Kronik

Vi har kun købt os tid i krisen

Hugo Gården: En urovækkende ro har sænket sig over den vestlige verden, men problemerne er slet ikke løst, og vi har behov for reformer à la fortidens landboreformer, dvs. med indgreb over for kapitalejerne.

Vi er kommet gennem krisen. USA væltede ikke ud over kanten, og euroen er reddet. Afslutningen på de afdragsfri lån har endnu ikke ført til, at titusinder må sælge deres bolig med tab. Er alt så ikke godt? Overhovedet ikke. Vi har kun købt os tid, og det skyldes, at centralbankerne har pumpet gigantiske beløb ud på markedet og sænket renten til groft sagt nul. Der er bare ikke kommet skub i økonomien og beskæftigelsen af den grund, og vi risikerer tilbagegang i et par årtier. Vi har slet ikke det format, som for eksempel kineserne viser i jagten på ressourcer i Grønland og det arktiske område. Det er slående, at et voksende antal økonomer verden over udtrykker skepsis over den lempelse, som centralbankerne har ført (i fagsproget QE).

Udpumpningen af penge kan føre til nye bobler, og når der ikke er udsigt til vækst i industrilandene, tøver virksomheder med at investere, og de store pengetanke tøver med at investere i de selvsamme virksomheder. Det kan føre til risikable investeringer, fordi investorerne desperat forsøger at få et højt afkast. Dermed risikerer vi nye bobler og nye finanskriser, som den nye nationalbankdirektør, Lars Rohde, har advaret om. Det er kun kriseløsning, vi har haft. Imens har der været en diskussion om, hvorvidt den fremtidige kurs skal bygge på besparelser eller stimulanser. De fleste erkender, at ingen af de to metoder i sig selv løser problemerne. Der må gennemgribende reformer til, for eksempel på arbejdsmarkedet og i industripolitikken.

Alt det har erhvervslivet, fagbevægelsen og politikerne talt om i årevis. Hvorfor sker der så ikke noget – når det rykker i lande som Kina? De danske politiske reformer de seneste år blegner ved siden af målsætninger som dem, kineserne har: at hver kinesers indtjening skal fordobles i 2020. Kineserne investerer massivt. De presser hjemmemarkedet og forbruget i vejret - i selv de fjerneste egne. De satser på innovation, avancerede produkter og grønne løsninger. Vi lukker øjnene for, at Kina skaber en ekstra værdi hvert år som Spaniens, og at de otte største vækstlande skaber en ekstra værdi, der svarer til et nyt Storbritannien – hvert år. Heldigvis kan nogle se konsekvensen af det, for eksempel det amerikanske nationale efterretningsråd, NIC, der i sin seneste rapport erkender, at Kina og Indien vil overhale USA og Europa i 2030, at Asien vil overhale resten af verden i økonomisk og militær magt, og at den amerikanske styrke, udtrykt i »Pax Americana,« hastigt er på retur. Også den tidligere finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), ser konsekvensen af kinesernes langsigtede satsning, nemlig på det arktiske område, og han er bekymret ved at give Kina adgang til ressourcerne på Grønland.

Her ser vi forskellen på os og ’dem’. Kineserne og vækstlandene har pengene og tør satse. Vi kan ikke skabe fornyelse, hvis der ikke er finansiel næring for både ny-startede virksomheder, forbrugere og de store samfundsprojekter. En afgørende grund til krisen er, at finansverdenen og politikerne i det sidste tiår gjorde det muligt at leve for spekulative og lånte midler – herhjemme med de afdragsfri boliglån og internationalt med derivater og ekstremt lempelige regler for finanssektoren. Kunstigt opskruede værdier førte til, at folk kunne låne sig til forbrug, og det skjulte den underliggende forringelse af lønindkomsten hos den brede befolkning– i lande som Danmark, Storbritannien, USA og Japan – i det sidste tiår. Samtidig scorede de rigeste gevinsten, i særdeleshed efter krisen.

Et par amerikanske økonomer har beregnet, at de 1 procent rigeste amerikanere tjente 93 procent af den indtjening, der blev skabt i årene efter 2008-9 (tallet er 93 og ikke 39!). Krisen førte dermed til en kolossal omfordeling til fordel for de mest velstående, mens især middelklassen har oplevet nedgang, og det brede erhvervsliv har haft svært ved at låne. Siden 1990 er lønmodtagernes andel af den samlede værdi i 26 af 30 industrilande faldet, viser en undersøgelse fra OECD. Denne skævvridning har fået de mest mådeholdne og borgerligtsindede af alle, schweizerne, på barrikaderne. Middelklasse-erhvervsfolk og investorer vil have mere kontrol med børsnoterede selskabers cheflønninger, og de kræver en større beskatning af udenlandske skatteflygtninge.

Det er altså middelklassen og det brede erhvervsliv, der begynder at gøre oprør mod Vestens rigmænd, og ikke venstreorienterede anti-kapitalister. 500 tyske økonomer advarer om, at de nuværende forslag til en bankunion mv. vil vælte byrden ved fremtidige kriser over på skatteyderne og ikke på kapitalens ejere og forvaltere.

Vi har fået forhold, der minder om de russiske oligarker og middelalderens adel – nu på globalt plan. Et ekstremt mindretal kontrollerer de finansielle værdier, mens et massivt flertal holdes i passivitet, fordi alt initiativ er ved at gå i stå. I 1700-tallet var det danske samfund ved at køre i sænk, fordi landbefolkningen totalt var underlagt herremændene, og det førte til passivitet og en meget lav produktion. Fremsynede godsejere som Reventlow og Bernstorff indså, at fæstebønderne måtte have deres frihed, dvs. ret til at drive deres egen jord, hvis der skulle skabes en bedre økonomisk udvikling. Det førte til en rivende udvikling, som endog øgede godsejernes indtjening, selv om de måtte afstå store jordarealer. Kernen i den kinesiske udvikling, som den tidligere leder Deng Xiaoping gennemtrumfede, var netop at bryde statens ejerskab og at give borgerne frihed til selv at skabe økonomisk udvikling. Staten skulle til gengæld sikre gode rammevilkår, herunder finansiering og en supereffektiv infrastruktur.

Denne idé udtrykkes netop nu i en ny finansiel zone i Shenzhen ved Hong Kong, hvor kinesiske og udenlandske banker for første gang selv kan fastsætte renterne på deres lån, men til gengæld skal lånene gå til industrier, der er godkendt af regeringen. Kunne det give inspiration? Det er relevant at gentage øvelsen med landboreformerne over for nutidens godsejere – de store kapitalejere. I det mindste må noget af kapitalen aktiveres. Jeg foreslår ikke en revolution eller statslig konfiskation. Der røg jo heller ikke hoveder som følge af landboreformerne. Men for eksempel kan pensionsopsparerne overtage et aktivt ejerskab af deres pensioner og stille krav til pengenes anvendelse – af hensyn til landets økonomi og deres egen pensionisttilværelse.

Pensionsopsparingen er Danmarks største pengetank! Politikere kan stille krav til en aktivering af dele af kapitalen, så den via reguleringer eller incitamenter styres hen til vækstfremmende og ikke spekulative investeringer. Når for eksempel landbruget er belagt med miljøregler, der begrænser ejernes dispositioner, kan politikerne også kræve, at en andel af kapitalen skal investeres i almennyttige, men vækst- og jobskabende aktiviteter. Der er især behov for, at millioner af private og virksomheder i industrilandene kan få den nødvendige kapital til seriøse aktiviteter, så de indestængte kræfter og ideer kan frigøres, som det skete med landboreformerne.

Den tidligere britiske premierminister Gordon Brown var en af hovedkræfterne i løsningen af den vestlige finanskrise. Han siger i dag, at vi må se ud over krisen og lære af dynamikken i Kina. Vi må finde globale løsninger, for eksempel ved at etablere en ny ledelse for G20-­landene. Vi skal ud af den selvskabte globale lederskabskrise. Han rammer plet. Vi må koble os på dem, der skaber værdierne i dag. Vi må sørge for, at den ledige kapital på tusinder af milliarder kr. kommer til at arbejde fornuftigt og langsigtet. Med erfaring fra landboreformerne er Danmark klædt på til at tage et globalt initiativ.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.