Viden om voldtægt

Karin Helweg-Larsen: At fokusere på forebyggelse er ikke at placere ansvaret for voldtægt hos kvinden. Solide, forskningsbaserede anbefalinger undergraver ikke unge danske kvinders rettigheder.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

En artikel i BT om en overvægt af voldtægtsdømte med anden etnisk herkomst end dansk har været genstand for en række debatindlæg i Berlingske og BT, og jeg er med baggrund i to løsrevne citater bl.a. blevet beskyldt for anløben brug af videnskabelighed og kynisme og for at give ofre for voldtægt et medansvar for ’ugerningen’. (Selsing, Berlingske 29.7.)

Voldtægt er en modbydelig forbrydelse, der ofte medfører tab af tillid til omverdenen, skam, angst, depression og begrænser offerets mulighed for at opbygge og bevare intime og seksuelle relationer. Det gælder både for overfaldsvoldtægt og for ’kontaktvoldtægt’, hvor parterne kender hinanden.

Der er derfor god grund til at forebygge voldtægt med alle midler - og et af midlerne er at reducere risikoen for, at kvinder kommer i en situation, hvor de mod deres vilje udsættes for seksuelle tilnærmelser og for overgreb. Det handler bl.a. om klare signaler om, hvad man ønsker, hvad man har lyst til, og hvad man ikke vil være med til, at kende sine egne grænser og at være agtpågivende om, hvordan den anden part (manden) fortolker situationen.

At anbefale en agtpågivenhed og bevidsthed om mænds signaler - hvad enten de er af samme etnicitet som en selv eller af anden etnicitet - betyder ikke, at kvinden udråbes som den ansvarlige for voldtægten, eller at der tilrådes en særlig påklædning for at forebygge voldtægt fra mænd med anden kulturel baggrund end dansk.

Det Kriminalpræventive Råds anbefaling er: ’Kend dine grænser, sig tydeligt fra og gå sammen med venner hjem fra byen’, se Rådets hjemmeside.

Om kontaktvoldtægt anbefaler Rådet: ’Du skal sige tydeligt fra, hvis dine grænser bliver overskredet. Er der mænd, der opfører sig særligt påtrængende, kan du jo overveje, om det er på tide, at du går et andet sted hen. Det handler også om at lytte til dig selv og dine fornemmelser. Hvis du er sammen med en mand, og dine grænser bliver overskredet, skal du sige tydeligt nej. Det har du ret til, selvom du selv har inviteret ham hjem’.

Hvis voldtægt skal undgås, og hvis risikoen tilsyneladende er særlig høj (i al fald målt ud fra en større forekomst af domfældelser) blandt mænd med anden etnisk herkomst end dansk, er der god grund til at råde kvinder til her at være særlig opmærksom på, hvilke signaler de sender, og til at reagere tidligt på situationer, som gør dem utrygge.

Dette råd undsiger ikke, at en kvindes ’Nej’ altid skal respekteres. Rådet gør naturligvis ikke en pige medskyldig i voldtægt - men kan medvirke til at forebygge voldtægt - og det er dog det vigtigste. Rådet sigter heller ikke mod at kriminalisere etniske minoriteter. Men bl.a. baseret på mine egne mangeårige erfaringer fra retslægelige undersøgelser af ofre og sigtede i voldtægtssager er det åbenbart, at situationer opfattes meget forskelligt, afhængigt bl.a. af opdragelse, erfaring og indsigt, som også har betydning for, hvilke signaler man sender, i hvilke situationer de kan sendes uden uønskede reaktioner, og for tolkningen af signalerne.

Voldtægt er en alvorlig forbrydelse og straframmen er derefter. Straffelovens § 216 fastsætter, at den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil otte år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Sager om kontaktvoldtægt kan være særlig vanskelig at vurdere, voldtægten kan være gennemført uden at anvende fysisk vold, og uden at der er fysiske læsioner som bevis på voldtægt. Den strafferetslige afgørelse, dvs. om den formodede gerningsmand sigtes og evt. dømmes, afhænger i særlig grad af henholdsvis offerets og den formodede gerningsmands troværdighed.

Det er bl.a. derfor, at det kun er en lille andel af voldtægtsanmeldelser, der fører til en dom. I 2010 blev der politianmeldt 429 voldtægter. I alt 291 sager (68 procent) medførte en sigtelse af formodet gerningsmand. Der var blandt disse 291 sager en strafferetslig afgørelse i 227 sager (78 procent af de sager, hvor anklagemyndigheden havde rejst en sigtelse). I 66 tilfælde blev den sigtede fundet skyldig, dvs. kun knap i hvert tredje tilfælde af de sager, hvor der var rejst sigtelse og forelå en strafferetslig afgørelse.

Blandt de 66 dømte gerningsmænd til voldtægt i 2010 blev 56 idømt en ubetinget frihedsstraf, to en betinget frihedsstraf og syv en foranstaltningsdom. I ét tilfælde blev tiltalen siden frafaldet. Det vil sige, at ud af 429 voldtægtsanmeldelser medførte kun 15 procent en friheds- eller foranstaltningsdom.

BT valgte 22. juli at fokusere på, at ’hveranden voldtægt-dømt er udlænding’, og beskrev, at der i 2010 i forhold til antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark var en tre gange højere end forventet forekomst af voldtægtsdomme blandt hvad BT kalder ’udlændinge’.

Jeg blev telefonisk spurgt om mulige forklaringer på denne overvægt af ikke-etnisk danske blandt de domfældte i voldtægtssager og pegede blandt andet på, at den strafferetslige afgørelse i sager om politianmeldt kontaktvoldtægt i høj grad baseres på ofrets troværdighed. Det vil sige om politi, anklagemyndighed og domstol finder hendes vidneforklaring sandsynlig med hensyn til, om samlejet var tiltvunget ved vold eller tilsvarende handling, og om den sigtede havde forsæt om at gennemføre det mod ofrets vilje. I retsvæsenets oplevelse eller anerkendelse af offerets troværdighed som vidne - i forhold til den sigtedes troværdighed som anklaget - indgår der ’genkendelse og identifikation’.

I en undersøgelse fra Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet, ’Var det voldtægt. En undersøgelse af menneskerettigheder og voldtægtssager i Danmark’, blev det påpeget, at nogle gerningsmænd kan formodes at vække større genkendelse og identifikation end andre, og at det er forestillingen om normalitet, der bl.a. er i spil i retsvæsenets vurdering af voldtægtsanmeldelser.

Undersøgelsen er baseret på Camilla Laudrups og Helle Rahbæks gennemgang af politijournaler om voldtægtssager og interview med politifolk, anklagere og bistandsadvokater. Det nævnes i rapporten, at der måske ikke er den samme villighed til at kunne sætte sig ind i, at en person med en anden etnisk baggrund, normdannelse og kulturel baggrund har misfortolket nogle signaler, som hvis det drejer sig om en person med samme kulturelle baggrund som en selv.

Selvom etnicitet er underordnet i forhold til voldtægtsforbrydelsens karakter og natur, bliver det alligevel et element i troværdighedsvurderingen. Der er alt andet lige en større risiko for, at forurettede eller sigtede med en anden etnisk baggrund end dansk bliver misforstået eller slet ikke forstået, når der skal optegnes sandsynligheds- og normalitetsbilleder i forbindelse med at opklare anmeldte seksuelle krænkelser.

Og det kan være en medvirkende forklaring på, at der er en relativ overvægt af ’udenlandske’ mænd blandt dømte i voldtægtssager. Justitsministeriets Forskningsenhed har udfra data om politianmeldt kriminalitet i 1998 vurderet den generelle kriminalitetshyppighed hos personer med indvandrerbaggrund og peger i undersøgelsens konklusion på en skævvridning i de retshåndhævendes myndigheders måde at forholde sig til de etniske minoriteter på.

Britta Kyvsgaard skriver således i artiklen ’Kriminalitet, retshåndhævelse og etniske minoriteter’ i Juristen, november 2001: »Dette er svært at tolke på en anden måde, end at der skrides hårdere ind over for visse etniske minoriteter end over for andre grupper i samfundet.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.