Kronikken

Vi kunne eksportere langt mere

Eksport af serviceydelser udgør 40 procent af Danmarks samlede eksport, men er kraftigt underbelyst i officielle statistikker. Derfor risikerer Danmark at overse vigtige eksportmuligheder.

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Eksporten har de seneste år udgjort en meget vigtig vækstmotor for dansk økonomi, og serviceerhvervene tegner sig for en stadigt større andel af vores eksport. Siden 2005 er salget af danske tjenesteydelser til udlændinge steget med 55 pct. og tegner sig i dag for 40 pct. af den samlede danske eksport. Det skal vi som samfund være glade for. I 2014 bidrog serviceeksporten således med 409 mia. kr. til nationalregnskabet, og det kan der finansieres mange hospitaler, skoler og plejehjem for.

Det kedelige budskab er imidlertid, at Danmark ifølge flere forskningsundersøgelser slæber rundt på et uforløst eksportpotentiale inden for servicesektoren på adskillige milliarder kroner årligt. Vi går derved glip af en mængde højt betalte vidensjob, og vi bliver ikke holdt skarpe af eksponering for global konkurrence i stedet for kun at være aktive på hjemmemarkedet.

Finansministeriet og Produktivitetskommissionen har ellers fremhævet, at netop det pres skaber konkurrencedygtige virksomheder. Alene for perioden 2005-2009 mistede Danmark ifølge en analyse fra CBS 53 mia. kr. og 7,500 arbejdspladser i ikke-realiseret serviceeksport. Det skal vi have gjort noget ved.

Som deltagere i regeringens udredningsarbejde om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik vil Dansk Erhverv og Danmarks Rederiforening derfor foreslå, at regeringen sætter større fokus på at understøtte danske serviceudbydere såsom arkitekter, IT-konsulenter, designere, reklamefolk, privathospitaler og rederier på eksportmarkederne.

Det er en udgift på den korte bane, men det vil være peanuts i forhold til de gevinster, som Danmark kan høste, hvis serviceerhvervene kommer mere ud over rampen internationalt. Det være sig både de direkte gevinster i form af øget eksportindtjening og de indirekte gevinster i form af øget produktivitet hos danske servicevirksomheder via konkurrencen udefra. Vi er samtidig helt på det rene med, at der skal meget mere til end penge.

Der bliver brug for en vedholdende, bredspektret og robust dansk eksport- og udenrigspolitisk indsats både i EU-regi og bilateralt i forhold til vores handelspartnere, hvis projektet skal lykkes. Sagen er nemlig, at tjenesteydelser historisk set har vist sig ikke at rejse lige så nemt som fysiske varer. Selv om servicesektoren i gennemsnit udgør 70 pct. af EU-landenes økonomier, herunder den danske, og står for 90 pct. af jobskabelsen i de 28 medlemslande, udgør serviceerhvervene kun 20 pct. af handlen mellem EU-landene.

Bremseklodserne på den europæiske serviceeksport indebærer et stort velstandstab. Den væsentligste årsag til, at produktiviteten i Europa ligger markant under den amerikanske, er ifølge en konsulentrapport fra McKinsey, at vi på trods af ti-års jubilæet for EUs servicedirektiv næste år fortsat slås med ineffektive, opdelte og protektionistiske servicemarkeder i EU. Der er med andre ord alt for langt fra EUs ambitioner til virkeligheden.

Et konkret eksempel på, hvordan uigennemsigtige nationale særregler hæmmer en dansk servicevirksomhed, er Falck, der har en førende position på markedet for ambulancetjenester i Europa. Det er et stort vækstmarked, og Falck har siden 2010 opbygget en virksomhed i Tyskland, der i dag tæller 2.500 ansatte og genererer en omsætning på over 500 mio. kr. Dette datterselskab har positive afledte effekter for moderselskabet hjemme i Danmark i form af øget beskæftigelse og øget beskatningsgrundlag.

Nu viser det sig, at tyske myndigheder uden nogen reel begrundelse og formentlig i strid med EUs udbudsdirektiver er på nippet til at vedtage en lov, som vil tilgodese fem tyske virksomheder på bekostning af Falck ved kommende udbudsrunder på ambulanceområdet i Tyskland. På trods af protester opretholder de tyske myndigheder denne diskrimination af udenlandske tilbudsgivere i lovudkastet.

Dette er blot ét af talrige eksempler rundt om i EU-lande på, at myndighedernes ønske om at tilgodese lokale erhvervsinteresser tit overtrumfer princippet om den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft i EUs indre marked. Derfor er der brug for, at Danmark leverer et mere offensivt stykke økonomisk diplomati på serviceområdet sammen med andre ligesindede EU-lande.

Naturligvis kan Danmark ikke alene sørge for fuld implementering af EUs servicedirektiv, men chancen for at gøre en forskel øges, hvis vi er villige til at afsætte flere diplomatiske og økonomiske ressourcer til at gå forrest.

Når vi understreger behovet for en bredspektret eksportfremmeindsats til gavn for danske serviceeksportører, skyldes det også, at der bør sættes kræfter ind på at forbedre vores viden i det hele taget om serviceeksporten. Den er helt bogstaveligt overset. Det er ikke noget særligt dansk fænomen, men når Danmarks Statistik hver måned modtager eksportdata fra danske serviceeksportører, kigges der udelukkende på, hvor pengene kommer fra.

Hvis en dansk virksomhed eksporterer en tjenesteydelse til Senegal, men bliver betalt via en schweizisk bank, vil den transaktion blive registreret som serviceeksport til Schweiz. Denne dynamik betyder for eksempel, at Schweiz figurerer blandt de største importører af danske søfartstjenester til trods for, at landet ikke har nogen kystlinje.

Resultatet er, at officielle kilder systematisk overvurderer lande med veludviklede finansielle sektorer, mens mindre udviklede lande konsekvent undervurderes. Under det danske statsbesøg i Indonesien for nylig fremgik det blandt andet af det officielle materiale, at den danske søtransport eksporterede tjenester til Indonesien for ca. 1,1 mia. kr. Ifølge Rederiforeningens indsamling er det tal imidlertid ca. 3,4 mia. kr. – altså tre gange så stort! Statistikkerne overser samtidig, at søfartseksport med 30 mia. kr. er større end Danmarks samlede eksport af varer til de senere års vækstmotor, Kina.

De mangelfulde data for serviceeksporten står i skærende kontrast til vores viden om vareeksporten. Her findes der eksportdata ned på et imponerende detaljeringsniveau. Skulle man f.eks. være interesseret i dansk eksport af tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk til Vatikanstaten, kan disse data nemt fremskaffes fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at det er nemmere at sætte en slutbruger på en vare end en service.

Dansk Erhverv og Rederiforeningen ønsker en fuld realisering af EUs indre marked for tjenesteydelser som et første skridt i retning af øget liberalisering af handlen med tjenesteydelser på globalt plan. Samtidig er vi optaget af, at Danmark i langt højere grad får kortlagt serviceeksporten, så potentialet for yderligere serviceeksport indgår fuldt ud i udarbejdelsen af fremtidige eksportindsatser.

For en lille og åben økonomi som den danske vil det medføre betydelige velstandsgevinster. Kun seks pct. af private danske virksomheder eksporterer ifølge ny forskning fra Aarhus Universitet, og ud af dem står de 100 største for 50 pct. af eksporten. Samtidig viser undersøgelser, at eksporterende servicevirksomheder er betydeligt mere produktive og relativt set skaber væsentligt flere jobs end dem, som kun er til stede på hjemmemarkedet. Vi skal derfor have mere serviceeksport fordelt på endnu flere virksomheder.

Som det er i dag, er dansk økonomi for afhængig af, at det går godt for få store danske eksportvirksomheder. Lad os ændre på det.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.