« for. Ellers er der ingen garanti for behandling eller gode karakterer i skolerne. Regeringen har indtil nu kun gjort symbolske forsøg på at komme korruptionen til livs.

Vietnams udenrigspolitik styres først og fremmest af forholdet til Kina, den store nabo i nord. Kina er Vietnams største samhandelspartner, og der er tætte relationer mellem de to kommunistpartier. Samtidig er territorialstridighederne i Det Sydkinesiske Hav Vietnams største udenrigspolitiske udfordring, der ofte skaber spændinger mellem landene.

Det er bl.a. i lyset af disse spændinger, at den hastige forbedring af samarbejdet mellem USA og Vietnam skal ses. I år fejrer USA og Vietnam 20-året for genoptagelsen af de diplomatiske forbindelser, og forholdet er bedre end længe. I oktober 2014 lettede den amerikanske regering på embargoen mod salg af våben til Vietnam. Vicepremierminister Pham Binh Minh talte om en »symbolsk« handling, men et vigtigt skridt i retning af en normalisering af det bilaterale samarbejde.

Personligt var det en sejr for Pham Binh Minh. Hans far, Nguyen Co Thach, var en af hovedarkitekterne bag Paris-fredsaftalen, der førte til den amerikanske tilbagetrækning fra Vietnam i 1973. Thach blev senere udenrigsminister og arbejdede ihærdigt på at forbedre relationerne til Vesten og ikke mindst USA. Han lagde ikke skjul på sin mistro over for Kina. Det kostede ham efter sigende posten og medlemskabet af Politbureauet i slutningen af 1980erne, hvor partiet ønskede at styrke relationerne til Kina. Pham Binh Minh viderefører nu farens ønsker om at styrke relationerne til USA.

Persongalleriet på den amerikanske side er også interessant. De gamle Vietnam-veteraner, udenrigsminister John Kerry og senator John McCain, har ført an i bestræbelserne på at normalisere samarbejdet. Sårene fra krigen er ved at læges, og der samarbejdes i dag om oprydningen af gamle miner og bomber fra krigen, som hvert år koster mange vietnamesere livet. Der er også indledt et samarbejde om at fjerne de store lagre af afløvningsmidlet »Agent Orange« og støtte de mere end en million vietnamesere, der stadig lider af giftens frygtelige konsekvenser. Det første besøg i Washington af en generalsekretær for kommunistpartiet er nært forestående, og det forventes, at præsident Obama vil besøge Vietnam i slutningen af året.

Danmark har en særlig plads i det nyere Vietnams historie. Vi var det andet vestlige land, der anerkendte den (nord)vietnamesiske regering i 1971, og Danmark er et af de lande, der har ydet mest udviklingsbistand til Vietnam i de svære år. Vi er således også det eneste nordiske land, der har etableret et strategisk partnerskab med Vietnam. Aftalen blev underskrevet under det vietnamesiske statsbesøg i 2013 og giver danske institutioner og virksomheder en ekstraordinær god platform for at få del i Vietnams væksteventyr. Samhandlen er markant voksende, og hele 135 danske virksomheder er allerede i Vietnam. Danske kompetencer inden for bl.a. fødevare- og medicinalvareindustrien, grøn omstilling og undervisning efterspørges i stor stil og matcher godt de udfordringer, som Vietnam står over for i de kommende år.

Læs også: Sydøstasien skal aftage danske fødevarer fra russisk boykot

Den 30. april markerer afslutningen af krigen og også genforeningen af nord og syd. Kommunistpartiet har genforenet landet, men der er stadig store forskelle mellem nord og syd. Syd er Vietnams økonomiske vækstdynamo, og virksomhedsejere vurderer, at det er en del lettere at drive forretning i syd. Det går hurtigere og der er »højere til loftet«. Syd har også generelt mere kontakt til USA, Europa og det øvrige Asien end nord. Det afspejler sig markant i livsstilen, som er mere vestligt inspireret.

Mere end 70 procent af den vietnamesiske befolkning er født efter 1975. Denne unge, dynamiske befolkning er storforbrugere af de sociale medier og fokuserer på materielle fremskridt. De dvæler ikke ved fortiden. Det var derfor meget sigende, at et af de populære Hanoi-tidsskrifter for få dage siden følte sig foranlediget til at minde de unge om, hvorfor de i de kommende dage havde udsigt til en lang ferie – pga. af fejringen 40-årsdagen for krigens afslutning og genforeningen!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.